Om dansk

Sprog: Dansk

Antal talere: Ca. 6 millioner

Eksportord: Bil og Jante
Hvordan man hilser på hinanden: Hej og Goddag
Sværest at udtale: Rødgrød med fløde

 

Dansk som modersmål og andetsprog

Dansk er ikke kun modersmål for ca. 5 millioner danskere - det er også et vigtigt andetsprog i Island, Færøerne og Grønland. Her skal alle skoleelever lære dansk som fremmedsprog. Især på Færøerne står det danske sprog stærkt. Mange unge på Færøerne foretrækker tilmed at læse bøger på dansk fremfor på deres eget modersmål. Dansk er desuden et vigtigt minoritetssprog i det nordlige Tyskland. Ca. 50.000 personer har dansk som modersmål i den tyske region Sydslesvig.

 

Den danske udtale

Dansk er det nordiske sprog, som andre nordboere har størst problemer med - og hovedforklaringen er den danske udtale. At læse dansk er sjældent et problem. At forstå talesproget er derimod noget helt andet. En af forklaringerne er, at der er en stor forskel mellem dansk tale- og skriftsprog. Endelser og tryksvage stavelser forsvinder ofte, når dansk skal udtales, hvilket gør det sværere at afgøre, hvornår et ord begynder og slutter. Lyt f.eks. til adoptere og kage ved at klikke på ordene. Det giver ikke kun problemer for andre nordboere. Undersøgelser har vist, at danske treårige har lært sig betydeligt færre ord end deres jævnaldrende i for eksempelvis Norge og Sverige, samt at danske skolebørn har en sværere opgave foran sig, når de skal lære sig at læse og skrive på deres eget sprog.    

 

Se film om dansk

             

 

Dansk har mange låneord

Engelske låneord strømmer ind i alle nordiske sprog, men tendensen er, at de engelske ord i højere grad beholder deres engelske udseende i dansk, inklusiv grammatiske bøjningsendelser og stavemåder. Computer, weekend, speaker og teenager er eksempler på ord, som kan bruges på dansk, men som erstattes med mere nordiskklingende varianter i norsk og svensk. Også historisk har dansk været flittig til at låne ord fra andre sprog. Ord som bange, borger, angst og alene for eksempel kan forklares med en tysk indlåningsstrøm, som var stærk i 1600-tallet.


At tælle på dansk

Når en dansker begynder at tælle, har andre nordboere svært ved at følge med. Men det er faktisk kun fem ord, som giver problemer, nemlig halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems. De kan virke uforståelige, men der er en logisk forklaring. Det danske system bygger nemlig på tyve, og tyve på dansk hedder snes i ental og snese i flertal. Når danskerne siger tres, er det en sammenlægning af tre snese, mens firs er en sammenlægning af fire snese. Halvtreds betyder altså tre snese minus en halv snes. Ser du logikken? Ellers må du lære ordene udenad:

 

20: tyve
30: tredive
40: fyrre
50: halvtreds
60: tres
70: halvfjerds
80: firs
90: halvfems
100: hundrede

 

Hvordan forstår man dansk?

Et af de store problemer med den danske udtale er, at det oftest kun er betonede ord, som markeres tydeligt i talesproget. Ubetonede stavelser bliver svære at få fat i for den, der taler svensk eller norsk. Flere vokaler udtales forskelligt på dansk og svensk. Et langt a kommer på dansk næsten til at lyde som et svensk ä, og u på dansk udtales snarere som et svensk o. Lyt for eksempel til ligheden på de første vokaler i det danske saga og det svenske städa ved at klikke på ordene. Hvis et ord begynder med g eller k, skal det altid udtales med g- eller k-lyd. Sammenlign det danske kæreste med det svenske käresta ved at klikke på ordene. Konsonanterne i kombinationer som sk-, skj- og stj- udtales altid hver for sig og ikke som på svensk med en sammentrukket sje-lyd. Lyt for eksempel til det danske ord sjæl og det svenske själ.

                  

Sammenlign sprogene

Denne tekst er oversat til alle nordiske sprog. Find ligheder og forskelle ved at klikke rundt på siderne om sprogene. Her er den danske version:

 

Svenskere, nordmænd og danskere forstår hinanden rimelig godt. De har større problemer med islandsk, selvom islandsk ligner det skandinaviske sprog, som taltes for tusind år siden. Nærmest beslægtet med islandsk er færøsk, men sprogene er ikke så ens, at en islænding forstår en færing uden problemer.
Finsk minder mest om estisk, men det har også ligheder med de samiske sprog. I både finsk og samisk kan man for eksempel danne lange ord ved at tilføje bøjningsendelser til stammen af ordet. Men når det gælder lange ord er grønlandsk i en klasse for sig. Hvor andre sprog behøver en hel sætning, rækker det til tider med et enkelt grønlandsk ord.

 

I den danske tekst er der mange b, d og g, hvor den svenske og norske tekst i stedet anvender p, t og k. Man plejer at sige, at dansk foretrækker bløde konsonanter, mens norsk og svensk foretrækker hårde konsonanter. Forskellene spejles også i udtalen.
Gælder staves med g ligesom på svensk, mens norsk bruger stavemåden gj-. Men til forskel fra både svensk og norsk skal det danske ord udtales med en hård g-lyd (istedet for et j). G- i begyndelsen af danske ord udtales altid hårdt.

 

Problem i flertal er - ligesom på norsk - problemer. På svensk mangler flertalsendelsen for betydeligt flere substantiver end på dansk og norsk. På dansk hedder det for det meste hinanden (selv om hverandre også bruges nogle gange), på svensk varandra og på norsk hverandre. På ældre skandinavisk var der forskel på 'hinanden' og 'hverandre': Man hilste på hinanden, hvis man var to, men på hverandre, hvis man var tre eller flere. Hverandre var altså en flertalsform, som vandt indpas i svensk og norsk, mens hinanden vandt indpas i dansk.

 

Billeder

danmark.jpg