Om svensk

Sprog: Svensk
Antal talere: Ca. 10 millioner
Eksportord: Ombudsman, Smörgåsbord og Glögg
Hvordan man hilser på hinanden: Hej, Hallå og God dag
Sværest at sige: Sju sjösjuka sjömän sköttes av sjutton sköna sjuksköterskor

 

Nordens største sprog

Med sine ti millioner talere er svensk det største sprog i Norden. Det sprog, man plejer at kalde rigssvensk, bygger på den dialekt, som blev talt i Midtsverige i 1800-tallet. Den dialekt har spredt sig over hele landet, selv om dialekterne stadig findes. Skånsk og gotlandsk er to eksempler på to tydelige svenske dialekter. Skånsk er let at genkende takket være sit skurrende tungerods-r, mens gotlandsk er kendt for sine vokalkombinationer, såkaldte diftonger (det hedder for eksempel haust istedet for höst og stain istedet for sten).

 

Se film om svensk

 

300.000 taler svensk i Finland

Svensk er også et stort minoritetssprog i Finland. Derfor har Finland to officielle sprog - finsk og svensk. Alle finske børn skal have svensk mindst tre år i skolen. På Åland er det svenske sprogs status oven i købet så stærkt, at børnene der ikke behøver at lære finsk overhovedet. For mange unge på Åland er det derfor et naturligt valg at flytte til Sverige efter gymnasiet.                                           

For mange nordboere er den svenske dialekt, som tales i Finland, finlandssvensk, lettere at forstå end det svensk, som tales i Sverige. Det kan skyldes, at udtalen ligger nærmere skriftsproget. Derimod er der mange ord, som betyder noget helt andet på finlandssvensk end på rigssproget. Noget, som er "råddigt" (rodet) er  "stökigt" (besværligt), en "semla" (fastelavnsbolle) er en "smörgås" (smørrebrød), en "aula" er en entré snarere end en samlingssal og "att kila" (kile, bore ind) er at "tränga sig före" (mase sig frem/foran).


Hvordan forstår man svensk?

Når svenskere taler, har de en tendens til at springe bogstaver over og trække ord sammen. "Vasaru" skal forstås som "Vad sa du" og "Vaffschkaduntegåmä" betyder "Varför ska du inte gå med". For et uvant øre kan det være svært at forstå. Der er en del stumme bogstaver på svensk, for eksempel den første konsonant i ord som hjälpdjup og ljum. G udtales ofte med en j-lyd, bla. foran blød vokal. Lyt til ordene ved at klikke på dem. Sje-lyden savner mangler et selvstændigt bogstav. Den samme lyd skrives med flere forskellige konsonantkombinationerj, eksempelvis sk-, sj, stj och skj. Sammenlign for eksempel lydene ved de forskellige ord skinkasjuttiostjärna og skjuta

                                                      

Den svenske stil er så uformel, at andre kan opfatte sproget som fyldt af slang og jargon. Skriftsproget er relativt hverdagsagtigt selv i de mest højtravende sammenhænge. Hilsefrasen 'hej' fungerer alle steder og ord som kille, tjej, fralla og fika er fuldt accepterede selv i skriftsproget.


Sammenlign sprogene

Denne tekst er oversat til alle nordiske sprog. Find ligheder og forskelle ved at klikke rundt på siderne om sprogene. Her er den svenske version:

 

Svenskar, norrmän och danskar förstår varandra ganska bra. De har större problem med isländska, trots att isländskan liknar det skandinaviska språk som talades för tusen år sedan. Isländskans närmaste släkting är färöiskan, men språken är inte så lika att en islänning förstår en färing utan problem.
Finskan påminner om estniskan, men det finns också likheter med de samiska språken. I både finska och samiska kan man till exempel skapa långa ord genom att lägga böjningsändelser till ordstammen. Men när det gäller långa ord är grönländskan i en klass för sig. Där andra språk behöver en hel mening räcker det ibland med ett enda grönländskt ord


Der er mange ting, som du kan lægge mærke til. Her er et par eksempler:

 

Den svenske tekst er fuld af a'er - 44 stykker! I den danske og norske version er der kun 27. Det skyldes til dels, at substantivernes flertalsendelsen ofte er -ar (som i "svenskar" og "danskar"), og dels, at adjektivernes flertalsform slutter på -a (det hedder "långa ord" og "samiska språk"), og dels, at verbernes datidsform ofte er -ade (som i "talade").                                                            

 

"Exempel" staves med x, ligesom mange andre ord på svensk. På norsk og dansk er det mere almindeligt at bruge ks.                                       

 

Der er mange lange konsonantkombinationer på svensk - på grønlandsk kan man have seks konsonanter i træk. Så lange konsonantkombinationer er usædvanlige på mange sprog, ikke mindst på finsk (se det finske teksteksempel).

 

Hvad mere får du øje på?

 

Billeder

sverige.jpg