Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Om geotermisk energi

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Teknologi og produktion Tema Energikilder Emne Kemi Jorden Type Tekst
Omgeotermi2.jpg

Dybt i jordens indre findes store mængder varme, som nogle steder kommer tæt op til overfladen.  Vi kender det som vulkaner og gejsere, med flydende lava og skoldhedt vand. Denne varme kan udnyttes til at varme boliger op og til at producere elektricitet.
På Island kommer en tredjedel af elektriciteten fra varmen i undergrunden og næsten al varmeproduktionen, mens de andre nordiske lande ikke udnytter undergrunden i samme grad. På Island er varmen så tydelig og så tilgængelig, at det har været nemt at udnytte, men efterhånden begynder interessen for jordens naturlige varme også at brede sig til andre lande.


Varme fra jordens indre


Inde midt i jorden, mere end 6.300 kilometer under vores fødder er temperaturen næsten 5.000 grader varm. Det regner man i hvert fald med, for der er endnu aldrig nogen, der har boret helt ind i midten af jorden. Allerede i 1970 begyndte russiske forskere at etablere et forsøg, der skulle grave ind til jordens kappe, der ligger 15 kilometer under jordoverfladen. Det tog 13 år at nå ned på 12 kilometers dybde, og hernede var der næsten 200 grader varmt. Det er aldrig lykkedes at komme meget længere ned. Man regner med, at Jordens temperatur stiger med omkring 24 grader for hver kilometer, man kommer tættere på midten. Baggrunden for, at der er så varmt hænger sammen med jordens dannelse, hvor planeten oplevede en massiv regn af meteorer fra verdensrummet. Det virkede lidt ligesom bomber, og det fik temperaturen til at stige og overfladen til at smelte.
De fleste grundstoffer, som f.eks. jern, nikkel og krom blev flydende og når ting bliver flydende falder de tungeste ting til bunds – altså ind mod midten af jorden.  Bevægelsen afgav endnu mere energi og fik temperaturen til at stige yderligere. Samtidig blev de yderste lag langsom afkølet og virkede som en slags isolering, der holdt på varmen. Nogle af stofferne i jordens indre er og var samtidig radioaktive og derfor blev de også ved med at afgive varme til omgivelserne. Derfor er jordens indre den dag i dag en ekstremt varm masse af metaller – der på grund af det enorme tryk ikke er flydende, men faktisk fast, selvom jern smelter allerede ved 1.500 grader og temperaturen altså er mere end 3.500 grader højere end dets smeltepunkt.


Udnyttelse


Kort fortalt findes der to måder at udnytte varmen i undergrunden på. De steder, hvor temperaturen er meget høj ganske tæt på overfladen kan der bores en brønd direkte ned til hvor det varme vand findes. Det kalder man for en produktionsbrønd. Trykket i brønden gør, at vand og damp stiger op mod overfladen. Dampen kan drive en turbine til at dreje rundt og producere elektricitet, mens det varme vand kan ledes direkte ud til boliger og bruges til at varme dem op og til at lave varmt brugsvand. Til sidst ledes vandet tilbage til hvor det kom fra, så tryk og vandmængde i undergrunden bibeholdes.
Den anden måde at udnytte varmen i jorden på er ved at opstille en varmepumpe, som kan udnytte at temperaturen bare en meter under overfladen altid er 7-8 grader varm. I en varmepumpe cirkulerer en væske i en slange og varmes op fra 2-3 grader til den temperatur, som jorden har – ligesom når du varmer en ting mellem hænderne. To stoffer der er i kontakt med hinanden vil altid overføre varmeenergi til hinanden, så begge dele har samme temperatur.
Inde i varmepumpen findes en bestemt væske, kaldet kølevæske, som har et meget lavt fordampningspunkt. Det betyder, at væsken bliver til damp måske allerede ved 5 grader. Som du måske ved, bliver vand til damp ved 100 grader, men nogle stoffer bliver til damp ved både højere eller lavere temperatur. Når et stof er blevet til damp ændrer det egenskaber. Det kan f.eks. sættes under tryk, og det betyder at temperaturen bliver højere. I en varmepumpe udnyttes dette princip.
Med andre ord; jordens varme opvarmer en væske med ganske få grader – men nok til at det kan få kølemidlet til at blive til damp – eller gas, som det mere rigtigt kaldes. Gassen sættes under tryk, og bliver 80 grader varm. Denne varme bruges til at varme vand op med, som kan bruges til at lave varmt vand i hanen og i radiatorerne. Denne proces gentages hele tiden, mens jordens varme sørger for at varme temperaturen bare nogle få grader op.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Vis med figurer og beskrivelser, hvordan der kan produceres elektricitet og varme ved hjælp af energien i jordens indre.

    • 2Temaopgave

       

      Lav en planche over jordens geologiske aldre og forklar, hvordan varmen i jordens indre er opstået.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Find billeder på internettet, som viser spor af den vulkanske aktivitet i det land, hvor I bor. Det er ikke kun i Island, at varmen fra jordens indre har efterladt sig spor i landskabet. Send billederne til jeres venskabsklasse og kommentér.