Om norsk - bokmål og nynorsk

Sprog: Norsk
Antal talere: Ca. 5 millioner
Eksportord: Slalom, Fjord og Quisling
Hvordan man hilser på hinanden: Hei og God dag
Sværest at sige: Ibsens ripsbusker og andre buskvekster


Norsk kan skrives på to måder

Den norske sprogsituation er unik. Norsk kan nemlig skrives med to forskellige skriftsprog - bokmål og nynorsk. Som norsk skoleelev skal man vælge, hvilket sprog man vil bruge som hovedsprog. Idag er det ca. 90 procent, som vælger bokmål og omkring 10 procent, som vælger nynorsk.

 

Baggrunden er historisk. I 300 år var Norge en del af Danmark, og dansk var det officielle skriftsprog i Norge. Efter frigørelsen i begyndelsen af 1800-tallet ville nordmændene skabe et selvstændigt, norsk skriftsprog. Det skete med to konkurrerende metoder. Den ene metode justerede dansk, sådan at man gradvist nærmede sig et norsk talesprog (sådan skabte man det nuværende bokmål). Den anden metode skabte et helt nyt skriftsprog, som tog sit udgangspunkt i norske dialekter (sådan skabte man det nuværende nynorsk).

Der er både fordele og ulemper ved at skrive norsk på to forskellige måder. En af fordelene er, at nordmændene kan vælge et skriftsprog, som ligger tæt på deres egen dialekt. En af ulemperne er, at systemet bliver dyrt og kompliceret, eftersom alle lærebøger, myndighedsdokumenter og andet vigtig information skal udgives på begge sprog. Både bokmål og nynorsk har dedikerede tilhængere, som af og til går i kamp om noget, der bedst kan beskrives som en sprogkrig. Andre har forsøgt at mægle og lancere forslag til, hvordan man kan forene skriftsprogene, men det har mest ført til flere valgmuligheder og en forvirring om, hvordan nynorsk og bokmål egentlig skal skrives.

 

Se film om norsk


Stærke dialekter

Sammenlignet med Danmark, Sverige og mange andre lande er det lykkedes for norsk at bevare flere af sine dialekter. De dialektale træk i sproget er flere og tydeligere, hvilket betyder, at en nordmand afslører mere om, hvor kan kommer fra, når han taler. Grunden er dels en bevidst sprogpolitik, dels at den norske geografi har bidraget til større afstande mellem folk. Generelt kan man dele dialekterne op i fire hovedområder - østlandsmål, vestlandsmål, tröndermål og nordnorsk mål.


Hvordan forstår man norsk?

Der er en del almindelige ord i nynorske dialekter, som er svære at forstå for andre nordboere. Det gælder bla. pronomener som me (=vi), dykk (=jer) og hennar (=hendes). Det gælder også spørgeord som korleis (=hvordan) og kvifor (=hvorfor). Vokalkombinationer, såkaldte diftonger, er mere almindelige på norsk end på dansk og svensk. Det gælder for eksempel ei, øy og au (nei istedet for nej, øy istedet for ø, aust istedet for øst). Andre nordboere plejer at have svært ved at udtale de norske diftonger. Au skal for eksempel snarere udtales som æu. Lyt for eksempel til det norske ord hauk.

 

Sammenlign sprogene

Denne tekst er oversat til alle nordiske sprog. Find ligheder og forskelle ved at klikke rundt på siderne om sprogene. Her er den norske version:


Svensker, nordmenn og dansker forstår hverandre ganske bra. De har større problemer med islandsk, til tross for at islandsk ligner det skandinaviske språket man snakket for tusen år siden. Islandskens nærmeste slektning er færøysk, men språkene er ikke så like at en islending forstår en færing uten problemer.
Finsk minner om estisk, men det fins også likheter med de samiske språkene. I både finsk og samisk kan man for eksempel lage lange ord ved å legge bøyingsendelser til ordstammen. Men når det gjelder lange ord, er grønlandsk i en klasse for seg. Der andre språk trenger en hel setning, holder det iblant med ett eneste grønlandsk ord.


Den norske tekst er fyldt med bogstavet e - hele 82 stykker (sammenlignet med kun 47 i den svenske!) Årsagen er i høj grad de grammatiske endelser - substantivets flertalsendelse er ofte -er, verbets infinitivformer slutter ofte med e (fx lage) og adjektiverne afsluttes ofte med et e før et substantiv (skandinaviske og lange). Men det skyldes også, at norsk og dansk ofte staver ord med e, hvor svensk bruger bogstavet ä.     

I ordet hverandre er h'et stumt - det skal ikke udtales. Sådan har det været på svensk også, men de stumme h'er blev fjernet i en retskrivningsreform i 1906. Udtalen er dog den samme.                                                                         

Flere ord er ens på dansk og norsk, men anderledes på svensk. Det gælder for eksempel 'setning' (i stedet for 'mening'. At dansk og norsk har har et større fælles ordforråd viser, at det norske skriftsprog er baseret på det danske.

 

Billeder

norgga_leavga2.jpg