Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Om kulstof

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Stof og energi Tema Ressourcer Emne Kemi Type Tekst
Omkulstof.jpg

 

Man har anvendt kul som energikilde i tusinder af år og i de sidste mange år er stigningen i brug af kul til produktion af energi steget år efter år. I 2013 steg forbruget med 3 procent på verdensplan og Indien og Kina stod tilsammen for 88 procent af denne stigning. Faktisk vokser verdens kulforbrug så voldsomt, at det er kommet i modstrid med ambitionerne om at begrænse udledningen af klimagasser. Forbruget ventes at stige med 1,2 milliarder ton frem mod 2017. Det svarer til det samlede forbrug for USA og Rusland i dag.


Kul findes i forskellige former. Brunkul er almindeligt i Europa og brydes i store miner blandt andet i Østeuropa og de allerstørste forekomster i Europa findes i Tyskland. Kul findes også i form af stenkul, som indeholder mere energi og derfor er mere værd som brændsel og i en form, der kaldes antracitkul. Alle former for kul er dannet af dyre og planterester, der gennem millioner af år er blevet omdannet til et hårdt og fast materiale. Først bliver planteresterne til tørv, og derefter til brunkul. Kul dannes kun i stillestående vand hvor der er så meget tryk fra de overliggende lag, at kulsyre, kulbrinte og kulilte bliver presset ud af materialet.


Hvor findes kul?


Kul bliver gravet eller brudt i miner, hvor det ligger i lag, der kan være mange meter tykke og ligge 1 kilometer nede. Meget brunkul findes dog også tæt på overfladen, så det kan brydes med gravemaskiner.  I Norden er det primært Danmark, som bruger kul i sin energiproduktion, fordi Danmark ikke har haft adgang til naturlige energikilder som varme i undergrunden eller vandkraft. I de seneste år, har der været meget fokus på, at undgå brugen af kul, fordi CO2 udslippet er meget højt, når der bruges kul som brændsel. Kul er imidlertid forholdsvis billigt, og der findes meget af det. Med verdens nuværende forbrug har man beregnet, at der er nok til at dække forbruget de næste 250 år.


Opgøret med kul


Miljøforkæmpere jorden rundt har i flere år forsøgt at presse EBRD - som er den Europæiske Bank, der støtter udviklingsprojekter i verden - til at stoppe den økonomiske støtte til lande, der vil opføre eller udvide eksisterende kulkraftværker. Kul – og ikke mindst brunkul – er nemlig den mest forurenende energikilde, der findes.


De nordiske lande har i den forbindelse lavet en fælles erklæring, der lyder således:
“Som led i vores forpligtelse til at fremskynde overgangen til energisystemer med lavt CO2-udslip, vil lederne af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige gå sammen med USA i at standse støtten til nye kulfyrede kraftværker, bortset fra sjældne tilfælde. Vi vil arbejde sammen om at sikre støtte fra andre lande og fra multilaterale udviklingsbanker for at få dem til at gennemføre en lignende politik”.


Det er blandt andet stenkul, der forbrændes i et kulkraftværk. Stenkul har et  højere indhold af kulstof end brunkul og derudover indeholder det brint (H). Når stenkul forbrændes med ilt, bliver restproduktet CO2, vand og varme.


Syreregn


Stenkul indeholder også svovl (S). Det betyder, at der frigøres svovl til luften, og der kan danne s svovlsyre (H2SO4). Ved høj forbrændingstemperatur, kan der tillige dannes Salpetersyre HNO3. Begge syrer bidrager til fænomenet syreregn, som har forårsaget skovdød og ødelæggelse af jordbunden mange steder. Danmark er ikke så hårdt ramt af syreregn, som Norge og Sverige. Det skyldes, at jorden i Danmark er meget kalkholdig, pga aflejringer fra istiden. Kalk er en base, og virker derfor nedbrydende på syre.


Ved forbrænding af et kilo kul dannes der, hvis røgen ikke renses:


    2,4 kg CO2
    0,019 kg SO2
    0,005 kg NOX


Rensning og lagring


Måske er nogle af problemerne til at løse ad teknisk vej. Flere steder arbejder man på at rense og indfange røgen, før den lukkes ud af skorstenen. Det kan være løsningen på den del af problemet, der handler om CO2 og drivhuseffekten. Ideen er, at man fanger og lagrer den CO2, som kraftværket danner, mens det producerer energi. Man kalder teknikken for CCS, som står for ”Carbon Capture and Storage” – det vil sige ”opsamling og lagring af CO2”. Desværre er det både dyrt og besværligt, og mange af de projekter som har forsøgt er gået i stå af samme grund.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Beskriv processen og lav en illustration af, hvordan dyre- og planterester omdannes til kul. Hvor mange år tager de enkelte dele. Hvor i Jorden findes de? Hvad kaldes de forskellige former for kul?

    • 2Temaopgave

       

      Hvad er syreregn? Hvordan fremkommer syreregn? Hvilke problemer er der med syreregn? Hvor i Norden har syreregn påvirket klimaet mest, og hvor har det påvirket mindst. Beskriv og forklar, hvorfor og hvordan.

    • 3Temaopgave

       

      Undersøg, hvor meget kul de forskellige lande bruger til deres energiproduktion. Hvordan arbejdes der med at reducere forbruget af kul fra de nordiske lande. Er forbruget af kul steget eller blevet mindre i de seneste ti år i Norden?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      I Norden findes ikke store kulressourcer – men det gør der i vore nabolande mod syd; Tyskland og Polen. Find billeder på nettet (f.eks. via Google map), der viser, hvordan landskabet forandrer sig, når der graves. (Se f.eks. en komplet liste over kulminer i Polen her: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_mines_in_Poland).


      Send billederne til jeres venskabsklasse og lav en fortælling om livet i den by, hvor kullet ligger. Hvad tror I det betyder for indbyggerne at have en kulmine så tæt på? Hvad ville der ske, hvis den lukkede?