Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Ein annleis dag

ein-annleis-dag.jpg
Få teksten læst op

Først trudde eg krigen var komen hit også. Tidleg om morgonen høyrde eg kanonskot, fleire etter einannan. Eg gøymde meg under dyna og bad ei bøn om at det ikkje måtte vere sant. Krigen kunne ikkje kome så brått til dette fredelege landet, han kunne ikkje følgje etter meg  denne måten.

Eg veit godt at det ikkje nyttar å gøyme seg under ei dyne for ein krig. Kjem krigen hit, må eg flykte igjen. Eg stod opp og kledde  meg i en fart.

Det var stilt no. Eg våga meg til vindauget og såg ut  gata. Alt var fredeleg. Ingen springande soldatar med geværingen mødrer med barn  armen hasta nedover gata for å gøyme seg i kjellarar og portrom. Ingen ropte og skreik, ingen låg blødande  asfalten og vreid seg i smerte. Alt var som vanleg, ingenting var som heime.

Eg drakk litt av det gode vatnet du kan drikke rett frå springen. Så tok eg ei skive av det merkelege, grove brødet som ikkje liknar noko av det eg er van med heimafrå. Eg tok brødskiva i handa og lista meg ned trappa.

Nede ved gatedøra kika eg til høgre og venstre. Ein familie med barn kom gåande langs fortauet  den andre sida av gata. Dei såg glade ut og lo til kvarandre. Fleire folk i fine klede gjekk i flokk lenger nede. Ingenting tydde  at krigen var komen.

Eg gjekk ut. Eg brukar alltid stå tidleg opp og  utogså etter at eg kom til dette landet. På denne t.d. av året er her så lyst om natta at det er vanskeleg å sove uansett. Eg likar å rusle rundt i gatene i den vesle byen om morgonen. Vanlegvis er her ikkje så mange folk ute  denne t.d.ikkje slik som heimeder 
gateseljarane er i full sving med bord og buer før sola står opp. I alle fall var det slik før krigen kom. No er det vanskeleg å finne noko å selje, ingen har noko å kjøpe forog gatene er okkuperte av menn med våpen, krigskøyretøy og sperringar.

Her møter ein berre ein og annan som ventar  ein buss eller hastar av stad  
sykkel eller til fots, og så dei som skundar seg til jobb i bilane sine. Mest alle har bil her i landet, alle er rike, og butikkane sine har dei innadørs. Kanskje ikkje så rart når ein tenkjer  kor kaldt det er om vinteren.

Vanlegvis ser desse folka trøytte ut om morgonen, men denne dagen var det annleis. Då eg gjekk mot sentrum, krydde gatene av vakne, opplagte menneske. Dei såg festkledde utog det var ingen som såg ut til å ha hastverk for å kome seg  arbeid, endå det var kvardag. Mange hadde vide, kvite skjorteermar som skein i sola.

For ein gongs skuld var det sol! Var menneska ute for å feire sola etter vekevis med regnvær? Eg la for første gong merke til at alle dei små parkane og grøne flekkane eg gjekk forbi var fulle av vakre blomar i mange fargar. Eg hadde ikkje sett det før i alt gråvêret, for heime er det blomar over alt når 
det regnar. Til denne dag hadde eg sett  byen som grå og trist og kanskje litt folketom.
Eg veit godt at det er ein lite by i eit lite land med berre nokre få millionar innbyggarar, eit rikt land med plass til mange fleire. Men her er så kaldt og vått at det er forståeleg at folk held seg innadørs når dei kan. Det er ikkje så merkeleg som det kan høyrast ut at byen er litt folketom, endå om her har vore fred i snart sytti år.

Men denne dagen var alt annleis. Sola skein, lufta var utruleg klår, og alle var ute og gjekk utan bilane sine frå tidleg om morgonen.

