Om samisk

Sprog: nordsamisk, sørsamisk, lulesamisk, enaresamisk,
østsamisk/skoltesamisk, pitesamisk, umesamisk, akkalasamisk, 
kildinsamsisk, tersamisk
Antal brugere: Mellem 20-30.000
At hilse på samisk: Buorre beaivi ('Goddag' på nordsamisk)

 

FLERE SAMISKE SPROG 
Samerne er det oprindelige folk på Nordkalotten, og brugen af samisk er spredt på tværs af landegrænserne mellem Norge, Sverige, Finland og Rusland. I dag findes der omtrent 100.000 samere, hvor 30 % snakker samisk og 10 % bruger skriftsproget. Samisk er meget forskellig fra de skandinaviske sprog, fordi det tilhører den finsk-ugriske sprogfamillien, i lighed med ungarsk og finsk. Som på finsk lægger man trykket på første stavning i ordet. Der er så store forskelle på de samiske dialekter, at de deles i hele ti forskellige samiske sproggrupper. Forskellene kan være lige så store som mellem norsk og islandsk. 

Nordsamisk er det største sprog, og det bliver brugt af de fleste samere, som bor i Norge. De ti samiske sproggrupper kan deles i yderligere to grupper; vestsamisk og østsamisk. Nordsamisk, lulesamisk, sørsamisk, pitesamisk og umesamisk er vestsamiske, mens enaresamisk, skoltesamisk, akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk er østsamiske. Kildinsamsisk har i lighed med russisk et kyrillisk alfabet, mens de andre samiske sproggrupper tager udgangspunkt i det latinske alfabetet – akkurat som de andre nordiske sprog. I tillæg bruges disse bokstaver i de forskellige sproggrupper:

• Sydsamisk: Ïï
• Lulesamisk: Áá Ŋŋ
• Nordsamisk: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž
• Enaresamisk: Áá Ââ Ää Čč Đđ Šš Žž
• Skoltesamisk: Áá Ââ Čč Ʒʒ Ǯǯ Đđ Ǧǧ Ǥǥ Ǩǩ Ŋŋ Õõ Šš Žž Åå Ää

SE FILM OM SAMISK: 

 (Tak til: Galdu – Kompetencecenteret for Urfolks Rettigheder, som i dag er en del af Norges nationale institution for menneskerettigheder)

 

ET RIGT NATURSPROG

Samerne er altså oprindeligt et urfolk og sproget vidner om et særlig forhold til naturen. Samisk består i stor grad af ord og udtryk, som beskriver natur og dyreliv, noget som har været nyttigt for samerne i jagt- og fangstsammenhæng. Eksempelvis har samerne over 300 ord for sne og is.

De samiske sproggrupper har ingen grammatiske køn eller bestemt og ubestemt artikel, men er derimod verbale sprog, som er særlig optaget af bevægelse. Det betyder, at man ved at lægge endelser til på verbet, ændrer både ordets betydning og kan præcisere nøjagtigt, hvad man vil formidle. Tag for eksempel udgangspunkt i 'njuikut', som betyder 'at hoppe'. Ændrer man det til 'njuiket', får det betydningen 'at hoppe bare én gang'. 'Njuikkodit' på den anden side, betyder 'at hoppe vedvarende'. Skal man præcisere, at det kun er et lille hop, kun én gang, bruges 'njuikestit'. Er hoppet vedvarende og med flere hop over en begrænset tid, hedder det ‘njuikkodit’.

 

EN KAMP FOR AT TAGE VARE PÅ SPROGET

De samiske sprog har haft hårde vilkår. Særligt i Norge, hvor størstedelen af samerne bor, har myndighederne modarbejdet udviklingen og vedligeholdelsen af samisk. Det, at samisk fra et politisk ståsted har været underlagt norsk sprog, har i meget stor grad svækket sproget. Et resultat af dette er, at mange af de samiske sprog er uddøende og regnes i kategorien 'alvorligt truede sproggrupper'.

Det er nødvendigt med en stor indsats for at holde et minoritetssprog levende blandt majoritetssproget. Idag arbejdes der aktivt for at beholde og styrke de samiske sprog. Blandt andet føres der en puristisk samisk sprogpolitik. Det betyder, at man i lighed med islandsk forsøger at producere og indarbejde nye samiske ord og udtryk fremfor at inkludere udenlandske eller majoritetssprogets låneord i sproget. Samisk har i dag en stærkere position gennem love og ordninger, som skal tage vare på sproget. I kommuner, hvor samisk er et officielt sprog, kan man kræve undervisning i samisk og forvente, at samisk kan bruges i kommunikation med det offentlige.

 

Instruktør: Galdu

Billeder

standard_Sami_flag.svg.png