Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Hvordan mindsker vi plastik i naturen?

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Natur og miljø Tema Ressourcer Emne Plastik Økosystemer Type Tekst
IMG_2957.JPG

Som materiale er plastik brugbart i mange situationer; det er holdbart, det øger hygiejne omkring f.eks. madvarer, og det er praktisk. Men når det ender som affald i naturen, kan det have store konsekvenser for miljø, dyr og mennesker.


Nedbrydning af plastik og andet skrald

Da plastik er lavet til at være yderst holdbart, tager det rigtig langt tid for materialet at blive nedbrudt i naturen. I kontakt med vand, vind, varme og sollyset UV-stråler er der flere plastiktyper, der bliver brudt ned til mindre stykker (eller molekyler), men der går rigtig langt tid, inden plasten er helt væk. Denne proces kaldes nedbrydning.
Når et materiale er bionedbrydeligt æder små organismer alt materialet, og alt derfor bliver genbrugt og nedbrudt. Det gælder f.eks. et æbleskrog, men langt de fleste typer plastik er ikke bionedbrydelige.


Inden man smider skrald i naturen, er det en god idé at tænke over, hvor langt tid det vil tage skraldet at blive nedbrudt. Skemaet her viser, hvor længe der omtrent går, før de forskellige materialer og råvarer er nedbrudt i havvand:

 

Materiale Nedbrydning i havet
Avis 6 uger
Kernehus i et æble 2 måneder
Bomuldshandsker 1-5 måneder
Uldhandsker 1 år
Krydsfiner 1-3 år
Malet træ 13 år
Dåse af tin 50 år
Dåse af aluminium 80-200 år
Plastikflaske Flere hundrede år

 

Hvordan mindsker vi plastik i naturen

Affald i havet stammer hovedsageligt fra forkert affaldshåndtering og udslip af spildevand, dvs. kloakvand. Men da det er svært at sige helt præcis, hvor problemet med udledning af skraldet er størst, er det også svært at gøre noget ved udfordringen.


Et af problemerne er dog uden tvivl vores holdning til affald i naturen. Vi kan derfor alle tænke nærmere over, hvad vi smider i håndvasken, toilettet eller direkte ud i naturen. En europæisk undersøgelse fra 2008 viste, at holdningen til at smide affald i naturen er meget forskellig i Norden: Over 80 % af danskerne i undersøgelsen var enige i, at det aldrig kan undskyldes at smide skrald i naturen, mens nederst i undersøgelsen lå bl.a. Finland og Sverige, hvor kun omkring 50% svarede det samme.


Generelt kan man sige, at vores forbrug af produkter og mad er forbundet til mængden af affald. Jo mere vi forbruger, jo mere affald skaber vi. Hvis vi vil mindske brugen af plast, kan det derfor være en idé at skære ned på forbruget af produkter og mad generelt – og især vores forbrug af emballage.


God, dækkende lovgivning er et vigtigt redskab i kampen for mindre skrald i havet. Havstrømme og vind gør, at plastik, smidt ud i en del af verden, kan ende i en helt anden verdensdel, og problemerne med skrald er derfor ikke kun et nationalt problem. Lovgivningen bør således være international. I dag er der rigtig mange forskellig love omkring affald i havmiljøet. De er meget komplekse og dækker både i regioner, lande og også internationalt. Der er dog stadig problemer med at håndhæve loven, dvs. stoppe dem, der ikke overholder reglerne.

 

Affaldshåndtering

Der er forskellige regler for affaldssortering rundt i Norden. Disse regler hjælper os med passe bedst muligt på naturen.

 

Den bedste måde at mindske skrald i havet er dog ved at forbygge, at det overhovedet ender i naturen. Det kan vi bl.a. gøre ved, at vi tænker mere over, hvordan skraldet håndteres i hverdagen: Et stykke slikpapir kan f.eks. opbevares i lommen, indtil man møder en skraldespand. Når man forlader sin siddeplads på stranden eller i naturen, må man sørge for at få alt med sig, så det ikke blæser i havet. Genbrug dine plastikposer og tænk over, hvor meget emballage du bruger. Du kan også melde dig som frivillig til at samle skrald i naturen hos en af mange organisationer, der arbejder for en renere natur.

 

Se filmen lavet af strandrydningsprojektet Ren Kyst, Tromsø, Norge her (på norsk):

 

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

      Lav en undersøgelse i klassen over dine klassekammeraters holdning til forurening af naturen

      • Del klassen ind i grupper, som hver især undersøger følgende områder: forurening af havet, forurening af naturen, affaldssortering, genbrug og bæredygtig livsstil.
      • Lav et spørgeskema med spørgsmål, hvor din klassekammerat skal svare på en skala fra enig til helt uenig. F.eks.: Synes du, det er i orden at smide tyggegummi på jorden?
      • Saml resultaterne og lav en oversigt over klassens holdninger til spørgsmålene.
      • Diskuter resultaterne i plenum. Var de overraskende eller som forventet?
    • 2Temaopgave

      Søg på internettet efter miljøorganisationer, som arbejder med at beskytte naturen mod skrald og forurening.

      • Lav en oversigt over, hvordan organisationerne arbejder både på nationalt og internationalt plan.
      • Hvilke love og regler arbejder de på at få på plads? Findes der nogle aftaler og/eller samarbejde mellem de nordiske lande?
      • Hvilke tips og råd giver de for en mere bæredygtig fremtid?
      • Præsenter de forskellige miljøorganisationer for klassen og afslut med tips til, hvad man konkret kan gøre for at leve mere bæredygtigt.
  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

      Følg en nedbrydningsproces og del den med venskabsklassen.

      • Sæt et stykke frugt og et plastikprodukt i en gennemsigtig boks.
      • Følg nedbrydningsprocessen fra dag til dag og tag billeder for at dokumentere udviklingen.
      • Beskriv processen. Er der nogen forskel på frugten og plastikkens nedbrydningsprocess?
      • Del beskrivelsen og billederne af processen med venskabsklassen. Fik I forskellige resultater?