Forurening af plastik har stor indflydelse på dyrelivet i og omkring havet. Dyr har ligesom mennesker brug for et sundt og sikkert miljø for at kunne leve godt. Plastik og andet skrald, som ender i havet, kan skade dyrene på mange måder; de kan f.eks. skære sig, sidde fast eller blive kvalt.
Plastik er farligt for havets dyr
Dyr er naturligt nysgerrige og tiltrækkes derfor, når de opdager nyt i deres nærmiljø - de leger f.eks. med skrald eller bruger det til at finde ly. Derved kommer de helt tæt på skraldet og risikerer at blive viklet ind i det eller at skære sig på det. Dyr, der bliver viklet ind i skrald, kan sidde fast eller blive sårede. Det kan betyde, at dyrenes evner til at svømme, finde mad og flygte fra rovdyr mindskes.
Flere af havets dyr spiser den plastik, der ender i havet. Det gør de enten ved et uheld, eller fordi de forveksler plasten med deres normale føde. Skildpadder spiser eksempelvis plastikposer, som de fejlagtigt tror, er deres livret; vandmænd. Dyrenes indtagelse af plastik kan føre til, at de kvæles, fordi plastikken sætter sig fast i svælget. De kan også risikere ikke at få nok næring eller at sulte, da plastikken kan blokere for reel mad. Skarpe objekter som f.eks. metal eller hård plastik kan lave skader på dyrene, som kan føre til infektioner og lidelse.
Skrald i havet kan også føre til, at nogle arter i havet bliver fragtet steder hen, de ikke naturligt hører til. Det sker ved, at disse arter sidder fast på skrald, der flyder med havstrømmene. I mødet med arterne på det nye sted, kan de fremmede arter forstyrre økosystemerne i de nye områder, de havner i. Dette fænomen kaldes invasion af fremmede arter og forårsager stor skade på den oprindelige, globale biodiversitet.
Plastik i fødekæden
Der mangler stadig en del forskning omkring plastik i fødekæden, men der er tegn på, at fiskene spiser mikroplasten i havet. Derved er der mulighed for, at plastikken optages i fødekæden. Studier viser, at tilstedeværelsen af hundrede millioner tons plastik i havet vil have dybe, negative konsekvenser for økosystemerne i havet. Der er eksempelvis plastik at finde i mange muslinger, og det påvirker deres evner til at formere sig. Forskere har fundet plastik i mere end hver fjerde sild i Danmark, og blandt havfuglearter er det over 90 %, der har plastik i maven.
Plastik og mennesker
Skrald i havmiljøet - på stranden og i havet – ser ikke blot grimt ud, det gør også kysterne mindre attraktive for mennesker at bruge. Kystsamfund kan miste vigtige indtægtskilder, hvis turister skræmmes væk af skrald, og de kan være nødsaget til bruge mange penge på oprydning.
Plastik og skrald langs kysterne kan også være problematiske for vores sundhed. Man kan eksempelvis skære sig på skarpe kanter, dykkere kan blive fanget af fiskenet og -liner og urent skrald, f.eks. affald fra brug af medicin, kan overføre sygdomme til strandgæster, der kommer i berøring med det.
Mikroplast finder vej til vores fødevarer og kan f.eks. spores i øl, honning og vin. Der er derfor sandsynlighed for, at du kommer til at indtage plastik, helt uden du ved det. Hvilken indvirkning, det kan have på din krop, har forskningen endnu til gode at vise. Spørgsmålet er, om du har lyst til at tage chancen.
Login for at se mere
