Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Hvordan kommer vi frem?

Hvordankommervifrem.JPG

Biler, busser, fly, tog og skibe. Vi bevæger os rundt på jorden, som det aldrig er set før i jordens historie. Vi blander os med hinanden og lærer nye skikke og historier at kende ved at rejse ud. Vi handler varer med hinanden som aldrig før og spiser eksotiske frugter og krydderier, som næsten ingen i Norden havde hørt om for bare 100 år siden.


At rejse er at leve


Man taler om at verden er blevet mindre, og selvom det selvfølgelig ikke er rigtigt, så er det i hvert fald rigtigt at det nu er muligt at rejse til de fjerneste egne af kloden, og transportere sig selv fra Hammerfest i NordNorge til Gedser i det sydligste Danmark uden at det bliver opfattet som noget særligt. Det er en dagstur, som man siger.
Vores transportbehov er steget og vores muligheder for at rejse er blevet bedre. Vi bygger stadig flere veje, tunneler og lufthavne. For at det er muligt, skal vi imidlertid bruge energi. Allermest i form af benzin og diesel og derfor er vores transport et af de områder, der udleder allermest CO2.
Det fantastiske ved benzin  og diesel er, at de indeholder meget store mængder energi uden at fylde meget. Vi kan køre 1.000 kilometer på en tankfuld benzin, og det er svært, for ikke at sige umuligt at vænne sig til, at bilen skal fyldes op med brændstof efter måske 50 kilometer, som tilfældet har været for de første elbiler. Samtidig kan benzin og diesel fyldes på bilen på få minutter. En elbil skal måske lade op i tre-fire timer for at kunne køre videre.


Kollektiv transport


Netop fordi behovet for at kunne transportere både varer og sig selv er så stort, er det også et område, der forskes meget i.
Busser, tog, letbaner, metro og sporvogne og andre former for kollektiv transport er en måde at undgå så meget udledning af CO2. Selvom et tog eller en bus udleder langt mere CO2 end en personbil, så er den samlede mængde af CO2 pr. person meget mindre, fordi mange mennesker deles om et transportmiddel. Den mest almindelige måde at regne forureningen ud på er CO2 udledning pr. kilometer pr. person og den beregnes som regel i enheden: kg CO2 pr. personkilometer. Herunder kan du se en beregning på en rejse fra Kiruna i Sverige til Århus i Danmark med henholdsvis tog, bil og fly.

 undefined

 

Der er altså gode grunde til at benytte kollektive transportmidler, hvor det kan lade sig gøre, selvom man selvfølgelig også skal have med, at den ovenstående tur tager mere end dobbelt så lang tid med tog som med fly. Vi må også erkende, at kollektiv transport fungerer bedst, hvor der bor mange mennesker og mellem større byer. Andre steder skal der findes andre alternativer.


Alternativ transport


I stedet for benzin og diesel kan biler køre på elektricitet. En elmotor udleder ikke CO2og er meget mere effektiv end en benzin- eller dieselmotor. Den udnytter altså energien bedre. En elmotor udnytter ca. 80 procent af energien mens en almindelig benzinmotor udnytter den 35 procent. En elmotor skal imidlertid lades op med elektricitet, og produktionen af strøm udleder CO2. Det er derfor en stor fordel, hvis man kan nøjes med at lade elbilen op, når der er meget sol- eller vindenergi.
De fleste elbiler er desværre også dyre og kan ikke køre så langt på en optankning. Derfor forskes der også i alternativer til benzin og olie, som indeholder ligeså meget energi – f.eks. bioethanol, som udvindes af planter. Forskere på DTU i Danmark har også flere gange vundet verdensrekorden i at køre længst på en liter benzin, senest i maj måned 2014, hvor bilen kørte mere end 500 km på en liter.
Der forskes også i lidt mere spektakulære løsninger til fremtidens transport. For eksempel gigantiske luftskibe, der kan erstatte fly til transport som projektet ”Pelikanen”, der bygges i Californien i USA. Eller rigmanden Elon Musk’s projekt der hedder Hyperloop. Idéen er, at man skal kunne rejse med over lydens hastighed – ca. 1.300 km i timen i små eldrevne, cylindriske vogne, der flyder på en pude af luft - lidt som teknikken i et airhockey-bord. Det betyder, at man kan komme fra Los Angeles til San Fransisco på ca. en halv time. Og der er 640 km.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

      Der er både fordele og ulemper ved kollektiv transport. Beskriv fordelene og ulemperne. Er der steder, hvor kollektiv transport er mere velegnet end andre? Diskuter hvordan man i fremtiden kan sikre at kollektiv transport udnyttes på den mest hensigtsmæssige måde. Kan I blive enige i klassen?

    • 2Temaopgave

       

      Lav beregninger mellem fire forskellige byer på www.ecopassenger.org på brændstofforbrug og CO2 udledning. Hvilke tanker gør du dig om fremtidens transport? Hvad synes du vi skal gøre for at sikre mindre udledning af CO2 i fremtidens transport? Lav din besvarelse på en powerpoint eller lignende, så den kan bruges til en præsentation for klassen?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Hvordan kommer vi frem i fremtiden? Tænk jer 20 år ud i fremtiden og tag på en rejse fra jeres skole til jeres venskabsklasse. Hvordan kommer I frem? Skriv en historie, novelle, et teaterstykke eller en film, der fortæller historien om turen. Det kan være en beskrivelse af selve rejsen, men det kan også være en der fortæller om rejsen, efter at være kommet frem. Hvis han da er nået frem..