Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Hvad er plastik?

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Teknologi og produktion Tema Ressourcer Emne Kemi Plastik Type Tekst
shutterstock_169794539.jpg

Plastik er et materiale, som findes i mange former og farver. Både i Norden og i resten af verden bruges plastik eller plast, som det også kaldes, til alverdens produkter som f.eks. emballage, møbler, hvidevarer, legetøj og elektronik. Plastik er et meget holdbart materiale og kan genanvendes mange gange, hvis man behandler det rigtigt. Men hvis man ikke genbruger plastik på den rigtige måde, ender plastikken som forurening i naturen.


Hvad består plastik af?


Plastik bliver fremstillet af enten råolie eller naturgas. Råolie er en blanding af mange forskellige stoffer og for at udnytte disse stoffer, skal olien raffineres i store anlæg. Det er ikke alle lande i Norden, der fremstiller plastråvarer, men i Finland, Sverige og Norge produceres det rå plastikmateriale.


Afhængigt af hvilken proces man udsætter råolien for, skaber man forskellige slags plastik. Der findes mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber som bl.a. holdbarhed, udseende og smidighed. Men plastikken kan inddeles i to hovedgrupper:

  • Termoplast, som bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned.
  • Hærdeplast, som aldrig bliver blødt igen, når det først er formet, og kan derfor ikke smeltes om.

 

PVC-plastik og mærkning


En af de mere almindelige typer af plastik er PVC (Poly-Vinyl-Chlorid), som findes i bl.a. regntøj, legetøj og havemøbler. PVC er en meget holdbar type plastik, men når den bliver til affald, bliver den giftig for naturen. Det er derfor vigtigt at aflevere PVC-plastik på genbrugspladsen. Det er også vigtigt at være opmærksom på blødgjort PVC, da denne slags PVC oftest er blødgjort med hormonforstyrrende stoffer kaldet ftalater, som er skadelige for os mennesker.


Man kan eventuelt se efter en trekant med et 3-tal i. Det betyder, at plasten indeholder PVC. Mærkningen er dog frivillig, så det er ikke altid, man vil kunne finde mærket.


Det er derfor ikke al plastik, der kan bruges til mad og drikkevarer. Men hvis plastikproduktet, f.eks. en plastikbøtte, er mærket med et glas- og gaffelsymbol, kan det bruges til at opbevare mad i. Mærket kan man dog ikke finde på produkter, som helt åbenlyst er til fødevarebrug, f.eks. plastiktallerkner, plastikbestik osv. Denne slags plastik behøver man ikke at tage til genbrugspladsen.

 

Produkter af plastik


I Norden bruger vi mange forskellige plastikprodukter hver dag. Fra vi står op om morgenen og børster tænder med en tandbørste af plastik, til vi sidder ved computeren, hvis hardware er plastik, og til vi går i seng og slukker lampen af plastik på natbordet.


Noget plastik kan man bruge mange gange, hvis det genanvendes rigtigt. Det gælder blandt andet plastik, der bruges til transportkasser og tanke i forskellige størrelser, f.eks. øl- og sodavandskasser og sodavandsflasker. Andet plastik, f.eks. plastikemballage til mad, bruges kun én gang. Denne slags plastik kan brændes.


Da vi bruger mange af jordens naturlige råstoffer til at fremstille emballage, er det en god idé at spare på plastikken. Forbruget af plastik er dog stigende, og tal fra 2014 viser, at vi i Norden smider 70.000 ton plastik ud hvert år. Forbruget af plastisk kan mindskes ved at bruge andre materialer, som glas, metal og rent pap. Alle disse materialer kan heldigvis genbruges, så vi på denne måde sparer på ressourcerne.

 

Bioplast og bionedbrydeligt plast


Bioplast er produceret af biomateriale som f.eks. majs, korn eller sukkerrør, og kan være bionedbrydeligt, men er det ikke nødvendigvis. Bionedbrydelig vil sige, at små organismer æder alt materialet og alt derfor bliver genbrugt og nedbrudt. Materialerne, man bruger til at producere bioplast kunne være blevet brugt til madvarer, hvilket er værd at tænke på i en verden, hvor over 790 millioner mennesker sulter.


Bionedbrydeligt plast er lavet af almindelig plastik, som er tilsat et særligt stof, der gør, at det under særlige forhold nedbrydes til kuldioxid (CO2) og vand. Du kan altså ikke bare smide denne slags plastik i skoven – det vil tage år at nedbryde i naturen, da det kræver et kontrolleret miljø med varme, ilt, UV-lys og/eller enzymer at omdanne plasten. Omdannelsen foregår i industrielle komposteringsanlæg ved en høj fugtighed og varme.

 

Mikroplast


Smider du en bionedbrydelig plastikpose i havet vil den nedbrydes til småbitte stykker. Når stykkerne når under 5 millimeter, kaldes det for mikroplast. Der findes også andre kilder til mikroplast i havet, nemlig vores tøj og andet tekstil, som, hver gang vi vasker det, udskiller millioner af plastikfibre, der til sidst ender i vores hav. Mikroplast bliver dog også produceret direkte og puttet i tandpasta, lotion og maling for at give en skrubbende effekt. Der kan altså være plastik i din tandpasta, som, når du spytter ud, ender i havet. Der kan være op til 350.000 bittesmå stykker plastik i én lotion.


Mikroplast i havet betyder, at havets dyreliv spiser plastikken, f.eks. har mere end 90% af alle havfuglearter plastik i maven, og plastikken ender på vores spisebord i fødevarer som honning, øl og vin.

Login for at se mere

Vidste du, at...

Ordet plastik stammer fra det græske ord plastikos, der betyder, “som kan formes”.

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

      Hvor genbrugsvenlig er din kommune?  

      • Gå på opdagelse på din skole. Hvordan sorterer skolen affald?  
      • Hvad sker der med affaldet i din kommune? Find information på internettet om, hvordan kommunen sorterer affaldet. 
      • Sorterer og genbruger I plastik hjemme hos jer? Fortæl din sidemand, hvordan I behandler plasten der, hvor du bor.  
    • 2Temaopgave

      Hvor lidt plastik kan du bruge i løbet af en skoledag? 

      • Lav en oversigt over, hvilke ting lavet af plastik, som du normalt vil bruge i løbet af en skoledag. Hvor lidt plastik kan du bruge i løbet af en dag?
      • Reducerede du dit forbrug af plastik i løbet af skoledagen? Lav en liste over, hvad du ikke brugte, eller hvad du erstattede plastikken med den dag.  
      • Sammenlign dit resultat med dine klassekameraters resultater.  
  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

      Undersøg, hvor meget plastik I har i klasseværelset. 

      • Lav en liste over de ting af plastik, I finder i klasseværelset.
      • Er noget af plastikken mærket? Hvilke symboler finder I? 
      • Del listen med jeres venskabsklasse.  
      • Lad venskabsklassen komme med forslag og ideer til, hvordan I kan reducere brugen af plastik i klassen. Er der noget, som kan byttes ud med andre lettere nedbrydelige materialer? Hvad kan klassen gøre med den plastik, som ikke længere skal bruges?