Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

20-08-2018

VÆR MED TIL AT ARRANGERE NORDENS STØRSTE LITTERATURARRANGEMENT

VÆR MED TIL AT ARRANGERE NORDENS STØRSTE LITTERATURARRANGEMENT

I år arrangeres Nordisk Litteraturuge for 22. gang med temaet Helte i Norden og man kan nu registrere sig. Vær med når der den 12. – 18. november arrangeres højtlæsning af nordisk litteratur på mere end 2000 institutioner i hele Norden og Baltikum for 120.000 børn, unge og voksne. Gå ind på Nordisk Litteraturuges hjemmeside www.nordisklitteratur.org og læs mere om årets højtlæsningsbøger og registrer din institution i dag – helt gratis.


REGISTRER DIG NU
Nordisk Litteraturuge arrangeres af Foreningerne Norden og er Nordens største litteraturarrangement, hvor børn, unge og voksne lytter til oplæsning af den samme nordiske litteratur på samme tidspunkt i hele Norden og Baltikum. I novembermørket arrangeres Nordisk Litteraturuge for skoler, biblioteker, børnehaver, Foreningen NORDENs lokalafdelinger og en lang række andre kulturinstitutioner. Sluk det elektriske lys, tænd et stearinlys og deltage i højtlæsningsfælleskabet.

 

ÅRETS TEMA – HELTE I NORDEN
I år inviteres børn, unge og voksne til at møde litteraturens helte, når Nordisk Litteraturuge arrangeres med temaet Helte i Norden. Det årlige tema for Nordisk Litteraturuge er det samlende omdrejningspunkt for de udvalgte højtlæsningsbøger og inspirerer litteraturugens aktiviteter og arrangementer.


ÅRETS NORDISKE LITTERATUR
Årets højtlæsningsbøger tager alle udgangspunkt i temaet Helte i Norden og i bøgerne møder vi forskellige karakterer, der træder ind i helterollen på en eller anden måde. I børnebogen Håndbog for superhelte skrevet af svenske Elias og Agnes Våhlund møder vi Lisa, som bliver mobbet af en flok drenge på skolen. En dag hvor Lisa gemmer sig på biblioteket for mobberne, opdager hun en mystisk bog, som forandrer alt. Denne bog sender Lisa ud på en rejse, hvor hun bliver den ustoppelige superhelt Røde Maske. I ungdomsbogen Dem der ikke findes skrevet af norske Simon Stranger møder vi Emilie, som befinder sig i en uventet situation, hvor hendes moral om hvad der er rigtigt og hvad der er galt bliver sat på prøve. For hvad er rigtigt at gøre, når en papirløs flygtning pludselig står og banker på din dør? Romanen Islandske konger er skrevet af den islandske forfatter Einar Màr Guðmundsson og er en samling ellevilde historier om den fiktive Knudsen-slægt, som læseren følger fra 1700-tallet og frem til i dag. I bogen udfordrer Einar Már den traditionelle heltekarakter og sætter i stedet tåberne i rollerne som de islandske helte.


ÅRETS KUNSTNER
Illustrationen til årets plakat er illustreret af den islandske kunstner Rán Flygenring. I 2018 fejrer Island 100 år med suverænitet og Nordisk Litteraturuge markerer jubilæet ved valget af en islandsk illustratør som årets kunstner. Læs mere om Rán Flygenring og se hendes populære illustrationer her.

 

Gå ind på Nordisk Litteraturuges hjemmeside www.nordisklitteratur.org for mere information om projektet og bliv en del af det store nordiske litteraturfællesskab! Deltagelse er gratis, og du kan registrere din institution allerede i dag.

Nordisk Litteraturuge arrangeres af Foreningerne Norden med støtte fra Nordisk Ministerråd.