Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Islands primære energikilde

Geotermi_is1.jpg

På Island får 9 ud af 10 husstande varme fra Jorden. Det kan islændingene takke deres vulkaner for. Den vulkanske aktivitet betyder nemlig, at jordens glødende indre er tættere på jordoverfladen end normalt. Det kan man udnytte i geotermiske anlæg.
På Island bruger man både geotermisk energi til opvarmning af huse og til produktion af elektricitet. Og så har man alligevel langt fra udnyttet al den varme, der er i landets undergrund. Man regner med, at varmen i jordens indre har nok energi til at dække verdens årlige energiforbrug 35 milliarder gange, hvis man kunne få fat i det hele. Det kan man så bare ikke. Men der er stadig masser af energi, der kan udnyttes.
Energien fra geotermisk energi kan ikke flyttes, men den enkle adgang til energi har betydet, at Island i dag er meget tæt på at få al sin energi fra vedvarende energikilder. I hvert fald, når man ser bort fra de energikilder, som bruges til transport.


Også andre steder end på Island


Dybt nede i Danmarks undergrund findes lommer med 70 grader varmt vand. I nogle byer pumpes det op og bruges i varmevekslere, så man kan varme huse op. Indtil videre bruger man kun geotermisk energi i større skala i Thisted, Sønderborg og København. Men der er gode muligheder i mange andre større byer – her ved man, at der er varmt vand i lommer under jorden. Og lagrene er så store, at de kan levere varme i mere end 100 år. Det varme vand i Danmark hænger sammen med Danmarks geologi. Hvor de største dele af Norden består af sten og grundfjeld, så består Danmark i større grad af sand og ler, som fungerer som et isolerende lag, meget tættere på jordens overflade end i resten af Norden, hvor de varme lag findes mellem 3 og 4 kilometer nede.
I Danmark hentes varmt vand op fra dybder mellem 1 og 2,5 km. Vandet pumpes op og sendes ind i det, der hedder et varmepumpe-anlæg. Her trækkes varmen ud ved hjælp af varmevekslere, hvor det varme vand afleverer sin varme til noget koldt vand, der løber i rør lige ved siden af. På den måde køles vandet ned fra 73°C til 17°C. Når det varme vand fra jorden er kølet ned, bliver det sendt tilbage til undergrunden igen, for at blive opvarmet på ny.
I Sverige og Finland har der ikke været forsøg med geotermi, mens Norge har haft enkelte forsøg i de sidste år. I 2011 blev der lavet en prøveboring ved Fyllingsdalen ved Bergen, men den nåede ikke længere end 500 meter ned, før boringen blev opgivet.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Lav en planche med et tværsnit af jorden, som svarer til jorden, hvor din skole ligger. Hvor langt nede er der geotermisk aktivitet?

    • 2Temaopgave

       

      Lav en model af en vulkan på powerpoint og forklar, hvordan et vulkanudbrud kan opstå.

    • 3Temaopgave

       

      Lav et kort over Island og vælg tre vulkaner. Forklar, hvad de hedder, og hvor de ligger. Hvornår var de sidst i udbrud? Hvor bor de fleste mennesker på Island?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Lav en planche med et tværsnit af jorden, som svarer til jorden, hvor din skole ligger. Del den med din venskabsklasse og sammenlign jeres billeder. Er der store eller små forskelle?

    • 2Venskabsklasse

       

      De nordiske lande ligger forskelligt fordelt i forhold til de plader, som danner jordskorpen, og som kaldes de tektoniske plader. Lav en tegning af Norden og vis, hvordan de nordiske lande er fordelt i forhold til de tektoniske plader. Forklar, hvorfor den vulkanske aktivitet er forskellig i de nordiske lande. Placér både jeres egen skole og jeres venskabsklasses på tegningen.