Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Kun når vinden blæser

Kunnaarvinden.jpg

Når vinden blæser drejer vindmøllerne rundt og producerer elektricitet. Det betyder desværre også, at når det ikke blæser, så bliver der heller ikke produceret noget.
Man kalder alle delene i den kæde der går fra fra produktionen af elektricitet, transporten gennem ledningsnettet og helt indtil forbrugeren, der tænder for stikkontakten for elsystemet.
I et elsystem skal der hele tiden være balance mellem produktion og forbrug. Vindmøller producerer bogstavelig talt elektricitet som vinden blæser, og vindens kraft følger ikke nødvendigvis vores behov for elektricitet. Det skal elsystemet være i stand til at håndtere. Det giver som regel ikke problemer, hvis 10 procent af energien i et land kommer fra vindkraft. Men ved 20 procent begynder det at give problemer, og ved 50 procent vindkraft skal hele elsystemet bygges og indrettes på, at der er meget vindkraft.
Elsystemet skal kunne følge med de skift, der er i vindens blæsen. Det kræver, at elsystemet er fleksibelt. Kraftværkerne skal f.eks. kunne skrue op og ned for deres elproduktion i takt med, om vinden blæser eller ikke blæser. Vores forbrug skal også være fleksibelt. Vi skal f.eks. i højere grad til at bruge elektricitet, når det er der. Måske skal opvasken og vasketøjet klares om natten i stedet for om dagen, når der er pres på elsystemet. Hvis vi får flere højspændingskabler bliver det også lettere at fordele elektriciteten over store afstande.


Fordele og ulemper


Fordelen ved vindenergi er, at en vindmølle skaber 80 gange så meget energi i sin levetid, som der går til at fremstille, vedligeholde og skrotte den.
Ulempen er, at vindmøllen kun producerer elektricitet, når vinden blæser. Den kan altså ikke klare vores energibehov alene. Den skal suppleres med andre energiformer. Man har heller ikke fundet en effektiv måde at gemme den ekstra elektricitet der produceres, hvis det blæser meget. Her ligger løsningen måske ret tæt på. For vindmøllernes overskudselektricitet kan bruges til at spalte vand i brint og ilt. Brinten kan lægges på lager og bruges som brændstof. Det kan du læse mere om i afsnittet om brintenergi. En anden ulempe ved vindmøllen er, at den kan støje og forstyrre øjet. Mange mennesker vil for eksempel gerne undgå at kigge direkte ud på en vindmøllepark.


Havvindmøller


Netop fordi mange mennesker føler sig generet af vindmøller på land bliver flere og flere vindmøller bygget i havet. Det har flere fordele. For det første blæser det oftere ved og på havet og vindmøllerne kan på den måde producere mere energi. Vindmøllerne er heller ikke synlige hvor folk bor, når de placeres ude i havet. Mange havvindmøller placeres derfor i store havvindmølle parker, der fungerer som en slags kraftværk med meget stor kapacitet.
Ulemperne ved havvindmøller er, at det er både dyrt og besværligt at vedligeholde og installere dem. Det er også dyrt at transportere elektriciteten ind til land, hvor den skal bruges – men efterhånden bliver energiselskaberne bedre og bedre til at finde løsninger. En af løsningerne hedder HVDC. Populært sagt betyder det, at den strøm som produceres transformeres til en meget høj spændingsforskel på måske 400.000 volt. Med så høj spændingsforskel er det nemmere at transportere elektricitet over lange afstande. Selvom ledninger af kobber er gode til at lede elektricitet, så går der alligevel energi tabt, jo længere elektriciteten skal transporteres inden den skal bruges. Med højere spændingsforskel reduceres energitabet i ledningen.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Forklar fordelene og ulemperne ved vindkraft.

    • 2Temaopgave

       

      Hvad kan der gøres for at udnytte vindkraften bedre? Kom med mindst to forskelige forslag og forklar hvordan de virker.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Hvor meget blæser det på jeres skole? Undersøg vejrudsigterne fra den sidste måned og beregn middelvinden. Altså hvor mange m/s det har blæst i gennemsnitsnit. Tag et billede af jeres skole og tegn en vindmølle ved siden af. Skriv middelvinden og beregn hvor mange watt der kan produceres på en vindmølle med et areal på 80 m2. Brug denne formel:


      Effekten (W) = ½ *1,225 (Dette tal udtrykker vindens massefylde og kaldes også for p) * v3 (Det er vindens hastighed i tredje potens) * A (Altså arealet af vindmøllens vinger)


      W= ½ * p * v3 * A


      Ved brug af denne formel udnyttes vinden 100 % - og det gør den aldrig. Man har beregnet at den maksimale udnyttelsesgrad er 59 procent. Beregn effekten ved en udnyttelsesgrad på 45 %. Send billede og beregning til jeres venskabsklasse og sammenlign.