Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Mål og midler

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Natur og miljø Tema Ressourcer Emne Jorden Kemi Klima Type Tekst
maalogmidler.jpg

 

De fleste er enige om, at verden skal nedbringe mængden af drivhusgasser og i særdeleshed CO2-udslippet – men hvordan gør man så lige det?


I dag er det især de vestlige lande og lande som Kina og Indien, der forurener med CO2. Når man taler om at nedbringe CO2 mængderne i atmosfæren, er der derfor også en stor udfordring: Hvordan nedbringer vi mængden af CO2, samtidig med at mange u-lande får lov at udvikle sig og ikke bliver frosset fast i den situation, de er i nu? Det vil typisk kræve, at disse lande i en periode kan producere mere CO2, end de gør i dag. Men det vil også kræve, at u-landenes udvikling baserer sig på ren teknologi fra starten.


I 1997 indgik en lang række lande i verden en aftale om at arbejde for et bedre klima. Aftalen hedder Kyoto-aftalen. Den trådte i kraft i 2005, og den gjaldt frem til år 2012. Det var meningen, at der skulle laves en ny aftale på COP15 topmødet i København i 2009, men det lykkedes desværre ikke. Det kan du læse mere om i afsnittet: “Politikerne er uenige”. Derfor blev aftalen midlertidigt forlænget for nogle lande, frem til 2020. Nogle lande har dog også valgt at trække sig helt ud. USA har f.eks. aldrig været med og Canada valgte i 2011 at forlade aftalen. I Kyoto-aftalen har de forskellige lande hver især forpligtet sig til at mindske de globale klimaforandringer, som skyldes skovfældning og udledning af drivhusgasser som CO2, NO2, CH4 og visse industrigasser.

undefined

 

Som det ses i skemaet herover, så er de nordiske lande ikke helt i mål med indsatsen. Og det er desværre også det generelle billede der tegner sig, når indsatsen måles.


Man kan handle med CO2-kvoter


De forskellige lande har bl.a. aftalt at overholde bestemte CO2-kvoter – det vil sige bestemte mængder CO2, som hvert land må slippe ud. Men i Kyoto-aftalen er der også tre særlige muligheder, som gør, at et i-land kan supplere sin indsats på ”hjemmebane” med andre indsatser:

  1. Man kan for eksempel betale sig fra sin forurening ved at købe CO2-kvoter fra et land, som ikke udnytter hele sin ret til at slippe CO2 ud.
  2. Et i-land kan hjælpe med at udvikle og investere i energirigtig teknologi i u-lande, der ikke har en forpligtelse til at reducere deres CO2-udslip – typisk fordi de ikke udsender ret meget. Det kan både være teknologi, der nedbringer udslippet af CO2. Men det kan også være teknologi eller dyrkningsmetoder, der øger optaget af CO2, som f.eks. når man genplanter regnskov. Her tæller indsatsen delvist som en nedsættelse af i-landets eget CO2-udslip.
  3. Et i-land kan bidrage til at udvikle og investere i energirigtig teknologi i et andet i-land – typisk et Østeuropæisk land. Her tæller indsatsen igen delvist som en nedsættelse af i-landets eget CO2-udslip.

    Disse tre særlige ordninger hænger bl.a. sammen med, at forurening med drivhusgasser er global. Så i princippet er det mere vigtigt, at der sker en reduktion, end hvor den ske

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Hvad er en CO2 kvote? Forklar hvordan handel med CO2 kvoter i teorien kan begrænse udslippet af drivhusgas til atmosfæren. Forklar også, hvilke problemer der er med metoden.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Lav en reklame kampagne, der skal sælge CO2 kvoter og send den til jeres venskabsklasse. Hvilke argumenter bruger de? Er det de samme som jeres. Eller nogle andre?