Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

En bæredygtig kornavl

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Natur og miljø Tema Ressourcer Emne Klima Fødevarer Type Tekst
IMG_2431.JPG

Hvordan sikrer vi, at vi har mad nok i fremtiden, og kan det gøres på en måde, som tager højde for de udfordringer, vi står overfor? Problemet med at dyrke mere korn er, at vi skal passe på miljøet samtidigt. Det nytter ikke noget, at vi får korn nok, men samtidigt ødelægger planeten.

 

Flere marker, mere gødning?

En af de mest oplagte måder at dyrke mere mad på er naturligvis at rydde plads til flere marker. Det er desværre en rigtigt dårlig ide. Hvis man fælder skoven – eller dræner sumpe og moser for at få landbrugsjord – vil det skade klimaet. Det er jo netop skove og vådområder, der opsuger CO2 fra atmosfæren og på den måde mindsker den globale opvarmning.

 

En anden oplagt måde er at gøde mere, så vi får et større udbytte, men også dette giver problemer. Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning - og naturgødning (som er dyrenes afføring) er ikke lige så effektivt. De konventionelle landmænd må gerne bruge kunstgødning, men det kræver, at de tænker sig om. Kunstgødning står for en enorm del af landbrugets CO2-udledning, og desuden er kunstgødning dårligt for vandmiljøet, for gødning er kvælstof, og når det kommer ud i åer og fjorde, dør fiskene.

 

Klimaændringer

Et andet problem, som der også skal tages højde for – og som du kan læse mere om i artiklen om korn og klima – er klimaets indvirkning på kornet. Den globale opvarmning betyder højere temperaturer, og det kan planterne i udgangspunktet godt lide. Men for det første er varme kun godt for planterne, hvis de har masser af vand, og det er et problem for mange af de kornproducerende lande. For det andet har forsøg vist, at korn, der vokser hurtigere, indeholder op til 30 % mindre energi, og vi skal derfor bruge endnu mere korn for at blive mætte. Det kan afhjælpes med kunstgødning, men som vi var inde på før, skaber det også problemer.

 

Fortidens korn for fremtiden

En løsning er måske at finde på at dyrke andre typer af korn end de traditionelle, som vi gør i dag. For bare 100 år siden fandtes der nemlig mange flere forskellige kornarter- og sorter på markerne, end der gør i dag. Det er fordi, landmændene i dag går efter korn, som vokser ensartet og har så mange kerner som muligt. Derfor er der i dag meget lidt forskel på det korn, vi kan se på marken.

 

Når kornet er meget ens, er det desværre også mere disponeret for sygdomme fordi vira, svampe eller bakterier angriber bestemte svagheder i planterne, og hvis planterne er ens, så har de også de samme svagheder. Det betyder, at landmændene bliver nødt til at sprøjte mere gift – eller det der hedder pesticider – på markerne for at bekæmpe sygdommene. Og der er desværre mere og mere, der tyder på, at det ikke er sundt for mennesker at spise planter, der har været sprøjtet med gift.

 

I Norden findes Den nordiske Genbank, og her har man opbevaret nogle få frø af de gamle kornsorter og –arter, som landmændene brugte for 100 år siden og endnu før det. For nylig er nogle landmænd begyndt at genopdage styrkerne ved at have mange forskellige typer af korn på marken, og det betyder, at de gamle kornsorter og arter nu igen bliver plantet. De har navne som emmer, enkorn og spelt. Det interessante er, at nogle af disse kornarter er modstandsdygtige over for de sygdomme, som det moderne korn får – og så behøver man ikke at sprøjte.

 

Man kan også dyrke vilde planter og forædle dem, som man har gjort med korn i mange tusind år, så vi får helt nye kulturplanter på markerne. De planter vil måske kunne dyrkes i områder med tør jord og meget varme eller i vådområder uden dræning. På den måde kan det opdyrkede areal udnyttes uden negative konsekvenser.

 

En anden vigtig ting, der har vist sig, er, at det gamle korn indeholder meget mere næring end de moderne kornsorter – og flere vitaminer og mere protein. På mange måder er det altså godt nyt, for det betyder, at vi kan dyrke jorden på en måde, så vi ikke belaster klimaet. Problemet er, at de gamle kornsorter ikke giver ligeså meget korn på et strå; det, vi kalder udbyttet. Hvis der skal være mad nok til alle på jorden, skal vi måske derfor til at tænke på nye måder. Hvis vi spiser mere korn og mindre kød, så er der nemlig mere føde tilbage til alle. Men det er ikke så let at lave om på sine vaner…

 

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

      Diskuter sammen i klassen fordelene og ulemperne ved hhv. naturgødning og kunstgødning. Snak yderligere om, hvorfor mon nogle landmænd vælger at bruge det ene frem for det andet.

    • 2Temaopgave

      Del klassen op i to. Den ene gruppe snakker om fordele ved kunstgødning, mens den anden gruppe snakker om fordele ved naturgødning. Vælg en repræsentant for hver gruppe, som mødes i en debat om, hvilken form for gødning, der er bedst.

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

      Skriv forslag, som skal fremme en bæredygtig kornavl. Send dem til jeres venskabsklasse og lav en fælles planche med alle forslagene. Diskutér hvilke, I tror, vil virke bedst – og hvilke, der er sværest og lettest at gennemføre i praksis.