Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Modstandere og tilhængere

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Type Tekst Læringsfokus Natur og miljø Tema Energiforbrug Emne Atomkraft
Modstandere og tilhængere

 

Atomkraft er et af de varmeste debatemner i den politiske arena. Modstandere og tilhængere står stejlt på hver sin side, og hævder begge at have ret. Diskussionen har fundet sted i mange år, og i 1970’erne og 1980’erne var modstanden mod kernekraft udgangspunkt for en af de største folkelige modstandsbevægelser i Norden, men måske allerstørst i Danmark.


Modstanden – den danske historie


Modstandskampen mod atomkraft i Danmark er den mest markante i Norden. Den tog fart med åbningen af atomkraftværket Barsebäck i Sverige i 1975.  Barsebäck ligger ud mod Øresund kun 20 kilometer fra København. Som modstand mod bygningen af Barsebäck og mod kernekraft generelt dannedes i 1974 organisationen OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft), som fik en helt central placering i den internationale modstand mod atomkraft indtil den i år 2000 blev lukket ned efter at have nået sit mål, om at få lukket kernekraftværket i Barsebäck og undgå etablering af atomkraft i Danmark.


Det var f.eks. OOA, der lavede logoet ”Nej tak til Atomkraft”, som siden er blevet udbredt til hele verden og oversat til mere end 40 sprog.

undefined

Forberedelserne til oprettelsen af OOA skete i vinteren 1973. Atomkraften havde været forberedt på RISØ og i elselskabernes kraftværksafdelinger siden 1950'erne. Under den oliekrisen i 1973 fremlagde elværkerne planer om en hurtig indførelse af atomkraft i Danmark og overalt i Norden, fordi det pludselig blev tydeligt hvor afhængige vi var af olie udefra. På dette tidspunkt var der stort set ikke blevet sat spørgsmålstegn ved atomkraften i den offentlige debat.


På et pressemøde i København den 31. januar 1974 trådte OOA for første gang offentligt frem og fremførte et krav om 3 års udsættelse af atomkraftbeslutningen med den begrundelse, at en lang række problemer omkring atomkraft og energipolitik var uafklarede.  Modstanden mod en hastværksbeslutning om atomkraft vandt hurtigt tilslutning i befolkningen, og der opstod mange OOA-grupper over hele landet. Særligt aktive var grupperne i nogle af de områder, hvor man ville bygge de første værker.


Samtidig forstærkede elværkerne deres reklamekampagner overfor befolkningen, og de øgede presset på politikerne for at få taget en beslutning. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne blev den folkelige modstand mod atomkraft i Danmark større og større. Den 10. oktober 1981 gik ca. 25.000 mennesker i protesttog mod Barsebäckværket gennem Københavns gader.


Tjernobyl ulykken 5 år senere gav organisationen endnu mere vind i sejlene og det blev klart, at modstanden mod atomkraft i Danmark var blevet en mærkesag. Måske er den folkelige modstand mod atomkraft også baggrund for, at Danmark i løbet af 1990’erne lykkedes med at bygge en industri op omkring vedvarende energi fra vindmøller og i dag dækker mere end 20 procent af elforbruget med strøm fra vindmøller.


Tilhængerne


I både Sverige og Finland førte udviklingen og den øgede industrialisering op igennem 1960’erne til et øget fokus på, hvor energien til fremtidens energiforsyning skulle komme fra. Det var helt tydeligt at der hurtigt kunne opstå et forsyningsproblem og regeringerne i både Sverige og Finland besluttede derfor at en stor del af energiforsyningen skulle komme fra atomkraft.
Der er mange gode grunde til at bruge atomkraft som energiressource. Når først værket er bygget, så produceres elektriciteten nemt og billigt i store mængder. Uran som bruges til brændsel er forholdsvis nemt at få fat på, og der skal ikke bruges ret meget af det, for at holde produktionen i gang.


Hele produktionen kan planlægges fra centralt hold og kernekraft er et meget godt supplement til vandkraft, som er den anden store elforsyningskilde i Sverige og Finland. Et atomkraftværk sørger for, at der er elektricitet i en jævn mængde hele tiden, mens vandkraftværkerne nemt kan justeres op og ned  - alt afhængigt af, hvor meget elektricitet der er behov for.
I de senere år, at der også kommet fokus på at kernekraft udleder væsentligt mindre CO2 end de traditionelle brændselskilder, som olie, kul og gas. Det er vigtigt for at bremse den globale opvarmning.


Meningsmålinger i Finland viser også, at de fleste mennesker er glade for atomkraftværkerne. Det er gode stabile arbejdspladser og sikrer billig adgang til energi.


De fleste tilhængere mener, at der ikke er nogen ordentlige alternativer til kernekraft som fremtidens energiforsyning. De vedvarende energikilder vi kender til i dag, kan ikke producere nok energi – og er i øvrigt alt for afhængige af vind og vejr for at kunne virke. Desuden er teknologien omkring kernekraft udviklet meget i de senere år. Der er kommet alternativer til det farlige brændstof Uran 235, som f.eks. grundstoffet Thorium og reaktorerne er lavet om, så de er mere sikre.


Debatten er ikke forstummet – men kun fremtiden vil vise, om vi får flere eller færre kernekraftværker  i fremtiden.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Hvorfor blev diskussionen omkring atomkraft vigtig i begyndelsen af 1970’erne? Forklar situationen som  førte til væsentlige ændringer i energisektoren i de nordiske lande. Hvilke forskellige strategier valgte landene?

    • 2Temaopgave

       

      Lav et badge med et logo, der signalerer: “Nej tak til atomkraft” og et der signalerer:  “Ja tak til atomkraft” Find gerne på jeres egne ord – eller nøjes med en figur, der illustrerer jeres budskab. Sæt dem op på plancher og præsenter dem for hinanden. Diskutér hvilke elementer der er vigtige, for at lave et godt badge.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Aftal med jeres venskabsklasse, hvem der skal være modstandere og hvem der skal være tilhængere af Atomkraft. Lav hver jeres kampagne og præsentér den for hinanden.