Om solenergi

Solenergi er ren energi, men lige så ustabil som vejret i Norden. Om vinteren ser man f.eks. ikke meget til solen – nordpå slet ikke. Og selv når solen skinner, er problemet, at man stadig ikke har fundet en effektiv måde at gemme solenergien på. Det er måske værd at forske i?
Solens stråler er meget energifulde, og planterne har gennem millioner af år fundet ud af at udnytte energien til at vokse. Det er solen der får tomater, tulipaner og træer til at spire frem og gro. Den får vinden til at blæse. Den får søens og havets vand til at fordampe, så vi får regn og sne, og den tørrer tøjet på tørresnoren. Solen har været der flere milliarder år før mennesket. Alligevel er det først indenfor de seneste år, at vi er begyndt at kunne udnytte dens energi til f.eks. at producere elektricitet eller til at producere varmt vand.

Solfangere og solceller

Vi kan få energi fra solen uden at røre en finger. Solen er f.eks. med til at opvarme husene hvor vi bor, bare den skinner ind af vinduerne. Det kalder man passiv solvarme. Solenergi er ren energi, men den er også ustabil. Der går tit en sky for solen, og om natten skinner den jo heller ikke. Her er problemet, at man ikke rigtig har fundet ud af at gemme solenergi på en effektiv måde.
Helt grundlæggende findes der to måder at udnytte solenergi på i dag. Man kalder det for solvarme, når solens varme bruges af solfangere til at varme vand op med, som kan gemmes i isolerede tanke, når det skal bruges. Solvarme fra solfangere kan kombineres med alle andre varmekilder og er en miljørigtig og økonomisk måde at producere varmt vand på. Ved installering af solvarme kan man typisk spare 60-70% på udgifterne til produktion af varmt brugsvand.
Med solceller – som er den anden måde at udnytte solenergien på - kan solens stråler omdannes til elektricitet. Man kan godt gemme solenergi i et batteri. Men det er stadig temmelig dyrt. Så indtil videre kan solenergien ikke klare sig alene. Den er afhængig af, at andre energiformer tager over, når solen gemmer sig. I fremtiden kan solcellerne sandsynligvis bruges til at spalte vand i brint og ilt. Brinten kan lagres og senere bruges til at producere energi igen, så på den måde kan solens energi omsættes til noget vi kan gemme.
Både solfangere og solceller er ret enkle konstruktioner. Derfor er de også holdbare og lette at vedligeholde.

Fremtidens solenergi

Indenfor en overskuelig fremtid vil det nok lykkes forskerne at udvikle en langt mere effektiv solcelle, end vi kender i dag. Det vil gøre prisen på solenergi billigere. Det er i øvrigt meget sandsynligt, at fremtidens solceller kan sættes ind i vinduesglas, så man udnytter solens energi, samtidig med at man kan kigge ud igennem glasset.
Fremtidens solceller kan også bruges til at fremstille brint, som er brændstoffet i brændselsceller. På den måde kan man udnytte solcellerne på tidspunkter, hvor de ellers vil producere overskud af elektricitet, som ikke er til at gemme. Mange solcelleanlæg er indrettet sådan, at man både kan købe og sælge el, hvis man har tilsluttet sit solcelleanlæg til det offentlige elnet. Når man producerer mere elektricitet, end man bruger, kan man derfor sælge overskudselektriciteten til samme pris, som man selv giver for den.
I de senere år er store solfangeranlæg også skudt frem, som kan forsyne hele byer med varmt vand. Typisk bruges et stort område lidt uden for byen, til at sætte solfangere op og vandet opbevares i et gigantisk vandtårn, som kan fordeles rundt til byens indbyggere når de skal tage bad eller vaske op.