Elproduktion

Med udbredelsen af glødepæren fra starten af 1900 tallet opstod samtidig en opbygning af elektricitetsværker og et ledningsnet, der skulle bringe energien fra kraftværkerne og ud til hver enkelt husstand i alle de nordiske lande. Den nye energikilde skulle komme til at ændre livet afgørende for mennesker over hele Norden – og i verden – i løbet af små 50 år.

Produktion, salg og ledningsnet

Produktionen af elektricitet i Norden er historisk bygget op om større, centrale kraftværker, først koncentreret om enkelte byer, og senere udvidet til større og større regionale områder ved sammenlægninger og fusioner. Ejerskabet har ofte ligget i hænderne på kommuner eller staten, der langsomt har etableret sig som energiselskaber med ansvar for både produktion, salg og drift af ledningsnettet. Undtagelsen til dette billede er Danmark, hvor der i begyndelsen af 1900 tallet med udgangspunkt i et stærkt landbrugskollektiv udviklede sig en bevægelse for at ejerskabet også til elektricitetsværkerne skulle ligge hos dem, der bruger elektriciteten – altså forbrugerne. Bevægelsen kaldes for andelsbevægelsen og den dag i dag er hovedparten af de danske elforbrugere andelsejere i deres lokale elforsyningsselskab.

I de seneste ti år er billedet imidlertid også begyndt at vende sig lidt væk fra store, centrale kraftværker. I stigende omfang installeres solfangere på villaer og parcelhuse og der investeres i lokale vindmøller ved større landbrugsejendomme. Produktionen af elektricitet flytter altså til en hvis grænse ud til den enkelte husstand. Som teknologien er i dag, betyder produktionen af strøm hos den enkelte forbruger ikke så meget. Men det kan få en større og større betydning i fremtiden. Det får store konsekvenser for hvordan hele ledningsnettet er bygget op. I dag skal man forestille sig, at der findes nogle meget store el-ledninger, som ligger helt tæt på kraftværkerne og at ledningerne så bliver mindre og mindre efterhånden som de når ud til hvert enkelt hus. Lidt ligesom en tragt, hvor der er meget plads i den ene ende, og ikke ret meget i den anden. Hvis hvert enkelt husstand begynder at producere sin egen elektricitet, så skal ledningerne måske være lige store overalt. Mange energiselskaber arbejder i disse år på at regne ud, hvordan vi skal få vores elektricitet i fremtiden, men ingenting er rigtig besluttet endnu.

Kraftværker

Et kraftværk er en produktionsenhed, der laver elektricitet og der findes flere typer af kraftværker.

Med olie, kul, gas, affald eller andet brændbart materiale produceres strømmen typisk ved, at forbrændingen af materiale opvarmer vand til damp, der kan drive et hjul – kaldet en turbine - rundt. Bevægelsen udnyttes af en dynamo, hvorved der dannes strøm til elnettet. Nogle steder bliver den varme vanddamp også udnyttet til at varme boliger op – kraftværket kaldes her for et kraftvarmeværk.

En dynamo udnytter energiudvekslingen mellem en magnet og et ledende materiale ved en såkaldt induktion. Når dynamoen drejes rundt bevæger ankeret, som er en stang omviklet med ledninger, sig rundt og rundt inde i et kammer, hvor der sidder monteret en mængde magneter. Dette rum kaldes for et statorhus. I hver af ankerets viklinger dannes ved rotationen elektrisk strøm. I kraftværkerne anvendes mange viklinger og kæmpestore magneter, så der kan produceres store mængder elektricitet.

Ud over brændselskraftværker findes også atom- eller kernekraftværker. Metoden er stort set den samme som for brændselskraftværket – men i stedet for at brænde olie, gas eller kul af, så kommer varmen til at opvarme vandet fra spaltning af f.eks. kerner af grundstoffet Uran.

I en vindmølle er det vindens kræfter, der får dynamoen til at dreje rundt og producere strøm, og i et vandkraftværk udnytter man, at vandet kan drive turbiner eller vandhjul til at dreje rundt når vandet ledes nedad fra et højere beliggende sted til et lavere. Det er derfor vandkraftværker er bygget som dæmninger over f.eks. en flod. På den måde kan vandet nemlig dæmmes op, og bruges når der er behov for det.

Forskelle og ligheder

Hvor tidspunktet for indførelsen af elektricitet kan sammenlignes mellem de nordiske lande, så er der til gengæld meget stor forskel på hvordan elektricitet produceres landene imellem. Det hænger naturligvis sammen med hvilke naturressourcer, der har været tilgængelige ved opførelsen af kraftværkerne.