Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

31-10-2013

Norden har fået en ny og gratis undervisningsplatform!

Norden har fået en ny og gratis undervisningsplatform!

Foreningerne Nordens Forbund kan efter flere års arbejde nu glædeligt meddele, at undervisningsplatformen Norden i Skolen står klar til fri afbenyttelse. Platformen skal styrke undervisningen i nabosprogene dansk, norsk og svensk for lærere og elever i hele Norden, således at folk i Norden også i fremtiden kan kommunikere og dele meninger med hinanden på et af de skandinaviske sprog.

 

Norden i Skolen lanceres i en tid, hvor den indbyrdes sprogforståelse er for nedadgående i stort set alle lande. Undersøgelser har vist, at flere og flere personer oplever det som vanskeligt at snakke med hinanden og måske værre endnu, at mange slet ikke er klar over, at det kan lade sig gøre. Detskalvi gøre noget ved, - og det gode er, at detkanvi gøre noget ved. Nabosprogene er så ens, at vi med den rette tilgang til undervisningen med en forholdsvis beskeden indsats kan nedbryde de sprogbarrierer, der har fået lov til at bygge sig op. Norden i Skolen tør endda godt påstå, at vejen dertil kan blive både sjov, levende og vedrørende for både lærere og elever. 

 

At styrke nabosprogsforståelsen er både et politisk ønske, som står indskrevet centralt i alle nordiske landes lærerplaner, og ikke mindst en rigtig god idé. På Norden i Skolen har vi i første runde prioriteret materiale til 7.-10. klasse, men allerede nu kan platformen anvendes af både de yngre klasser i grundskolen, samt de ældre elever i gymnasiet. Vi glæder os til, at lærere og elever i hele Norden tager platformen til sig og ønsker varmt velkommen på Norden i Skolen.

 

Med venlig hilsen,

Thomas Henriksen

Projektleder for Norden i Skolen