Eg veit godt korleis flagget her i landet seutog mange av barna bar små flagg i 
raudt, kvitt og blått. Utover føremiddagen samla folk seg  den store plassen midt i byen. Der var musikantar i uniformer, men dei såg ikkje militære ut. Flokkar av ungdom som ikkje hadde kvite skjorteermar, hadde heilt raude eller blå klede, dei fleste med skrift og teikningar . Folk pynta seg i fargane til flagget, og dei samla seg i eit langt tog gjennom 
gatene. Dei ropte og ropte eit ord eg ikkje kjente: HURRA! HURRA!

Eg lurte  om det kunne t.d. FRED! FRED! og om det lange toget med musikk og flagg var eit demonstrasjonstog mot ei trugande stormakt. Dette var ein merkeleg måte å møte ein krig , tenkte eg. Alle gjekk ut i gatene med flagg i staden for å gøyme seg i kjellarane med ullteppe. Eg skalv for ein slik tankemen eg trøysta meg med at det ikkje var kanonar frå ein angripar eg hadde høyrt om morgonen, men kanskje ein salutt for sola. Alle såg altfor glade ut til å  i eit demonstrasjonstog mot ein okkupant -  ville dei ha vore rasande og redde heller enn smilande og glade.

Eg følgde med toget gjennom gatene. Mange folk stod  fortauet og ropte og vinka. HURRA! HURRA!

Etter ei lang vandring gjennom sentrum, samla folk seg  den opne plassen ved vatnet midt i byen. Der var sett opp eit stort treskip, og  dekket av skipet var det kvinner og menn som snakka til folket i mikrofon. Der var også musikk og songog der var pynta med lauv frå trea. Eg vart meir og meir sikker  at dette var ein solfest, for lauvtrea har stått nakne heile vinteren, men no byrja det endeleg i bli grønt i trekronene.

I utkanten av den store plassen var det mengder av salsbuer, nesten som heime i fredstid. Dei selde varme pølser, iskrem og ballongar, det verka som butikkane også feira sola. Kanskje dette landet vert heilt annleis i den varme årstida, tenkte eg. Kanskje kjem det til å likne meir  heime når sola vinn over snøen og regnet.

Eg kjende meg ikkje så framand lenger. Dette var ein annleis dag i eit annleis land, og eg tenkte eg ville kjøpe meg eit lite flagg slik dei andre hadde. Eg gjekk bort til ei av dei små buene, fann fram pengane mine og peika. Då eg stod der med dei raude, kvite og blå flagget i handa, hende det noko som fekk denne dagen til likevel å bli som alle andre dagar for meg.

Eg forstod ikkje kva guten sa, men eg forstod kva han meinte  han reiv flagget ut or hendene mine og spytta meg i andletet. Han oppførte seg mot meg som vi heime oppfører oss mot dei som undertrykker oss, okkuperer landet vårt og drep barna og soldatane våre. Med eitt var eg like framand som før i den strålande sola. HURRA! HURRA!

Login for at se mere

Forfatter: Helga Gunerius Eriksen

Indspillet af: Endre Vasstrand

Vidste du, at...

Helga Gunerius Eriksen er uddannet cand. mag. i keramik og filosofi?

Opgaver

  • 1Sprog- & kulturforståelse

    Gruppe:

    Vælg 10 linjer i teksten.
    Udprint skema og lav en trafiklysopgave.

    • Skriv alle ord, som er stavet ens med dit eget sprog, i grøn kasse.
    • Skriv alle ord, som minder om ord i dit sprog, i gul kasse.
    • Skriv de ord, som er helt forskellig fra dit sprog, i rød kasse.
    • Skriv andre ord (talord mm.) i blå kasse.
    • Tal i gruppen om, hvor langt nynorsk er fra jeres modersmål.
    • Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der?


