Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Ulykker og konsekvenser

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Natur og miljø Tema Energiforbrug Emne Atomkraft Katastrofer
ulykker og konsekvenser.jpg

 

Når der tales om atomkraft, så forbinder mange mennesker det straks med navne som Tre Mile Øen, Tjernobyl og Fukushima. De tre navne er nemlig tæt forbundet med de tre største ulykker, som der er sket med atomkraft. Der sker heldigvis meget sjældent ulykker med atomkraft, og der arbejdes konstant på at forbedre sikkerheden på værkerne – men når de sker, så kan det få meget store konsekvenser.


Tre Mile Øen


Ulykken på Tre Mile øen er den værste kernekraftulykke i USA. Den fandt sted den 28. marts 1979 i Harrisburg, Pennsylvania i, USA. Ved den lejlighed smeltede det meste af reaktorkernen, men heldigvis beskyttede værkets mure effektivt mod strålingen, og der slap kun meget lidt radioaktivitet ud i omgivelserne. Uheldet begyndte med at der var en fejl i tilførslen af kølevand. Fejlen betød, at værket automatisk stoppede – netop for at undgå ulykker.


Arbejderne på værket var imidlertid usikre på, hvordan de skulle håndtere situationen og stoppede nedkølingen i to perioder, hvilket betød at reaktionerne begyndte at løbe løbsk. Som sagt var indkapslingen i bygningen meget stærk og udslippet var derfor minimalt. Selve atomkraftværkets reaktor blev imidlertid meget stærkt skadet. Oprydningsarbejdet tog næsten 12 år og er anslået til at have kostet mere end 1 milliard dollar at rydde op efter. Ulykken var et af de første håndgribelige beviser på, at atomkraftværker kan være farlige. Derfor var det også med til at give atomkraftmodstanderne vind i sejlene.


Tjernobyl


Det startede som en helt almindelig torsdag morgen i Ukraine, i det daværende Sovjetunionen. Det endte med at blive dagen, hvor det, der måske er historiens største kernekraftulykke skulle finde sted. Hvis man hører radioavisen fra dagene omkring ulykken, kan man høre journalisterne rapportere om, at der blev registeret en svær stigning i radioaktiviteten – men at ingen vidste hvorfor. Sovjetunionen prøvede nemlig længe at skjule hvad der var sket. Ulykken skete den 26. april 1986, da kernekraftværket i Tjernobyl i det nordlige Ukraine eksploderede. Reaktoren var ikke som alle vestlige reaktorer omgivet af en reaktorindeslutning og eksplosionen sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren, hvorfra det spredte sig til mange lande. Samerne i det nordlige Skandinavien oplevede i dagene og ugerne efter en markant stigning i radioaktiviteten i lav og rensdyr flokke, og hele rensdyr næringen blev truet. Der døde 28 mennesker og mange flere blev kvæstet af stråleskader lige efter eksplosionen. I årene efter ulykken er omkring 300.000 mennesker blevet evakueret fra områderne omkring Tjernobyl, og mange har aldrig kunnet vende tilbage. Mange mennesker fik i årene efter ulykken sygdomme af den stråling, de var udsat for. I 1989 besøgte en gruppe nordiske unge området ved Tjernobyl i forbindelse med samarbejdsprojektet Next Stop Sovjet, hvor hen ved 3.000 unge udnyttede at Sovjetunionens daværende præsident Gorbatjov langsomt åbnede grænserne. De rejste rundt i landet for at etablere kontakter og etablere samarbejde på tværs af grænserne. Her 3 år efter ulykken var der stadig en 30 kilometer zone rundt om værket, som var ubeboelig og arbejderne i området, skulle hver dag igennem en sluse, for at måle radioaktiviteten i deres hud og tøj. Der blev registreret et meget stort antal misdannede børn og det var forbudt at spise afgrøder fra markerne.


Det har været svært at finde den præcise årsag til ulykken på kraftværket i Tjernobyl. Men ulykken fik bl.a. så stort et omfang, fordi reaktoren ikke var kapslet inde i beton og stål. Derfor var der intet til at spærre radioaktiviteten inde. Men når det overhovedet kunne gå så galt, var det både fordi, at personalet havde foretaget nogle farlige forsøg, og at selve reaktorens konstruktion ikke var sikker nok.


Fukushima


Japan får en stor del af sin elektricitet fra kernekraft. Kernekraft værkerne er ofte strategisk placeret tæt på vandet, fordi det kræver meget store mængder vand, hele tiden at holde processen under kontrol.


Den 11. marts rystede et jordskælv Japans undergrund med en styrke der målte 9 på Richter skalaen. Selvom Japan er vant til jordskælv, så var det denne gang så kraftigt at det var med til at gøre en katastrofe endnu værre – jordskælvet ødelagde nemlig også en del af atomkraftværket Fukushima, og således begyndte en kædereaktion af ulykkelige hændelser, og en nedsmeltning af flere af reaktorerne på værket, som udsendte radioaktiv forurening til både luften og vandet. Arbejdet med at evakuere befolkningen og stoppe værket, før det løb helt løbsk tog flere måneder og kostede flere tusinde menneskeliv.


Konsekvenser


Et atomkraftværk ude af kontrol stiller ikke bare spørgsmål om den efterfølgende stråling men har også konsekvenser for hvordan folk opfatter atomkraft i sig selv.  Fukushima den 11. marts blev et symbol på linje med 11. september 2001 i New York, hvor terror rystede Amerika og resten af den vestlige verden. Atomkraftværker var før den 11. marts 2011 set på som et middel mod den globale opvarmning. Efter ulykken besluttede flere lande, at stoppe deres kernekraftværker.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Efter ulykken på Fukushima værket den 11. marts 2011 besluttede mange lande, at lukke deres atomkraftværker. Vælg en af de tre ulykker beskrevet her; Tre-mile øen, Tjernobyl eller Fukushima og find avisartikler, der beskriver dem. Beskriv ulykken og undersøg hvilke reaktioner, der findes i aviserne i dagene efter ulykken?

    • 2Temaopgave

       

      Skriv en stil, hvor der sker en atomkraftulykke på det nærmeste atomkraftværk. Vinden blæser det radioaktive affald i retning mod jeres hus? Hvad gør I? Hvad sker der?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Lav en collage af avisudklip fra de ulykker i kender, der er relaterede til atomkraft. Hvilke ord går igen. Hvilke billeder er der brugt? Send collagen til jeres venskabsklasse. Er der forskel på, hvordan ulykkerne omtales i de andre nordiske lande?