Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Skrald og plastik i havet

shutterstock_287424425.jpg

Havets betydning for mennesket har gennem historien været enorm både som transportvej og som kilde til fødevarer, sport og nydelse. Det gælder også for Nordens befolkning i dag, da alle nordiske lande har kyststrækninger. Island, Færøerne og Grønland betragter fiskeri som det vigtigste erhverv i landet, og en stor del af disse landes eksportindtægter afhænger af fiskeriet – på Færøerne er det over 80% af eksportindtægterne. Blandt andet derfor er havets ve og vel ekstra vigtig at prioritere.


Også dyrelivet i og omkring havet er afhængigt af, at vi passer godt på havmiljøet. Men amerikanske undersøgelser viser, at vi i hele verden smider omkring 8 millioner ton plastikskrald i havene hvert år, og tallene forventes at stige til det dobbelte i løbet af de næste ti år, hvis ikke vi får vendt udviklingen.

 

Skrald i havet


Affald i havet er kendetegnet ved at være svært nedbrydeligt materiale, som mennesker har smidt ud enten på land eller direkte i havet. Det mest almindelige affald at finde i havet er plastik, gummi, papir, metal, træ, glas, tøj, etc. Skraldet kan både være synligt med det blotte øje, men kan også være svært at se eller helt usynligt. Sidstnævnte kaldes mikroplast.

 

Skraldets eventuelle skadevirkning og indflydelse på naturen, dyrelivet og os mennesker afhænger af, hvilket materiale, og hvilken dyreart vi taler om. Eksempelvis bliver skildpadder lokket til at spise plastikposer, da de ligner vandmænd, mens fugle ofte sidder fast i gamle fiskenet. Nogle materialer er desuden mere skadelige end andre, og bl.a. plastikaffald udgør et stort problem. Gør vi ikke noget, vil der være mere plastik i havet end fisk i år 2050.

 

Hvordan ender plasten i havet?


Det er vigtigt at vide, hvordan plastikken ender i havet, hvis vi har et ønske om at gøre noget ved problemet. Plastikaffald kan findes overalt i havmiljøet; langs kyster, ude midt på havet, på havoverfladen og på havets bund. Der laves mange undersøgelser omkring affaldet langs kysterne, men da det er sværere at overvåge plastikken i havvandet og på havbunden, er der få store undersøgelser – og derfor mindre viden – omkring plastens færden her. Dog ved vi, at plastikaffaldet både kan ophobe sig nær det sted, det er blevet smidt, men plastikken kan også flyde langt væk fra dets oprindelsessted. Hvordan plastaffaldet rejser afhænger af en række faktorer, som f.eks. regn, havstrømme, flodretning, vind og landskabet. Det afhænger desuden af plastens holdbarhed.


I 1992 blev en container med 29.000 gule plastikænder væk midt i Stillehavet under skibsfarten fra Hong Kong, og siden da har man kunnet finde gule plastikænder rundt om i hele verden. Nogle er skyllet op på Hawaiis, Alaskas og Sydamerikas kyster, mens andre er fundet indfrosset i den arktiske is, i Skotland og i Atlanterhavet.


Affald, der ender i havet, kommer hovedsageligt fra forkert og dårlig affaldshåndtering og udslip af spildevand fra både mennesker på land og ombord på skibe. De Forende Nationers (FN) miljøprogram UNEP vurderer, at 80% af al skrald i havet kommer fra aktiviteter på land, som eksempelvis lossepladser, industri og turisme, mens de resterende 20 % er fra aktiviteter på havet, f.eks. fiskeri, krydstogtskibe og boreplatforme. Fiskere smider fiskeudstyr og net ud i havet. Sejlende mister last og smider skrald overbord. Boreplatforme bortskaffer boreudstyr og emballage. Turister smider affald på stranden.

Login for at se mere

Vidste du, at...

75% af al skrald fundet i verdens have er plast.

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

      Undersøg i grupper, om der findes love og regler, som skal beskytte miljøet i jeres land.  

      • Led på internettet efter information om love og regler, som skal tage vare på og beskytte miljøet mod forurening og affald.   
      • Hvordan skal havet beskyttes mod forurening og affald? 
      • Lav forslag til, hvilke love og regler, gruppen mener, kan bidrage til at tage vare på havet. 
      • Lad gruppen præsentere sine forslag for en anden gruppe.  
    • 2Temaopgave

      Hvad betyder havet for dig?  

      • Skriv og/eller tegn et mind map med alt, du forbinder med havet.  
      • Har havet en speciel betydning for dig?  
      • Hæng dit mind map op på en væg i klasseværelset, og se hvad dine klassekammerater forbinder med havet.    
  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

      Hvad betyder havet for dit land?  

      • Undersøg hvilke konsekvenser forurening og affald i havet har for jeres land.  
      • Lav en oversigt over, hvad havet bidrager med til jeres land, og hvilke konsekvenser forurening af havet kan have for landet.   
      • Del oversigten med jeres venskabsklasse.  
      • Sammenlign og diskuter, hvilken betydning havet har for hvert af landene.