Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

print

Hvorfor ændrer Arktis sig?

pexels-photo-30492.jpg

Naturlige variationer i det globale klima har altid været en del af Jordens historie. Kolde perioder (istider), hvor indlandsis og iskapper dækkede store områder, er blevet afløst af varme perioder (mellemistider) med ingen eller kun lidt landbaseret is. Den opvarmning, vi er vidne til nu, er imidlertid af et omfang og hastighed, der går langt ud over den naturlige variation.

 

Arktis bliver varmere, og opvarmningen sker hurtigere end næsten alle andre steder på Jorden. Siden 1980 er den gennemsnitlige årlige lufttemperatur steget dobbelt så meget i Arktis som i resten af verden. Faktisk var 2005-2011 de varmeste år, der nogensinde er målt i Arktis.

 

Sammenlignet med de temperaturer, som indirekte kan udledes ved at undersøge fortidens søbundslag, træringe og iskerner, er de seneste årtiers sommertemperaturer i Arktis sandsynligvis de højeste i de sidste 2000 år.

 

Størstedelen af den observerede stigning i den globale temperatur skyldes - med helt overvejende sandsynlighed - de drivhusgasser, som menneskers aktiviteter udleder; det drejer sig f.eks. om afbrænding af fossilt brændstof, dvs. olie, kul og naturgas. Den drivhusgas, som har hovedansvaret for lufttemperaturens stigning, er kuldioxid. Metan har også stor betydning som drivhusgas.

 

Det er ikke overraskende, at højere temperaturer fører til smeltning og optøning af den arktiske kryosfære. Imidlertid kan forskerne nu også konstatere, at dele af kryosfæren i et samspil med hele klimasystemet faktisk får opvarmningen til at gå hurtigere. Der er tale om særlige gensidige forbindelser, som kaldes 'feedbacks' (tilbagekoblinger). Det har været kendt i nogen tid, at sneen er involveret i sådanne samspil, men det er nyt at havisen i Arktis også påvirker klimasystemet gennem feedbacks.

 

Udover forbindelser mellem kryosfæren og klimasystemet er der også forbindelser mellem kryosfærens forskellige elementer. Ændringer i ét kryosfæreelement, f.eks. sne, kan altså forårsage ændringer i et andet element, f.eks. permafrost. 

 

Hvordan virker feedbacks

Lyse overflader (f.eks. sne og is) tilbagekaster mere sollys (dvs. energi), end mørke overflader (f.eks. vand, jord, planter). I områder, hvor jorden eller havet ikke længere dækkes af sne eller is, bliver en større del af solenergien derfor optaget (fordi en mindre del tilbagekastes). Det betyder, at landet eller havet bliver varmere, end det ellers ville være blevet. En del af denne ekstra energi, gemmes som varme og udledes til atmosfæren det efterfølgende år og forsinker dannelsen af sne og ny is.

 

(Kilde: AMAP - Arktisk Råd)

Login for at se mere

Billeder

Arctic Cryosphere Figurev2-01.png