Engelsk er et stort sprog - også i Norden

Mange nordiske virksomheder har valgt engelsk som koncernsprog. Det betyder, at al kommunikation foregår på engelsk - nogle gange også blandt nordboere. På samme måde er det på universiteter og handelsskoler. Når økonomer, IT-teknikere, læger og professorer mødes, bliver det naturlige samtalesprog ofte engelsk, selvom man har et andet fælles modersmål. Videregående studier afholdes næsten udelukkende på engelsk, og de studerende forventes at skrive deres opgaver og rapporter på engelsk.

 undefined

  

I erhvervslivet bliver engelsk brugt af forskellige årsager. For at arbejdet skal være så effektivt som muligt, er man nødt til at have et fælles kommunikationssprog. Mange store virksomheder har aktiviteter i udlandet. Bestyrelser og organisationer søger efter kompetence udefra. Også når nordboere mødes, bliver engelsk ofte det naturlige valg, eftersom finner og islændinge ikke har det let, hvis samtalen foregår på skandinavisk. Det er altid en ulempe at tale et andetsprog med nogen, som kan benytte sit modersmål. Ved at vælge engelsk, som er andetsprog for alle, bliver samtalen dermed mere ligeværdig. Men kan vi virkelig udtrykke det, vi vil, på engelsk - eller må vi nøjes med at sige det, vi kan? Er der ikke en risiko for, at kreativiteten mindskes, hvis vi ikke får lov til at udtrykke os på vores eget sprog?


Spørgsmålet debatteres flittigt. At de fleste nordboere er gode til engelsk er selvfølgelig positivt, men der er også ulemper. Kritikerne hævder, at nordboere har en blind tro på deres engelskkundskaber. De mener blandt andet, at nordiske forskere skriver barnligt, når de præsenterer deres rapporter. Hvis engelsk bliver det eneste sprog, som bruges på højere uddannelser, er det sandsynligt, at de skandinaviske sprog bliver svære at bruge i visse sammenhænge. Når læger, økonomer og IT-teknikere mødes, er det ikke sikkert, at de kan tale deres nordiske modersmål med hinanden, eftersom de har fået hele deres uddannelse på engelsk. De specifikke ord og begreber, som bruges inden for netop deres branche, findes måske slet ikke på noget skandinavisk sprog. Det fænomen plejer man at kalde for domænetab - dvs. at et sprog ikke fungerer tilstrækkeligt i en given sammenhæng.                                                                                            

 undefined 

 

Et andet aspekt er det demokratiske. Nu om dage behøver man jo faktisk gode engelskkundskaber for at klare sig i samfundet. En del af befolkningen - især den ældre generation - har dog aldrig haft mulighed for at lære engelsk, og nogle har derfor stærkt begrænsede kundskaber. Mange mennesker risikerer da at blive udelukket, fordi engelsk anvendes i så mange sammenhænge.

 

Som det meste i livet har engelsk indflydelse ikke en entydig god eller dårlig side. Der er selvfølgelig fordele ved, at engelsk bruges i mange sammenhænge. Jo mere engelsk vi kan, desto bedre klarer vi os ude i verden. De nordiske sprog er så små, at vi må lære os andre sprog. Flere og flere virksomheder søger desuden ud i Europa og verden. Mennesker rejser og bevæger sig på tværs af grænser. Og hvis nordiske forskere publicerer på engelsk, betyder det jo, at flere mennesker får mulighed for at tage del i, hvad de er kommet frem til. Vi får mulighed for at være med på den internationale arena. Måske er domænetab, demokratiske problemer og et større eller mindre nuancetab i sproget, når en nordboer ikke taler sit modersmål, den pris, vi er nødt til at betale?

 

Forfatter: Fredrik Harstad

Skrevet i år: 2012

Illustratør/Foto: Norden i Skolen