Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Fremtidens energikilder

Fremtidensenergi.jpg

 

I både Norden og Europa, ja for den sags skyld i hele verden er energiforbruget til alt fra belysning, transport, madlavning og produktion af varer vokset med eksplosiv fart i de sidste mere end hundrede år. Det er mærkeligt at forestille sig en verden uden TV og computere – men det er der alligevel stadig mennesker, der kan huske. Hvis vi også prøver at forestille os en verden uden biler, telefoner og elektrisk lys så er vi knap nok hundrede år tilbage i tiden. Hertil kan vi tilføje alt fra varmt vand i hanen og køleskabe og frysere til musik, der bliver spillet på andet end akustiske instrumenter – live.  Alle disse ting kræver én ting for at kunne fungere; energi.


Verdens energiforsyning i dag er helt og aldeles afhængig af at brænde olie, kul og gas af. Alt det vi kalder for fossile brændsler. Ordet kommer af, at vi i virkeligheden brænder døde dyr og planter af, som har været gemt under tryk i mange millioner år. Et fossil betyder nemlig efterladenskaberne af døde dyr og planter.


Energi til fremtiden


De fleste mennesker har ikke lyst til at undvære moderne ting og bekvemmeligheder og derfor er det vigtigt at der arbejdes på at finde alternativer til de fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer har nemlig to problemer. For det første udleder de store mængder CO2, når de brændes af. CO2 er ikke giftigt, men hvis der kommer meget mere CO2 i luften – eller atmosfæren, som det også kaldes – end der er i dag, så bliver kloden varmere og varmere. For os her i Norden betyder det måske ikke så meget - det ville måske ligefrem være rart, hvis temperaturen steg med en 3-4 grader - men for store dele af jorden vil det få meget store konsekvenser med oversvømmelse, tørke, hungersnød og store landområder kan ligefrem forsvinde, fordi der smelter så meget is på Nordpolen og Sydpolen at havene stiger og dækker landjorden, hvor den ikke ligger langt fra havets overflade.


Det andet problem er mere simpelt. Det bliver sværere og sværere at finde nye olie og gas lagre, og på et eller andet tidspunkt er der ikke mere.


Forskerne anslår, at i år 2030 vil de 27 lande i den Europæiske Union være nødt til at importere 93% af den olie, de har brug for.  Alternativer til og løsninger på det store forbrug af de fossile brændsler er f.eks.:


Vind og solenergi


Produktion af elektricitet ved at udnytte at vinden blæser og solen skinner. Disse teknologier er allerede vidt udbredt i dag. De har svært ved at erstatte vores energiforbrug helt, fordi de kun producerer elektricitet på nogle tidspunkter af døgnet.


Biomasse


Udnyttelse af restprodukter fra landbrugsproduktionen kan brændes og udnyttes til produktion af elektricitet, men også omdannes til Bioethanol, som kan erstatte benzin og diesel i fremtidens biler. Udfordringen med biomasse er, at hvis vores energiforbrug bliver ved med at stige, så skal vi også bruge en større og større del af vores landbrugsjord til at producere afgrøder, som vil blive brændt i stedet for at blive spist.


Kernekraft


I alle de nordiske lande foregår en stor diskussion om kernekraft kan løse vores energiproblemer i fremtiden. Kernekraft udleder mindre CO2 end fossile brændsler, men producerer også radioaktive stoffer, som er meget farlige. I Finland og Sverige foregår en stor del af el produktionen i dag med kernekraft mens Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland ikke bruger kernekraft.


Fusionsenergi


Der forskes i dag på højtryk på, om man kan fremstille energi på samme måde som det foregår i solen. Det kræver meget specielle anlæg og meget høje temperaturer, men noget tyder på at der måske i fremtiden kan findes en løsning her.


Brintenergi


Brint er en eksplosiv gasart, som kan bruges til at lagre energi fra for eksempel vindmøller og solceller, så man kan få adgang til energien når man skal bruge den. Teknologien findes dag og er meget ren. Problemerne i dag er, at brændselscellerne, som skal bruges til at få energien ud af brinten i dag er for skrøbelige og at energimængden er lille for hver enkelt brændselscelle.


Der findes herudover også en mængde mindre kendte muligheder, som f.eks. at udnytte bølgernes kraft. Læs mere om de forskellige muligheder for energikilder i temaet: Energikilder.

 

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Lav et skema for en dag, hvor du kan beskrive, hvor meget energi fra elektricitet og varme du bruger. Del det ind i morgen, middag og aften. Start f.eks. med at tænke på, da du stod op. Tændte du lyset, fjernsynet? Var der varmt indenfor, selvom det var koldt udenfor? Hvordan kom du i skole? Har du ladet din mobil op? Diskutér afslutningsvis, hvordan livet ville være uden disse energikilder.

    • 2Temaopgave

       

      Vælg en af fremtidens energikilder og beskriv, hvor energien kommer fra, og hvorfor du tror, det vil være en god energikilde i fremtiden. Lav en præsentation for klassen.

    • 3Temaopgave

       

      Undersøg, hvordan skolen bliver varmet op i dag og beskriv, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at så lidt energi som muligt går til spilde. F.eks. isolering, vinduer og udluftningssystemer. Diskutér og beskriv, om der kan gøres andre ting i fremtiden for at sikre, at energien ikke går til spilde.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Del erfaringerne om skolens opvarmning (Temaopgave 3)med jeres venskabsklasse. Hvad er forskellene og lighederne? Hvorfor er der forskelle?

    • 2Venskabsklasse

       

      Lav en kort sketch, der viser, hvordan det ville være at komme i skole, hvis der pludselig ikke var elektricitet og varme. Optag den med mobilkamera eller lignende og upload den til jeres venskabsklasse. Kommenter hinandens videoer.

    • 3Venskabsklasse

       

      Oplist fremtidens energikilder, som I kan komme i tanke om – og vælg de tre, I synes bedst om. Argumentér hvorfor og send det til jeres venskabsklasse. Er I enige?