Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Doppler

Jeg har tjent min sidste krone, det er helt sikkert, siger jeg til Bongo, mens jeg ligger og hygger mig med sejren. Han tager tabet med ophøjet ro. Det skal han have. Ingen prestige eller opblæste selvbilleder der. Men fra først og fremmest at være optaget af penge, er jeg gået over til at være så lidt optaget af penge, som det er muligt at være i vores kultur. Gennem hele studietiden tænkte jeg penge og indtjening, og så på dem, der studerede ikke-pengefag som rene torsk, siger jeg. Og nu opdager jeg, at intet bekymrer mig mindre end manglen på penge. Det er helt banalt. Som en Anders And-vits. Et slag i hovedet gjorde hele forskellen. Jeg var optaget af penge og disponerede min tid og mine evner ud fra ønsket om at samle flest mulig sammen. Så falder jeg på cykel og dunker hovedet lidt, og vips, så er jeg ikke længere optaget af penge. Heller ikke af så meget andet, må jeg desværre indrømme, men jeg har håb om at kunne blive det. Og måske også forudsætninger. Jeg har et telt i skoven, jeg har masser af tid og kød. Og jeg har Bongo, min nye kammerat. Det føles som om, vi altid har kendt hinanden. Og min kone lever i vildfarelse, hvis hun tror, at jeg kommer ned til hende og det nye barn og de andre mennesker til maj. Det har jeg ingen planer om. Jeg har tværtimod planer om ikke at gøre det, kan jeg mærke. Hun bliver nødt til at hente mig. Bære mig. Og det kan hun ikke klare i højgravid tilstand. Ingen chance.

Jeg har gjort så meget.
Jeg har været så dygtig.
Jeg har været så satans dygtig.
Jeg var dygtig i børnehaven. Jeg var dygtig i indskolingen. Jeg var dygtig i udskolingen. I gymnasiet var jeg afskyeligt dygtig, ikke bare fagligt, men også socialt. Jeg var dygtig uden at være fagidiot, uden at læse pensum hele tiden. Jeg var til dels oprørsk og fræk og behandlede mine lærere på kanten af det tilladte, og alligevel kunne de lide mig bedre end de andre, og for at klare det må man være dygtig på en nærmest grænseløst frastødende måde, slår det mig i dag. Jeg studerede dygtigt og fik en super dygtig kæreste, som jeg giftede mig med på en dygtig måde blandt dygtige venner, efter at man havde tilbudt mig et job, der var så dygtigt, at det gav finger til andre dygtige job. Senere har vi fået børn, som vi har været dygtige med, og vi har skaffet os hus og renoveret det dygtigt. Jeg har vandret rundt midt i al denne dygtighed i årevis. Jeg er vågnet i den og har sovet i den. Jeg har åndet dygtighed og gradvist mistet livet. Sådan er det, ser jeg nu. Gud forbyde at mine børn bliver lige så dygtige som mig.
Men min datter viser bekymrende tegn på dygtighed, og jeg tror, det var på høje tid, at jeg flyttede ud i skoven, også for hende. Mit ophold i skoven, der for hende opleves som tendenser til galskab, kan måske gøre hende usikker og hjælpe hende med at vælge en vej, der er mindre dygtig og få hende til at præstere mindre og generelt sætte barren lavere. Hvis det da ikke er for sent. Hvis dygtigheden ikke allerede har taget bolig i hende og fyldt hende fuldt og helt. Jeg frygter, at det er sådan, for dygtighed er afhængighedsskabende. Er man først blevet dygtig, er der ingen grænser for, hvad man er i stand til at gøre for at fortsætte med at lokke positive tilbagemeldinger ud af omverdenen. Det er en selvforstærkende spiral, som aldrig behøver at slutte. Man kan være dygtig som elev og studerende, og senere kan man være det i arbejdslivet, i organisationsliv og foreninger, man kan være en dygtig partner og ven og ægtefælle, dygtig forælder og forbruger. Der findes faktisk ingenting, man ikke kan gøre på en dygtigere måde end andre; man kan blive dygtig til at ældes, man kan blive syg på en dygtig måde, og man kan dø dygtigt. Noget, jeg utvivlsomt ville have gjort, hvis jeg ikke var faldet af cyklen og havde slået hovedet. Men nu kommer det ikke til at ske. Jeg skal dø udygtigt, og jeg skal aldrig forsøge at præstere noget igen, så længe jeg lever. Ingenting skal jeg præstere. Jeg har præsteret for sidste gang, og jeg har været dygtig for sidste gang.

Login for at se mere

Forfatter: Erlend Loe

Skrevet i år: 2004

Pædagogisk konsulent: Anne Sofie Skemt Hjuler

Opgaver

  • 1Ind i teksten
    • Undersøg, hvem forfatteren Erlend Loe er, og hvad han skriver romaner om.
    • Hvad handler romanen Doppler om?
  • 2Ned i teksten
    • Hvorfor er hovedpersonen Andreas Doppler flyttet op i skoven?
    • En god del af romanen er, som i uddraget, skrevet som en “samtale”, Doppler fører med elgkalven Bongo, som han bor sammen med. Hvilken funktion har dette fortælletekniske greb for romanens stemning?
    • Hvad betyder det norske ord “flink”? 
    • Hvad er der ifølge fortælleren galt med samfundet?
  • 3Ud af teksten
    • Diskutér hvad det er for en diskurs, som Erlend Loe skriver sig op imod med Doppler. Hvem har skabt den, hvilket ideologisk grundlag har den, og hvordan ser man den repræsenteret i samfundet?
  • 4Kreativ skriveøvelse
    • Skriv selv en tekst om at føle sig mislykket i forhold til samfundets forventninger.