Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Om olie

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Stof og energi Tema Ressourcer Emne Kemi Fossilt brændsel Type Tekst
omolie.jpg

De første oliefund blev gjort for 150 år siden i Rusland og USA. Man siger at olieindustrien har fødselsdag den 27. august 1859, hvor amerikaneren Edwin Drake stødte på olie, bare tyve meter nede i jorden mens han borede efter vand. Drakes boring leverede cirka 5.000 liter om dagen, og med ham indledtes en helt ny æra i verdenshistorien. Overalt blev der bygget boretårne til olieudvinding, og produktionen alene i USA steg fra ca. 2.000 tønder i 1859 til ca. 3,6 mio. tønder i 1866.
I starten blev olien brugt i lamper, så man kunne få lys. Med opfindelsen af det elektriske lys i 1879 var det imidlertid ikke længere så nødvendigt og med opfindelsen af benzin og dieselmotorer mod slutningen af 1800 tallet begyndte en ny udvikling og en ny efterspørgsel at tage form som peger frem mod vores brug af olie til biler, fly, tog, fly og skibe i dag.


Olie er planterester


Olie er ligesom naturgas rester af mikroskopiske dyr og planter, der levede for flere millioner år siden og er sunket ned på havbunden. Normalt afgiver panter og dyr den energi de har bundet i sig fra solen eller fra indtagelse af føde når de rådner, men med olie og gas er lagene af planter og dyr blevet dækket til, så de i stedet er blevet presset sammen og omdannet til kulbrinte – som er den kemiske betegnelse for de fossile brændsler. Derfor findes olie og gas i lag med tykke aflejringer over og det gør det tit svært at finde ud af, hvor de ligger gemt.
I Norden findes den største mængde olie i Nordsøen, og her findes olien i lag, der blev dannet for mere end 60 millioner år siden. Det var mens der endnu levede dinosaurer på jorden.


Hvordan finder man olien?


Man kan søge efter olie blandt andet ved at sende lydbølger ned gennem jorden og vandet. Hastigheden, som lydbølgerne vender tilbage med, når det har ramt noget hårdt kan sige noget om hvordan jordens lag ser ud. Men det er ikke en sikker metode. I Nordsøen foregår der efterforskning efter olie fra store borerigge, som kan bore flere kilometer ned i jorden. Det er meget dyrt og vanskeligt og bare en enkelt efterforskning efter olie kan let koste over 100 millioner kroner. Men olien er også mange penge værd – og efterhånden som flere og flere lande efterspørger benzin og diesel, så stiger prisen. Dermed bliver det muligt at udvinde olie selv midt ude på havet – som både Danmark og Norge gør det i dag.


Boring og udvinding


Når det er konstateret, at der findes en tilstrækkelig stor mængde olie under havet starter en kompliceret proces. Der skal bygges store stålkonstruktioner, som kan fragtes ud på havet og tjene som opholdsplads for de mennesker, der arbejder med at få olien op af jorden. Sådanne konstruktioner kaldes for boreplatforme. Nogle steder i Nordsøen er vandet ikke så dybt, så her kan man forsyne platformene med ben, der monteres på havbunden. Andre steder er der dog for dybt, og så skal platformene i stedet kunne flyde, ligesom et skib.
Herefter skal der bores huller i undergrunden, ned til lagene, hvor olien ligger og hullerne skal forsynes med borerør, som også er fyldt med små huller, hvor olien kan sive ind i. Pga trykket, vil olien naturligt stige op igennem borerørene, men ligesom når man udvinder gas, sørger man også hele tiden for at fylde hulrummene op, så trykket bibeholdes. Alligevel kan ikke al olien hentes op. I dag kan man få mellem 20 og 25 procent af olien op – men man forbedrer hele tiden teknikkerne. I starten hentede man for eksempel under 10 procent af olien op – og i fremtiden regner man med at kunne hente i hvert fald halvdelen.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Beskriv processen for konventionel fremstilling af gas og for produktion af skifergas. Hvad er forskelle og ligheder, fordele og ulemper?

    • 2Temaopgave

       

      Lav en historie, der beskriver hverdagen for en person på en olieboreplatform. Hvor arbejder man? Hvad laver man? Hvordan kommer man frem og tilbage?  Hvad laver familien, mens man selv er på arbejde – i måske flere uger ad gangen?

    • 3Temaopgave

       

      Fortæl oliens historie. Hvornår begyndte man at bruge olie – og hvad brugte man den til? Hvad gjorde man før man fik olie? Hvad bruger man olie til i dag?

       

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Find billeder på internettet af olieboreplatforme og havvindmølleparker og lav en billedcollage. Aftal med jeres venskabsklasse, hvem der laver hvad. Del resultatet med hinanden. Overvej forskelle og ligheder ved konstruktionerne ude i havet.