Forskerne arbejder på højtryk med at bygge en fusionsreaktor, som vil kunne stille meget store mængder energi til rådighed for jordens befolkning. Den mest gennemtestede og brugte metode for forskerne til at arbejde med fusionsenergi kaldes for Tokamak. I 2011 fandtes der ca. 177 af denne type projekter rundt omkring i verden. Det største projekt kaldes ITER og ligger i Frankrig.
Fusionsenergien vil komme fra store kraftværker og kunne udnyttes til både produktion af el og varme. På den måde kan den erstatte de nuværende kraftværker, som primært fyrer med kul, olie og gas.
Fusionsenergi er med andre ord ikke særlig velegnet til at erstatte benzin og diesel til transportmidler. For også at kunne benyttes til f.eks. skibe og fly, som det endnu ikke er lykkedes at gøre eldrevne, må der udvikles metoder til fremstilling af alternative brændstoffer, f.eks. brint eller bioethanol ved brug af fusionsenergien.
Stort potentiale og mindre radioaktivitet
Fusionsenergien vil være næsten uudtømmelig. Stoffet deuterium som man bruger til processen findes i store mængder i almindeligt havvand. Lithium som bruges til at fremstille tritium, som er det andet stof der skal bruges til processen er også enkelt at få fat på.
Selve processen er en nuklear – eller kerneproces – og derfor kommer der til at optræde radioaktivitet omkring fusionskraftværket. I modsætning til de radioaktive stoffer fra et almindeligt kernekraftværk, så er affaldsstofferne fra et fusionskraft meget nemmere at håndtere. F.eks er halveringstiden – altså den tid som stofferne er radioaktive meget kortere – under 100 år – i forhold til fissionsreaktorernes halveringstid på mange tusind, helt op til 100.000 år.
Mindre fare ved udslip
Et fusionskraftværk skal hele tiden tilføres nyt materiale for at fungere. Brændstoffet i processen rækker kun til få minutters forbrug. I et traditionelt kernekraftværk kan materialet holde i dagevis, og der kan ske en ukontrolleret kædereaktion kaldet en nedsmeltning. Det er ikke muligt med fusionsenergi. Skulle et fusionskraftværk blive udsat for eksempelvis et jordskælv, som det skete med atomkraftværket Fukushima i Japan i 2011 ville de radioaktive stoffer der kunne spredes i naturen være så ufarlige, at det ikke vil blive nødvendigt at evakuere befolkningen, der bor omkring kraftværkets område.
Pris
Fusionsenergi er meget nyt, og det er svært at sige noget præcist om, hvor dyrt det vil være. Materialerne til at drive værket vil dog være meget begrænsede, så det er selve teknologien og konstruktionerne der er dyre. De beregninger man har lavet viser derfor, at der med stor sandsynlighed ikke vil være dyrere at producere fusionsenergi end de energiformer vi kender i dag.
Til gengæld vil råstofferne; havvand og Lithium være tilgængelige alle steder, og der vil derfor ikke være nogle lande der kan tjene mange penge på at udnytte energiråstofferne i undergrunden.
Alt i alt virker fusionsteknologien som et lovende forskningsområde. Den er miljøvenlig, idet den ikke forurener miljøet, brændslet findes overalt og er let tilgængeligt. Problemet er, at det kræver endnu et stort forsknings- og udviklingsarbejde, før teknologien kan benyttes. Det tager måske 40 til 50 år, og selv med den tidshorisont er det ikke sikkert at det vil lykkes.
Pengene der bruges til forskningsmidler omkring fusionsenergi i verden i dag er store – men alligevel kan man sætte beløbet i perspektiv til, hvor mange penge der bruges på energi. I det perspektiv svarer de årlige penge, der bruges til forskning kun til to timers globalt energiforbrug.
Login for at se mere
