Om grønlandsk

Sprog: Grønlandsk

Antal brugere: Ca. 55.000
Eksportord: Anorak, igloo og kajak
At hilse på grønlandsk: Inuugujog, kutaa eller haluu
Svært at sige: Taskeqakataqaanga (jeg er træt af at bære rygsækken)

 

undefined

Grønlandsk – som et sæt af legoklodser

Grønlandsk – eller kalaallisut som grønlænderne selv kalder deres sprog – ligner ingen andre sprog, du har hørt om. Det mærker du hurtigt ved at kigge på eksempelteksten. Den rummer kun 72 ord. Til sammenligning har den danske version 108 ord og den finske 90. På den anden side er ordene ret så lange. Kan du forstå nogle af dem? Hvad betyder paaseqatigiilluarsinnaapput? Eller oqaatigineqarsinnaammata?

 

At ordene er så lange kan forklares med, at grønlandsk er et polysyntetisk sprog. Det indebærer, at dele af bøjninger kan svejses sammen til lange ordkæder. Et eksempel er qimmersuaqarusunngilaq, der betyder Han vil ikke have en stor hund. De fleste grønlændere har sandsynligvis aldrig brugt akkurat dette ord. Skulle de imidlertid få brug for det, kan de forme det helt uden problemer. De kan også forstå ordet, hvis det skulle dukke op i en tekst, eftersom det er muligt at identificere de forskellige dele af ordet. Qimmeq betyder hund, suaq betyder stor, qar betyder har, nngi betyder ikke og gusup betyder at ønske.

 

Modpolen til grønlandsk er kinesisk. Kinesisk har næsten ingen bøjninger eller endelser. Grammatiske elementer udtrykkes i stedet med fritstående ord eller tegn. Mens sprog af den grønlandske type ofte kaldes syntetiske, kaldes sprog af den kinesiske type analytiske.

 

Rendyrkede syntetiske eller analytiske sprog er yderst sjældne. I næsten alle sprog findes der både syntetiske og analytiske træk. I svensk og norsk bruges for eksempel endelser til at udtrykke bestemt eller ubestemt form, mens man på engelsk bruger ordet the for at vise, at ordet, det knytter sig til, står i bestemt form. Svensk har derimod mange fritstående præpositioner, mens man på finsk heller ikke bruger bøjningsendelser, der knyttes til ordstammen.

 

Grønlandsk nærmeste slægtninge

Grønlandsk er et specielt sprog, men der findes ikke desto mindre andre sprog, som kan regnes for sproglige slægtninge. Sprogfamilien kaldes eskimoisk-aleutisk og benyttes af 100.000 mennesker, hvoraf halvdelen består af grønlændere. De mennesker, der bruger disse sprog er spredt ud over et stort område i nord, fra Sibirien i Rusland via Grønland til Canada og Alaska i Nord-Amerika. Det næststørste eskimosik-aleutiske sprog hedder inuktitut og bruges af ca. 20.000 mennesker i Canada. Grønlandsk, inukitut og de andre sprog i denne sprogfamilie minder så meget om hinanden, at de er indbyrdes forståelige.

For alle grønlændere er det derimod ikke helt enkelt at forstå hinanden. Forskellene mellem de vestgrønlandske og østgrønlandske dialektene er store, og det er ikke så mærkeligt, når man tænker på de geografiske afstande. Grønland er trods alt, med sine næsten 2 millioner kvadratkilometer, verdens største ø.

 

Sprogligt pres fra dansk

Da Grønland blev koloniseret af Danmark i 1700-tallet, fik det grønlandske sprog stærk konkurrence fra dansk. Dette var ikke et resultat af en massiv dansk tilflytning (der bor ikke mere end 7000 danskere på Grønland), men snarere en følge af, at det danske sprog blev anvendt i alle officielle sammenhænge. Eftersom der ikke blev talt grønlandsk i skolerne, i kirkerne, i erhvervslivet eller af de styrende politikere, blev der heller ikke udviklet nye ord og begreber. Grønlandsk var på vej til at blive et sprog, som bare blev brugt i hjemmet og i private sammenhænge.

 

Imidlertid fandtes der danskere, der interesserede sig for det lokale sprog. En af dem var missionæren Paul Egede, søn af missionæren Hans Egede, der flyttede til Grønland som barn og var blandt de første danskere til at lære grønlandsk som andetsprog. I midten af 1700-tallet publicerede han den første grønlandske ordbog og den første grønlandske grammatik. Senere er der udkommet mange forskellige ordbøger og grammatikker. Sammenholdt med mange andre nordamerikanske ur-sprog er grønlandsk dermed veldokumenteret.

 

Der er blevet gjort en stor indsats for at styrke og bevare det grønlandske sprog de sidste 40 år. Grønlandsk blev fastsat som det officielle sprog på Grønland ved siden af dansk, da det grønlandske hjemmestyre blev oprettet i 1979. Grønlandsk status som sprog blev ydermere styrket ved indførslen af en selvstændig sproglov, da hjemmestyret blev omdannet til selvstyre i 2009. Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog på Grønland, og alle børn undervises på grønlandsk. Sproget bruges også på det grønlandske universitet (Ilisimatusarfik) og i selvstyreforsamlingen (Inatsisartut). Unesco anser grønlandsk som et truet sprog, men sprogets status er mere stabil end nogensinde før. Den grønlandske litteratur er bl.a. i stor fremgang.

 

Denne tekst er oversat til alle de nordiske sprog. Her er den grønlandske version. Klik rundt på siderne (Om danskOm norsk osv.) og sammenlign grønlandsk med de andre nordiske sprog:

 

 Svenskit, norskit qallunaallu imminnut paaseqatigiilluarsinnaapput, Islandimiulli oqaasiinik paasinninnissaq ajornartorsiutiginerusarlugu, uffa ukiut tusindit matuma siorna Skandinaviami oqaatsinut Islandimiut oqaasii assingugaluartut. Islandimiut oqaasiinut qaninnerpaat tassaapput Savalimmiormiut oqaasii, taamaakkaluartorli oqaatsit ima assigiitsiginngillat Islandimiup Savalimmiormioq ajornartorsiuteqanngitsumik paasisinnaallugu.

 


Finskit oqaasii Estlandimiut oqaasiinut eqqaanarnersaapput, aammali saamiit oqaasiinut assingullutik. Assersuutigalugu, finskit oqaasiini saamiillu oqaasiini oqaatsit takisuunngorsinnaapput, naanerit oqaatsip nagguianut ilannguttakkat tapiliunneqarnerini. Kisiannili oqaatsit takisuut pineqartillugit kalaallit oqaasii immikkooruteqarluinnarput, tassami oqaatsit allat oqaaseqatigiit ilivitsut atorlugit oqaatigisaat kalaallisut oqaatsimik ataatsimik oqaatigineqarsinnaammata.

Billeder

gr_nland.jpg