Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Lærervejledning

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Akvarium

Klassetrin: 7.-10. klasse Fag: Dansk Læringsfokus: Sprogforståelse - tale (DK, NO, SV) Tema: Venskab Emne: Dansk Type: Video

Forfatter: Lasse Volfing Jacobsen

Instruktør: Lars Drost Hundebøll

Skuespillere: Einar Gensø, Morten Rose

Produceret i år: 2012

Producer: Lasse Volfing Jacobsen

Opgaver

  • 1Sprog- & kulturforståelse

    Formålet er at skærpe opmærksomheden på det danske talesprog. Der er ikke så meget dialog i filmen, så gå i dybden med filmens replikker og lyt intensivt til det danske talesprog. 


    Gruppe:

    • Se filmen og lyt til sproget.
    • Lyt til den danske sprogmelodi og lyt efter, om I kan høre det danske stød - prøv at efterligne melodi og stød.
    • Hvilke danske ord og lyde, synes I, er særligt interessante/svære/mærkelige? 
    • Prøv at udtale lydene og diskuter, hvorfor de er interessante/svære/mærkelige - hvor ligger de i munden i forhold til dit sprog?
    • Se filmen igen og stop den undervejs, når I har brug for det, for at diskutere følgende spørgsmål.  
      • Hvordan lyder konsonanterne d og g - find eksempler på ord i teksten med d og g og prøv at efterligne den danske udtale.
      • Find eksempler på verber og substantiver i replikkerne og lyt efter, hvordan endelserne udtales.
  • 2Ind i filmen

    To og to:

    • Hvad betyder venner for dig?
    • Hvordan tror du, at det ville være slet ikke at have nogen venner?
    • Tror du, det er muligt at være venner med et dyr?
    • Kan der være fordele ved at være venner med et dyr i stedet for et menneske? Hvilke?
    • Skriv fem ord, som beskriver jeres følelser, når I ser filmen.
    • Sammenlign jeres fem ord med andres fem ord. Er de ens? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • 3Ned i filmen

    Alene:


    Fiskebloggen

    • Forestil dig, at du er Frederik, fyren fra Akvariecentret. Skriv et blogindlæg om dagens besøg hos Sten. 
    • Forestil dig at du er en børnebogsforfatter og skal skrive et eventyr om Sten. Inden du går igang, kan det være en god idé at tænke over følgende spørgsmål:

    1. Hvordan er et eventyr tit bygget op?

    2. Skal dit eventyr have et budskab?

    3. Synes du, at dit eventyr skal have en morale?

    4. Hvordan kan man beskrive Sten, hans hjem og hans liv, for et barn?

     

  • 4Ud af filmen

    To og to:


    Det ser ud til at Sten lever et meget indelukket og ensomt liv.

    • Hvordan tror I, at Stens liv ser ud et år efter filmens slutning (skriv i 3 min.).
    • Læs jeres beskrivelse højt for hinanden.
    • Er jeres beskrivelser forskellige? Hvordan og hvorfor?

    Flere forsøg viser, at dyr kan øge mennskers velbefindende. Tit anvender man hunde og heste som terapi, og på mange plejehjem er der katte og hunde, som de gamle kan passe.

    • Søg på internettet efter artikler, der beskriver, hvordan dyr kan anvendes for at få mennesker til at få det bedre.
    • Vælg en artikel, som I synes er særlig interessant.
    • Lav et kort referat af den.
    • Sæt jer sammen med andre i klassen og fortæl dem om jeres artikel.


    Alene

    • Udfra det I har læst i artiklerne, skal du skrive en argumenterende tekst.

    1. Skriv en for-og-imod-liste over, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt ved at anvende dyr som venner.

    2. Vælg derefter om du vil være for eller imod.

    3. Skriv et læserbrev eller et debatindlæg, hvor du argumenterer for din sag.