    To og to:

    Oversæt følgende substantiver (navneord)

    • vindauget
    • fortauet
    • kvardag
    • kjellarane

    Oversæt følgende verber (udsagnsord)

    • gøymde
    • høyrast
    • skein

    Oversæt følgende adjektiver (tillægsord)

    • fredeleg
    • merkelege
    • framand

     

    • Prøv at oplæse det afsnit, I valgte i gruppen, med en "overdreven norsk" accent på skift. Brug evt. `Det nordiske sprogkort´ til hjælp for udtalen.
    • Historien er skrevet på nynorsk. Undersøg, hvad nynorsk er.
    • Hvordan adskiller nynorsk sig fra bokmål?
    • Hvad er grunden til, at nynorsk er forsøgt indført i Norge?
    • Hvad er lettest at forstå for jer - bokmål eller nynorsk?
  • 2Ind i teksten

    Alene:

     

    (Før du læser teksten) 

    Hvad tror du teksten handler om?

     

    Følgende citater kommer fra teksten:

    - "Først trudde eg krigen var kommet hit også"

    - "Alt var fredeleg"

    •  Skriv hurtigt dine tanker ned. Brug fem minutter.

     

    Gruppe:

    • Læs jeres tanker om handlingen for hinanden.
    • Hvad er I enige om i gruppen? Hvad er forskelligt?
    • Læs teksten højt i gruppen på skift.

     

    Hvilke tanker sætter novellen i gang hos jer?

    • Vælg mindst tre af disse sætninger hver, som I vil gøre færdige:

    - Jeg kan lide... 
    - Jeg kan ikke lide...
    - Jeg forstår ikke... 
    - Jeg tror ikke...
    - Jeg undrer mig over...
    - Jeg lagde mærke til...
    - Jeg blev overrasket over...
    - Jeg synes ikke...
    - Hvis jeg var...
    - Jeg blev vred over...
    - Jeg blev glad for...

    • Oplæs sætningerne for hinanden.

     

    Alene:

    • Skriv i tre minutter:
    • Hvad er jeg-fortællerens situation?
    • Er jeg-fortælleren en mand, en kvinde, dreng eller pige?

     

    To og to:

    • Læs det, du har skrevet, for din makker.
    • Diskuter forholdet mellem hvad I rent faktisk ved om jeg-fortællerens situation og hvad I har gættet jer til. Begrund jeres svar.
  • 3Ned i teksten

    To og to:

    • Hvorfor har jeg-fortælleren det, som han har det, i novellen?
    • Hvorfor tror I, at den spyttende person gør, som han gør?
    • Forbered spørgsmål til et interview, hvor I interviewer de to personer.
    • Optag de to interviews på mobil eller computer.
    • Lyt interviewene igennem, og læg mærke til, hvad I har fundet ud af.
    • Er I blevet klogere på baggrunden for personernes handlinger?
    • Er teksten lineær eller er det er rammefortælling?
    • Lav en handlingsbro, som passer til novellen.
    • Hvor er novellens klimaks?
    • I teksten er der sat modsætninger op mellem:  

    hjemme - her
    normalt - i dag
    kold, grå tid - solskin

    • Lav et skema som dette:

    undefined

    • Læs teksten sammen og noter, hvad vi får at vide om de seks punkter.


    Gruppe:

    • Gå sammen med to andre og tilføj, det I ikke har, til skemaet.

     

    Novellen slutter sådan: 
    "Med eitt var eg like framand som før i den strålande sola. HURRA! HURRA!"

    • Hvad synes I om slutningen?
    • Hvad betyder slutningen for novellens budskab?
  • 4Ud af teksten

    Alene:

    • Hvornår tror du, handlingen foregår? (i nutiden eller for mange år siden)
    • Forestil dig, at du stod ved siden af, da manden rev flaget ud af hænderne på jeg-fortælleren og spyttede ham i ansigtet.
    • Skriv en facebook-opdatering, hvor du fortæller om oplevelsen og hvad den gjorde ved dig.

    Gruppe:

    • Læs facebook-opdateringerne op for hinanden.
    • Giv hinanden respons/en kommentar.
    • Har I oplevet lignende situationer i virkeligheden?
    • Tror I, at racisme eller fremmedfrygt kommer til at fylde mere eller mindre i fremtiden?