Om færøsk

Sprog: Færøsk
Antal talere: Ca. 75.000
Eksportord: Grindehval
Hvordan man hilser på hinanden: Hey, góðan dag
Sværest at sige: Eitt heitt, nýbakað byggbreyð

 

Færøsk et ungt skriftsprog

I slutningen af 1700-tallet blev der skrevet en del tekster på færøsk, en forholdsvis stor ordbog med danske og latinske oversættelser blev lavet og der blev nedskrevet en del kvad og anden folklore, som havde været overleveret mundtligt fra generation til generation. På det tidspunkt havde man intet autoriseret færøsk skriftsprog, så hver skribent havde sin egen ortografi, som hovedsaglig byggede på det lydlige princip. Der blev gjort forsøg på at etablere et færøsk skriftsprog, men først i 1846 med V.U. Hammershaimbs forslag til retskrivning, der havde sproghistoriske rødder, blev færøsk, som vi kender det i dag, etableret. Der gik en del år, før færøsk skriftsprog fik en større udbredelse. Hovedårsagen var, at den færøske befolkning på det tidspunkt næsten udelukkende var mundligt praktiserende, der var ingen etablerede skoler i landet, og al daglig kommunikation og kulturoverlevering foregik mundligt på færøsk. Lidt anderledes var kommunikationen med myndigheder og de gejstlige, hvor sproget var dansk. Derfor har dansk helt frem til midten af 1900-tallet været det officielle sprog, både i skole og i offentligheden. Færøsk blev først hovedsproget i skole og administration efter anden verdenskrig. 

Færøsk er et nordisk sprog. I sin skriftlige form ligner færøsk meget islandsk, selv om der er visse forskelle i ordforrådet, som også har meget til fælles med skandinaviske sprog. I udtalen har færøsk sine helt særegne træk og har fx udviklet en del diftonger, som ikke findes i nabosprogene.

 

Se film om færøsk

 

Færøsk - et nordisk sprog

Færøsk er det mindste af de nordiske sprog. Man regner med, at omkring 70.000 mennesker taler færøsk, heraf omkring 49.000 bosiddende i Færøerne. Den færøske grammatik har meget til fælles med oldnordisk og islandsk grammatik. Kasussystemet er det samme. Køn og bøjning har man også til fælles med moderne islandsk. Derimod er der tendenser til, at den færøske grammatik forenkles hurtigere end den islandske. Genitiv er fx ikke almindeligt i moderne færøsk. Færøsk har også været mere åbent for låneord, før i tiden i særdeleshed fra dansk, men i nyere tid især fra engelsk. Den, som kan et skandinavisk sprog, forstår derfor flere ord i en færøsk tekst end i en islandsk. De første tegn på færøsk, som en selvstændig gren af de norrøne sprog, er fra en lovsamling kaldt Seyðabrævið (Fårebrevet) fra 1298, som er en lovsamling om fårehold i landet.
Der udkommer megen litteratur på færøsk, både skønlitteratur og faglitteratur. Der bliver oversat en del litteratur til færøsk og næsten alle tekstgenrer findes på færøsk. På Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes universitet) har man mulighed for at studere færøsk på sommerkurser i færøsk sprog, kultur og litteratur for nordiske og internationale studerende.

 

Sammenlign sprogene

Sviar, norðmenn og danir skilja heilt væl hvønn annan. Teir hava størri trupulleikar við íslendskum, hóast íslendskt líkist tí skandinaviska málinum, ið varð tosað fyri túsund árum síðan. Tættast íslendskum er føroyskt, men málini eru ikki so lík, at ein íslendingur skilir ein føroying uttan trupulleikar.

Finskt minnir um estiskt, men har er eisini skyldskapur við sámisku málini. Í bæði finskum og sámiskum kann ein til dømis skapa long orð við at leggja bendingar aftur at stovninum. Men viðvíkjandi longum orðum er grønlendskt heilt serstakt. Har onnur mál hava brúk fyri einum heilum setningi, er ofta nóg mikið við einum einstøkum grønlendskum orði.

 

Hvad tror du, at 'trupulleikar' betyder?

Billeder

f_r_erne.jpg