Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Glemt password?

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Jeg ser

jeg ser.png
Få teksten læst op

Jeg ser paa den hvide himmel,

jeg ser paa de graablaa skyer,

jeg ser paa den blodige sol.

 

Dette er altsaa verden.

Dette er altsaa klodernes hjem.

 

En regndraabe!

 

Jeg ser paa de høje huse,

jeg ser paa de tusende vinduer,

jeg ser paa det fjerne kirketaarn.

 

Dette er altsaa jorden.

Dette er altsaa menneskenes hjem.

 

De graablaa skyer samler sig. Solen blev borte.

 

Jeg ser paa de velklædte herrer,

jeg ser paa de smilende damer,

jeg ser paa de ludende heste.

 

Hvor de graablaa skyer blir tunge.

 

Jeg ser, jeg ser....

Jeg er vist kommet paa en feil klode!

Her er saa underligt...

Login for at se mere

Forfatter: Sigbjørn Obstfelder

Skrevet i år: 1893

Indspillet af: Nina Bull Jørgensen

Vidste du, at...

Sigbjørn Obstfelder døde i 1900 af tuberkulose, kun 33 år gammel?

Obstfelder blev gravlagt den samme dag, som hans eneste barn blev født?

Opgaver

  • 1Sprog- & kulturforståelse

    To og to/gruppe:

     

    • Læs teksten højt.
    • Prøv at fremføre digtet som en rap-tekst eller med rytmisk tale.


    Udskriv teksten (Trafiklys-opgave)

    • Overstreg alle ord, som er stavet ens med dit eget sprog, med grøn
    • Overstreg alle ord, som minder om ord i dit sprog, med gul.
    • Overstreg de ord, som er helt forskellig fra dit sprog, med rød.

     

    • Hvilken farve er mest fremtrædende?
    • Er teksten let eller svær at forstå? Hvorfor?


    Teksten er skrevet i 1893.

    • Hvad betyder det for forholdet mellem det danske og norske sprog?
    • Hvornår blev nynorsk sidestillet med bokmål?
    • Er teksten skrevet på bokmål eller nynorsk? (Sammenlign med andre norske tekster på siden)
  • 2Ind i teksten

    To og to:

    • Digtet hedder "Jeg ser". Hvilke associationer får I? (Lav en brainstorm).

    • Kig ud af vinduet, eller sæt jer på en bænk og observer - Hvad ser I? (Lav en ny brainstorm).

    • Er der sammenlignelige ting mellem digtet og jeres brainstorm?

    • Saml ordene i grupper (Ordklasser).

    • Mal et billede, lav en collage eller fotografer med jeres mobil (Brug jeres brainstorm som inspirationsord).
  • 3Ned i teksten

    Gruppe:

    • Hvordan er formen på digtet? (antal vers, strofer, opbygning)

    • Er der rim eller ord, som går igen gennem digtet?

    • Er det et rimdigt, lyrisk digt eller episk digt?

    • Hvordan er sproget? (talesprog, højtideligt, gammeldags etc.) - Giv eksempler.

    • Er der brugt flest positive, neutrale eller negative ord (se på adjektiverne).

    • Er digtet skrevet på realplan eller billedplan?

    • Giv hver strofe en overskrift.

    • Hvad er temaet?

    • Hvad, tror I, digterens pointe er med digtet?

    • Gå på nettet og find info om Sigbjørn Obstfelder.

     

    Fælles:

    • Del info med resten af klassen.
  • 4Ud af teksten

    Alene:

     

    Vælg mellem de næste to:

    • Skriv en strofe ekstra til digtet (den skal passe ind i resten af digtet).
    • Skriv et nyt digt over samme tema.

     

    Plenum:

    • Læs jeres tilføjelser til digtet op for hinanden.

    • Vælg ét i klassen, som I synes bedst om.

    • Læs de nye digte op i klassen.