Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Om fusionsenergi

JET_Copyright_ESDA.jpg

Fusion betyder at “smelte sammen”. Når man derfor taler om fusionsenergi betyder det, at man får energi ved at smelte to atomkerner sammen. Fusion er også den proces, der foregår i solen og som giver det lys og den varme som vi nyder godt af på jorden hver eneste dag.


To former for Atomkraft


Selvom fusionsenergi altså også er en slags atom- eller kernekraft, som det også kaldes, så er fusionsenergi på en måde det stik modsatte af det, vi normalt forbinder med atomkraft. I et traditionelt atomkraftværk spalter man atomkerner i en proces, der hedder fission.
I et fusionskraftværk får man atomerne til at smelte sammen. Det giver energi, når lette atomkerner smelter sammen til tungere. For eksempel kan man få to særlige former af brint til at smelte sammen til en heliumatomkerne. Man kalder processen en fusion, og det frigiver store mængder energi. Stjernernes og solens energi dannes også ved fusion, så man kan sige, at den energi, der muliggør livet på jorden stammer fra netop fusionsenergi.


Fusionsenergi er brintenergi


De to former for brint, som man bruger i fusion, hedder deuterium og tritium. En almindelig brintatomkerne består kun af en proton. Men deuterium består af en proton plus en neutron. Derfor hedder det også tungt brint. Og tritium består af en proton og to neutroner. Derfor hedder det også ekstra tungt brint. Deuterium findes naturligt på Jorden og kan bl.a. udvindes af vand. Tritium findes til gengæld kun i ganske små mængder i naturen.


Energi til Fremtiden


At bruge fusionsenergi på jorden til at løse fremtidens energibehov er noget der forskes meget i – men der er endnu ikke fundet en løsning, der fungerer her på jorden – selvom det er lykkedes at producere fusionsenergi i nogle få sekunder. Derfor er der stadig lang tid til, at der står et stort fusionskraftværk, som leverer vores daglige behov for energi. Det ligger sikkert mindst 50 år ude i fremtiden. Der er mange tekniske vanskeligheder der skal løses først. Og det vil koste milliarder af kroner.
Hvis det lykkes at udvikle fusionsanlæg, så er der til gengæld udsigt til at skabe en energiform med mange fordele. En dansker vil for eksempel kunne få dækket et helt livs elforbrug med omkring 25 gram af stoffet lithium og 215 liter vand. Affaldsproduktet er 2 kilo helium, og det er ikke skadeligt for naturen. Helium er det stof, der normalt fyldes i figurballoner, for at de kan flyve.
Fusionsenergi kan typisk bruges til at producere elektricitet. Men man kan også bruge spildvarmen til fjernvarmeanlæg, ligesom kraftværker i dag også både producerer elektricitet og varme.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Kan fusionsenergi være en af de energiformer, der kan løse verdens energiproblemer i fremtiden? Diskutér fordele og ulemper. I dag får vedvarende energi langt større støtte til forskning og produktion end fusionsenergi. Skal vi bruge flere af pengene på fusionsenergi – eller er det bedre at blive ved med at forske lige så meget i sol og vindenergi, som vi gør i dag?

    • 2Temaopgave

       

      Tag et kort over Norden og placér 2 fusionsværker i hvert land. Hvorfor vælger I netop den placering? Hvad tror I, de personer, der bor lige i nærheden af værket, vil sige til det?

    • 3Temaopgave

       

      Lav en tegning af de to tunge brintatomer og beskriv, hvordan fusionsenergi virker, når disse to fusionerer. Hvorfor kan der ikke laves brintenergi med almindelige brintatomer?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Undersøg fusionsprocesserne, der forgår i solen. Hvilke andre processer kan I finde? Beskriv en af processerne og send den til jeres venskabsklasse. Har I valgt den samme? Undersøg også, hvad der er den sidste fusionsproces, som er mulig.

    • 2Venskabsklasse

       

      Lav en historisk gennemgang af forskningen omkring fusionsenergi fra ca. år 1900 og send den til jeres venskabsklasse. Søg efter forskere fra jeres land, som har bidraget til forskningen, og præsentér dem som en del af gennemgangen.