Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Radioaktivt affald

Radioaktivtaffald.jpg

 

Når der produceres energi ved hjælp af kernekraft produceres der også en mængde affald. De fleste kritikere er enige om, at netop affaldet er kernekraftens allerstørste problem.
I modsætning til, hvad de fleste måske tror, så produceres der atomaffald flere steder, end bare på selve kernekraftværket – fordi produktionen af kernekraft foregår i mange led.

Først skal det radioaktive stof Uran brydes i store miner. Det er i sig selv et farligt arbejde. Når uranen er kommet ud af minen, skal den pulveriseres og findeles. Det gøres i store atommøller, som over tid bliver meget radioaktive selv. Det samme gør sig gældende for det næste led i processen, hvor det findelte pulver – kaldet Yellow Cake – skal gøres mere radioaktivt, for at kunne fungere som brændsel. Undervejs i processen produceres ligeledes store mængder affald, der også er radioaktivt.


Det er imidlertid det højradioaktive affald fra selve kernekraftværkerne, som er det mest omdiskuterede. Affaldet består af de såkaldte brændselsstave, eller resterne af dem. Det brugte brændsel fylder ikke så meget – kun ca. 1 % af den totale affaldsmængde – men det er ekstremt radioaktivt. Cirka 95 procent af radioaktiviteten stammer fra denne del.


De vigtigste stoffer i affaldet hedder:


Plutonium-239, og har en halveringstid ca. 24.000 år
Strontium-90, og har en halveringstid på ca. 30 år
Cæsium-137, og har en halveringstid på ca. 30 år


Halveringstid betyder, at halvdelen af stoffet er omdannet til at andet stof på den tid, og meget radioaktivt stof er således stadig meget radioaktivt, selv når halveringstiden er gået. For et stof som Plutonium, skal man altså regne med at kunne opbevare det et sikkert sted i 100.000 år.
Et kernekraftværk af mellemstørrelse på 1000 MW producerer årligt ca. 30 tons højradioaktivt affald i form af brugte brændselsstænger. Heraf er ca. 250 kg plutonium-239. Den mest almindelige måde at opbevare affaldet på, er at forsegle det i tønder og anbringe det dybt under jorden, på steder hvor der ikke kommer mennesker og hvor man er ret sikker på, at der ikke kommer oversvømmelser eller jordskælv.


100.000 år er imidlertid ualmindelig land tid. Man regner f.eks. med, at mennesker som du og jeg, Homo Sapiens, kun har eksisteret i ligeså lang tid og at neandertalerne, som betragtes som vore forfædre, uddøde for bare 30.000 år siden.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Atomaffald er radioaktivt i måske 100.000 år. I filmen ”Into Eternity” undersøger den danske instruktør Michael Madsen hvordan man i Finland arbejder med at sikre atomaffald, der helst skal ligge uberørt lige så længe, som der allerede har eksisteret mennesker på jorden.


      Se filmen sammen i klassen og diskutér de spørgsmål filmen rejser. Hvordan skal man kommunikere med mennesker, der lever om måske 10 eller 20.000 år?

       

    • 2Temaopgave

       

      Hvilke stoffer er de mest almindelige radioaktive stoffer i atomaffald? Forklar også hvad halveringstid er og hvad radioaktivitet er. Hvorfor er radioaktivitet farligt for mennesker?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      I filmen om radioaktivt affald, ”Into Eternity” arbejdes der med at fremstille måder at kommunikere med mennesker i fremtiden. Bestem jer i klassen for at lave 10 skilte med forskellig betydning. Det skal ikke være skilte som er almen kendte i forvejen, men skilte det f.eks. betyder: ”Denne beholder må ikke åbnes”. Eller ”Her ligger der noget farligt begravet”. Tegn dem, og send dem til jeres venskabsklasse. Kan de gætte hvad de betyder? Kan I gætte deres?