Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Hvordan får vi varmen?

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Natur og miljø Tema Bæredygtighed Emne Klima Kemi Type Tekst
hvordanfaarvivarmen.jpg

Hvis klimaet ikke ændrer sig, vil vores behov for varme sikkert være det samme som i dag. Men hvis drivhuseffekten ændrer klimaet mærkbart, kan det være, at vi får det varmere her i Norden. Det vil nedsætte vores behov for opvarmning af boligen.


Hvad er varme?


En af de vigtigste elementer for at kunne holde varmen når der er koldt udenfor er at sørge for, at varmen ikke slipper ud. Varme er en slags energi – og varmeenergi er i virkeligheden et udtryk for bevægelse. Vi ved at alle ting omkring os består af atomer og molekyler. Selv i metaller og diamanter ligger partiklerne ikke i ro, men er i konstant svingning, frem og tilbage i små bevægelser. Når et stof tilføres energi øges hastigheden i bevægelsen, Der bliver med andre ord mere bevægelse i atomerne. En sådan bevægelse i et stof hvor atomerne bevæger sig langsomt, opleves af os som noget koldt, mens stof, der bevæger sig hurtigt opleves som varmt. Måske har du hørt om det absolutte nulpunkt? Det absolutte nulpunkt er et udtryk for, at atomernes bevægelse er helt stille. Det betyder også, at det ikke kan blive koldere. Det absolutte nulpunkt er – 273,15 °C og kaldes også 0 °K. C står for Celsius og K står for Kelvin.


Varme og isolering


Når vi taler om at varmen slipper ud, eller når vi varmer mad i en gryde på komfuret, så udnytter vi at atomer i bevægelse påvirker andre atomer og søger at etablere en form for ligevægt. Med andre ord, at atomerne bevæger sig lige hurtigt. Hvis vi vil sørge for at varmen ikke slipper ud af vores huse handler det derfor om at sørge for at atomernes bevægelser ikke kan overføres til andre atomer. Det allerbedste ville være, at have et helt tomt rum, hvor der ikke findes nogen atomer mellem husets indre og ydre dele. Så ville ingen varme kunne slippe ud. Det er det princip man for eksempel forsøger at bruge i en termokande. En termokande holder på varmen ved at bestå af to lag metal eller glas, hvor luften er suget ud i mellem.


Fremtidens byggeri


Forskere og arkitekter håber på at kunne udvikle huse, som næsten ikke kræver ekstra opvarmning. Det skal lykkes ved en kombination af nye materialer og konstruktioner. Man siger, at disse moderne huse bruger passiv varme, fordi de klarer sig med den varme, som naturligt kommer ind i huset. Her kan det være en udfordring at sikre, at indeklimaet bliver i orden og ikke for “tæt”, fordi luften ikke skiftes ud inden i huset.
Disse “passive huse” er rigtig godt isoleret, og de vender typisk mod syd for at udnytte solens opvarmning. De har ventilationssystemer, hvor den friske luft først varmes op ved hjælp af jordvarme. De har specialudviklede varmepumper, som kan opvarme det varme brugsvand i boligen. Og de elektriske apparater i huset er valgt, så de ikke bruger særlig meget elektricitet. Ambitionen er, at fremtidens huse stort set ikke skal bruge energi på opvarmning.
En af udfordringerne ved denne type byggeri er, at de ofte har meget tykke vægge. Det er svært at isolere effektivt og miljøvenligt uden samtidig at bruge meget plads. Moderne isolerings materialer som stenuld eller glasuld er udover at virke isolerende også brandhæmmende og det er naturligvis også vigtigt. I forsøg med at finde alternativer til glasuld og stenuld, som kræver store energimængder at producere, har man bygget med halm og brugt muslingeskaller til isolering. Begge dele er imidlertid vanskelige at håndtere, fylder meget og vil derfor sandsynligvis ikke vinde større udbredelse.
I moderne energibesparende huse er væggene ofte 50 cm tykke, og derfor arbejder forskerne på at finde fremtidens alternativer. I Norge fremviste et hold fra det Norske Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim i 2011 et nyt materiale, lavet af bittesmå siliciumkugler – kaldet nano isolerings materiale. Nano betyder, at noget er meget småt. Dette materiale kan isolere ligeså godt som de energibesparende huse kræver med bare 15 centimeters materiale.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Forestil dig, at du er en arkitekt, der skal tegne fire huse en dag ude i fremtiden. Måske om tyve år. Hvor kommer varmen fra til disse fire huse? Tegn husene og beskriv, hvor varmen kommer fra. Hvordan sikres det, at der også kommer frisk luft ind i huset?

    • 2Temaopgave

       

      Tag billeder er varmekilderne hjemme hos jer selv og tag billederne med i skole. Saml billderne til en præsentation i f.eks. powerpoint og beskriv de forskellige varmekilder. Diskutér i klassen, hvor mange af de måder at få varme på, som vi bruger i dag, der også eksisterer om tyve år.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Hvor kommer skolens varme fra? Tag billeder af skolens varmesystem - både fyret og radiatorer - og regn ud hvor meget energi, der bruges på skolen pr. elev pr. år. Send billeder og resultater til jeres venskabsklasse og sammenlign dem. Er der store forskelle? Hvordan kan det være?