Om islandsk

Sprog: Islandsk
Antal talere: Ca. 320.000
Eksportord: Gejser og Bersærk
Hvordan man hilser på hinanden: Hæ, Halló eller Góðan daginn
Sværest at sige: Það fer nú að verða verra ferðaveðrið (Det kommer til at blive dårligere rejsevejr)


Det islandske alfabet

En ting, som adskilder islandsk fra de skandinaviske sprog, er antallet af bogstaver i alfabetet - der er 32, selvom hverken c, q, z eller w er med. Flere af vokalerne har accent som i ordene árum, rót og þúsund, og udtales på en særskilt måde. Á skal udtales som diftongen /au/, ó skal udtales som /ou/ og ú ligner det svenske o. Find selv eksempler i den islandske ordbog og lyt til udtalen.                                 

 

Desuden har islandsk (præcis som færøsk) to tegn, som ikke indgår i de skandinaviske aflabeter, nemlig þ (thorn) og ð (ed). Mens ed er en variant af bogstavet d, er thorn et levn fra det gamle runealfabet. Det blev også brugt på engelsk i en periode for at markere th-lyden i ord som 'think' og 'thing'. Mens lyden mangler i de skandinaviske sprog, har det en funktion i islandsk. Derfor overlevede bogstaverne, da islændingene gik over til det latinske alfabet.

 

Se film om islandsk


Islandsk forandres … langsomt

Islandsk er det sprog, der mest ligner det oldnordiske sprog, man talte i hele Norden for tusind år siden. En islænding kan tilmed forstå tekster fra 1200-tallet uden større problemer. Grammatikken er stort set uforandret - for eksempel har det stadigvæk fire kasus (nominativ, genitiv, akkusativ og dativ). Dette bidrager til, at substantivets mulige bøjningsendelser bliver betydeligt flere end i de skandinaviske sprog. Substantivets bøjning bestemmes ikke kun af kasus, men også af køn (maskulinum, femininum og neutrum) og om bøjningsmønstret er stærkt eller svagt. Desuden forandres bøjningen af bestemthed og flertal. Der er altså helt enkelt utrolig mange bøjningsendelser. Den, der vil lære islandsk, må hænge i.

Der er mange årsager til, at islandsk har forandret sig langsommere end svensk, norsk og dansk. En er, at islandsk tales på en ø, som har været isoleret gennem historien. Sproget har ikke været lige så hårdt udsat for udenlandske påvirkninger. En anden er, at det komplicerede bøjningssystem gør islandsk mindre modtagelig for låneord. Det er svært for fremmede ord at smelte ind. En tredje er, at mange islændinge værner om deres sprog og vil beholde det i dets oprindelige form.


Islandske ord istedet for låneord

Når islandsk får brug for et nyt begreb, dannes nye islandske ord, nogle gange ved at gamle ord tages i brug med ny betydning, eller ved at et udenlandsk ord oversættes direkte til islandsk. 'Far' betyder for eksempel 'flytte' og 'sími' betyder 'tråd'. Da telefonen blev populær i begyndelsen af 1900-tellet, blev sammensætningen 'farsími' skabt. World wide web - dvs. www - hedder 'veraldarvefurinn' på islandsk, som i direkte oversættelse bliver noget i stil med 'verdens-væven'.     

                

Men selv ikke islandsk er helt fri for låneord. Det hedder for eksempel 'blogg' og 'videó' på islandsk. En konservativ sprogbevarer kan kalde en pizza for et fladbrød (eller pitsa), men det ord har ikke slået igennem hos den almene befolkning. Heller ikke den islandske stavemåde pitsa ser ud til at slå igennem. De fleste pizzarier i Reykjavik serverer stadig 'pizza' med to z'er.

 

Her er syv eksempler på kreative islandske ord. Søg gerne efter flere på nettet:

 

Computer tölva (af völva og töl, som betyder noget i retning af spåkvinde og tal)
Demonstrere   halda kröfugöngu (holde kravgang)
Helikopter þyrla (snurre rundt)
Kontor skrifstofa (skrivehytte)
Teater leikhús (spillehus)
Pas vegabréf (vejbrev)
Margarine smjörlíki (smørlignende)

 

Sammenlign sprogene

Denne tekst er oversat til alle nordiske sprog. Find ligheder og forskelle ved at klikke rundt på siderne om sprogene. Her er den islandske version:

 

Svíar, Norðmenn og Danir skilja hver annan nokkuð auðveldlega. Þeir eiga í meiri vandræðum með íslensku, þrátt fyrir að íslenskan líkist skandinavíska málinu sem talað var fyrir þúsund árum. Nánasti ættingi íslenskunnar er færeyskan, en tungumálin líkjast þó hvort öðru ekki svo mjög, að Íslendingur geti skilið Færeying án vandræða.
Finnskan minnir á eistnesku, en á einnig ýmislegt sameiginlegt með samísku. Í bæði finnsku og samísku, getur maður til dæmis myndað löng orð með því að bæta beygingarendingum við rót orðsins. Það er samt grænlenskan sem er í sérflokki hvað varðar löng orð. Meðan önnur tungumál nota heila setningu nægir stundum eitt grænlenskt orð.


Hvis du ikke har studeret islandsk er teksten svær at forstå. Du genkender nogle af ordene. "Fyrir þúsund árum síðan" betyder "for tusind år siden". Nationalitetsbetegnelserne svenskere, nordmænd og danskere er også næsten det samme, selvom de skrives med stort bogstav på islandsk.

 

Er der andre ord, som du kan identificere? Hvad hedder for eksempel 'sprog' på islandsk? Hvad tror du, 'ýmislegt' betyder? Eller 'sérflokki'?

 

Billeder

island.jpg