Enhver der har stået ved stranden og kigget ud over havet en blæsende efterårsdag vil kunne nikke genkendende til de store kræfter, der ligger gemt i bølgerne. Mange har derfor også gennem tiden overvejet, om kræfterne kunne tæmmes – og eventuelt udnyttes til at lave energi.
Det er jo ikke kun når det blæser, at der er bølger – selvom vinden er den mest afgørende faktor. Månens tiltrækningskraft skaber tidevand, nedbør skaber konstant nye bevægelser og havbundens højdeforskelle presser vandet i bevægelse op og ned. Bølgebevægelserne foregår med andre ord hele tiden.
Potentiale
Det er meget svært at beregne, hvor meget energi, der vil kunne hentes ved hjælp af bølgeenergi. Forskere ved det Norske Teknisk-Naturvidenskabelige Universitetet i Trondheim har udregnet, at bølgerne som slår ind mod den norske kyst indeholder ligeså meget energi, som der i dag produceres i de norske vandkraftanlæg. Det er faktisk 99 procent af Norges samlede forbrug af elektricitet. Udfordringen er, at det kræver store områder og mange penge at gennemføre.
Forskellige typer
Der findes mange forskellige typer af bølgekraftmaskiner, som fungerer efter vidt forskellige principper, og der er allerede taget mere end 1.000 patenter på forskellige idéer til løsninger. De forskellige typer egner sig til forskellige typer miljø. Nogle egner sig bedst til lavt vand, og står fast på bunden, mens andre flyder, og derfor egner sig bedst til dybt vand. På den måde adskiller bølgekraft området sig fra vindmølleområdet, hvor man stort set opererer ud fra ét fælles grundprincip.
En type bølgeenergi er fastmonteret på havbunden og er monteret med en flydende del over havoverfladen. Den flydende del vil således bevæge sig op og ned i takt med bølgerne. Bevægelsen kan drive en generator, der kan producere elektricitet. En anden type fungerer mere som en slags minivandkraftanlæg. I denne type brydes bølgerne, så vandet drives ned gennem en turbine, der producerer elektricitet.
Udfordringer
Udfordringerne med bølgeenergi er først og fremmest de store investeringer, der skal til. Der er lavet mange forsøgsanlæg mange steder i Norden, hvor der naturligt findes store havområder, som kan udnyttes. Det er imidlertid en udfordring at der, hvor potentialet er størst er der også det hårdeste vejr. Det betyder, at konstruktionen skal være ekstremt slidstærk og holde til saltvand og stormvejr. Samtidig skal konstruktionen være fleksibel – for når vinden vender, så vender bølgeretningen også. Andre steder betyder strømforholdene at bølgerne kommer fra forskellige retninger, også det skal konstruktionen også kunne klare. Sidst men ikke mindst så skal elektriciteten transporteres fra havet og ind til land. Alt i alt er der et stort potentiale, men også mange udfordringer som endnu skal løses.
Login for at se mere
