Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Fordele og ulemper ved kernekraft

Fordele og ulemper ved kernekraft

 

Der bliver fokuseret meget på kernekraft i disse år. Det er blandt andet fordi kernekraft er en velkendt teknologi, hvor man hurtigt og effektivt kan producere store mængder energi. Energi, der ikke forurener med CO2 i lige så stort omfang, som de fossile brændstoffer. Men kernekraft har også mange modstandere – og specielt efter ulykken på atomkraftværket Fukushima i Japan i 2011 har flere lande valgt at lukke atomkraftværker – heriblandt Sverige og Tyskland.


Fortalere


Fortalerne mener, at kernekraft hører til de mest miljøvenlige energiformer, fordi kernekraft ikke belaster miljøet med CO2.


Et andet argument er forsyningssikkerhed, som er vigtig, når man skal planlægge samfundets energiforsyning. Hvis elforsyningen svigter, går samfundet i sort. I kernekraftværker bruger man uran som brændsel, og det har den fordel, at det findes mange steder i verden, mens verdens samlede ressourcer af kul, olie og naturgas er begrænset til relativt få lande. Desuden er der uranbrændsel i verden til flere hundrede års forbrug eller endnu længere. I dag udnyttes under 1 procent af energien i uranbrændslet, men med nye reaktorer vil man kunne udnytte op til 90 procent af energien. Det kræver til gengæld store investeringer. Et nyt stort kernekraftværk koster cirka 15-25 mia. kr. og det tager op mod 15 år at opføre.


Fortalernes tredje argument for kernekraft er, at det er forholdsvis billigt at producere elektricitet ved kernekraft og den elektricitet, man producerer, er heller ikke så følsom for udsving i priserne på uran. Det er fordi, selve uranprisen kun udgør ca. 5 procent af de samlede udgifter til at drive et kernekraftværk. Når man bruger olie, naturgas eller kul, udgør deres pris 60-70 procent af driftsudgifterne. Derfor mærker man det hurtigere på prisen, hvis de fossile brændsler bliver dyrere. I fremtiden vil brint måske blive en vigtig del af energisystemet, og det er nemt og billigt at fremstille brint ved at bruge energien fra et kernekraftværk.


Modstandere


Modstanderne mener til gengæld, at kernekraftværker er farlige, fordi de producerer radioaktivt affald, som det er kompliceret at opbevare sikkert. Her er der tale om stærkt radioaktivt affald, som kan give alvorlige sundhedsskader. Udfordringen er at opbevare affaldet sikkert, så det ikke kan skade de mennesker, der lever på jorden nu, eller de generationer der kommer efter os. Man regner med i fremtiden at deponere affaldet 500 til 1000 meter nede i undergrunden i bl.a. underjordiske klipper eller lerforekomster. Det er meget vigtigt, at det er geologisk stabile områder uden risiko for f.eks. jordskælv. Det er også vigtigt, at der ikke kan ske forurening af grundvandet. Affaldet skal ligge i depoterne i flere tusinde år, før det ikke er farligt mere. I bl.a. Finland og USA diskuterer man i øjeblikket, om affaldet skal være sikkert opbevaret i 10.000 eller 100.000 år.

 

Modstanderne er også bekymrede for risikoen for ulykker, hvor der slipper radioaktivt materiale ud i omgivelserne. Og desuden frygter modstanderne, at lande med kernekraftteknologi let vil kunne producere atombomber.


Uenighed om fremtiden


Den amerikanske organisation NEI, der er fortalere for brug af atomkraft anslår, at der er 435 aktive kernekraftværker i drift i verden i maj måned 2014, som dækker lidt mere end 12 procent af hele verdens elforbrug. På grund af den eksplosive stigning i energiforbruget er det et fald på næsten 3 procent på bare få år, fordi lande som Kina i høj grad producerer elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler. De anslår imidlertid også, at 72 værker er under opførelse.


Der er flest værker i de industrialiserede lande. Men i Kina og Indien planlægger man store udvidelser af kernekraften. Også i Iran vil styret meget gerne satse på kernekraft. Det er problematisk fordi mange af de vestlige lande ikke stoler på, at Iran kun vil bruge kernekraftværkerne til fredelige formål. Man er bange for, at værkerne vil blive brugt til at producere atomvåben. Det betyder at der lige nu er en meget spændt situation her.


Selvom der ikke er kernekraftværker i Norge og Danmark, så bruger begge lande alligevel kernekraft som energikilde. Både Norge og Danmark er nemlig forbundet tæt med Finland og Sverige med elektricitetsledninger. I Sverige foregår 46 procent af elproduktionen ved vandkraft, mens 45 procent produceres af kernekraft og kun 8 procent ved at hjælp af gas, olie og kul. Den sidste procent udgøres af alternative energikilder som f.eks. vind. I Finland står kernekraften for lidt under en tredjedel – 33 procent - vandkraft for 20 procent, mens olie, gas og kul - dækker 47 procent.


I Sverige har man planer om at lukke alle kernekraftværker på længere sigt. Og i Tyskland er man også i gang med at nedlægge kernekraftværker. Men i andre europæiske lande er man begyndt at opprioritere kernekraften igen. Det gælder lande som Finland, Frankrig og England.


Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Beskriv fordele og ulemper ved atomkraft. Hvad er din holdning? Skal vores energiforbrug i fremtiden dækkes af atomkraft i stedet for ved afbrænding af fossile brændsler

    • 2Temaopgave

       

      Iran er et af de lande, som ønsker at energiforsyningen i fremtiden skal komme fra atomkraft. I Iran ønsker man derfor at opføre en mængde nye atomkraftværker. Der er mange vestlige lande bange for. Brug internettet til at søge efter f.eks.. ”Irans atomprogram” og undersøg hvorfor de vestlige lande er bange for, at Iran skal opføre atomkraftværker.


      Beskriv hvorfor og kom med din egen holdning. Hvor skal Iran få energi fra, hvis de ikke må opføre atomkraftværker?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Kun to lande i Norden bruger atomkraft i energiforsyningen; Sverige og Finland. I Sverige har man vedtaget at stoppe udbygningen af atomkraft og nedlægge værker. I Finland har man i stedet valgt at satse på moderne teknologi, og opføre nye atomkraftværker, der udnytter energien langt bedre i brændslet.


      Aftal med jeres venskabsklasse, hvem der skal være modstandere og hvem der skal være tilhængere og lav hver jeres præsentation, som indeholder argumenterne enten for eller imod. Send præsentationerne til jeres venskabsklasse og gennemgå deres argumenter.