Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Kernekraft i Norden

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Teknologi og produktion Tema Energikilder Emne Atomkraft Type Tekst
Kernekraftinorden.jpg

 

Blandt de nordiske lande får Finland og Sverige begge en stor del af elektriciteten fra atomkraftværker. Finland og Sverige har dog meget forskellige holdninger til, hvordan brugen af kernekraft skal se ud i fremtiden. Hvor Sverige har taget en langsigtet beslutning om langsomt at udfase atomkraft så besluttede Finland i 2005 og bygge et nyt kernekraftværk – eller rettere en reaktor af en helt ny type.


Thorium – fremtidens uran?


Den nybyggede reaktor i kernekraftværket Olkiluoto bliver kaldt Olkiluoto 3. Det er den første reaktor – og altså det første nybyggede kernekraftværk i Europa i 15 år. Under bygningen er budgettet steget fra under 10 mia. € til over 20 og den nuværende tidsplan ser ud til at betyde, at værket ikke er klar før i 2016. Til gengæld er værket optimeret til en drift, som gør ulykker og mængden af radioaktivt affald markant mindre.


En af hemmelighederne er udskiftningen af brændslet Uran med et andet radioaktivt grundstof, nemlig Thorium.


Thorium er grundstof nummer 90. Det findes i naturen i omkring 4 gange større koncentration end Uran (Det er næsten 600 gange mere almindeligt end Uran-235) og er lettere tilgængeligt. Cirka fem procent af verdens beholdning af Thorium findes i Norge, 2 procent findes på Grønland og også både Sverige og Finland har mindre forekomster.


Når Thorium udsættes for neutronstråling, omdannes den, og bliver igennem flere kernetransformationer til Uran 333 – som ikke findes naturligt, men som har en række fordele fremfor naturligt uran-235, der normalt bruges til kernekraft. Der kommer væsentligt mindre radioaktivt affald – henved 100 gange mindre og dermed er mulighederne for at bruge kernekraftværkernes affaldsstoffer til produktion af atomvåben også meget mindre. Uran 333 er også langt mindre farligt end Uran-235, i det kerneprocessen har meget sværere ved at løbe løbsk.


Atomaffaldet


Uanset hvordan kernekraften produceres, så skal der tages vare på affaldet. I Finland arbejdes der lige nu på et gigantisk, underjordisk opbevaringssted kaldet Onkalo, hvilket betyder ”Gemmested”.  I 1994 besluttede den finske regering nemlig, at alt radioaktivt affald produceret i Finland også skulle gemmes og opbevares i Finland. Udgravningen af Onkalo begyndte i 2004, og er nu taget i brug.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Beskriv kerneprocessen i forbindelse med Thoriums omdannelse til Uran 333, og hvordan brugen af Uran 333 adskiller sig fra brugen af Uran 235 til fremstilling af kernekraft.

    • 2Temaopgave

       

      Lav en beskrivelse af, hvilke muligheder der findes for at gemme det radioaktive affald. Hvad adskiller mulighederne? Argumentér for, hvilke løsninger du/I synes er det bedste og hvilke de værste. Hvad er de største problemstillinger i forbindelse med at gemme atomaffald?

    • 3Temaopgave

       

      Lav en beskrivelse af processen for at bryde Uran og Thorium. Beskriv også, hvad der er fordele og ulemper ved de to grundstoffer, når de skal bruges til produktion af energi?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Tag kontakt med jeres venskabsklasse. Lav en skriftlig fremstilling, hvor I argumenterer for, at et kommende depot for atomaffald skal ligge i deres by. Lav også en argumentation for, hvorfor depotet ikke skal ligge i jeres by. Send oplægget til venskabsklassen. Hvem er kommet med de bedste argumenter? Er der følelser involveret i argumenterne, eller er de baseret på fakta?