Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

18-12-2020

Vi indleder det nye år med Nordisk skolechat - på popcorndagen!

Vi indleder det nye år med Nordisk skolechat - på popcorndagen!

Vi håber, at julechokoladen og gløggen smagte, og at I er klar til at lade det nye år komme an. For det er vi hos Norden i skolen, og vi har planlagt en masse spændende for det kommende skolehalvår.

For at lynstarte året har vi nok en gang forberedt en speciel skolechat til jer, denne gang med temaet film! Den 19. januar indtræffer nemlig den Internationale popcorndag, og da smælder det i mikroovne og kasseroller verden over. Så pop popcorn til ære for dagen - måske til hele klassen? Slå dig ned med dine elever i vores chatrum for at møde andre elever fra hele Norden og snakke om film.

Chatten består af to dele:

1) Se filmen

2) Deltag i chatten

Så simpelt er det altså at deltage. Vi har udvalgt den nye norske kortfilm Sparkekoret fra 2020 (længde: 18 minutter), som I skal se i klassen inden chatten. Sparkekoret er en beretning om fremmedfrygt, tilgivelse og at vove at følge sine drømme. Vi anbefaler, at I ser filmen med norske undertekster for at få den bedste sprogoplevelse, men undertekster findes også på dansk, svensk, færøsk, finsk og islandsk.

Det er vigtigt at se filmen før chatten for at kunne følge med i diskussionsspørgsmålene, som dukker op under chatten. Spørgsmålene kan fx være "kunne filmen have udspillet sig uden for Norden?" eller "hvordan fremstilles maskulinitet i filmen?" Det er op til eleverne sammen at reflektere over filmen i chatten, men hvis du som lærer vil forberede dine elever, kan I diskutere filmen i klassen først.

 

Hvad? Nordisk skolechat 

Hvem? 4. til 6. klasse og 7. til 10. klasse 

Hvornår? 19. januar kl. 10.00-11.00 & 12.00-13.00 (CET)

 

I kan tilmelde jer her

I finder filmen her

Mere om det praktiske og konceptet temachat finder du her