Teksti
Video
Pelit ja leikit
Kilpailu
Äänitallenne
Tehtävä
Tietokirjallisuus
Opettajan ohje

Unohtunut salasana?

 

Oppimistavoite

{{learningObjectiv.description}}

Tehtävä on nyt palautettu

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentti

Tehtävät

{{assignment.Comment}}

Pjaltehætte

Lurvehette 3-001.jpg
Äänentoisto

Der var en gang en konge og en dronning som ikke havde nogen børn, og det var dronningen så ked af, at hun næsten aldrig havde en glad time. Hun klagede altid over at der var så stille og trist i kongsgården; "havde vi bare børn, så blev her nok liv," sagde hun. Hvorhen hun end rejste i hele sit rige, fandtes det Guds velsignelse af børn, selv i den fattigste stue; og hvor hun end kom, hørte hun at kvinderne i huset skændte ungerne, og sagde at nu havde de gjort det og det galt igen. Og det syntes dronningen var så morsomt, det havde hun også lyst til at gøre.


Til sidst tog kongen og dronningen et fremmed lille pigebarn til sig; hende ville de have hos sig i kongsgården og opdrage, og hende ville de skænde , som var hun deres eget barn.


En dag løb den lille pige, de havde taget til sig, nede i gården foran slottet og legede med et guldæble. Så kom en fattig tiggerkone forbi; hun havde også en lille pige med sig, og det varede ikke længe, så blev tiggerpigen og den lille pige gode venner og begyndte at lege sammen og trille guldæblet til hinanden. Dette så dronningen, som kiggede ud af vinduet slottet; så bankede hun vinduet og sagde at plejedatteren skulle komme op. Hun kom også op, men tiggerpigen havde hun med, og da de kom ind i salen til dronningen, holdt de hinanden i hånden.

 

Dronningen skændte plejedatteren; "du skal ikke løbe og lege med en beskidt tiggerunge," sagde hun, og ville jage den fattige pige ud.

 

"Hvis dronningen vidste, hvad min mor kan, så ville hun ikke smide mig ud," sagde den lille pige, og da dronningen spurgte henne nærmere ud, fortalte hun at hendes mor kunne sørge for at dronningen blev med barn. Det ville dronningen ikke tro , men pigen blev ved sit, og sagde, at hvert et ord var sandt, og at dronningen bare skulle prøve at få hendes mor til at give råd.

 

Så lod dronningen den lille pige ned efter hende.
"Ved du hvad din datter siger," spurte hun konen, da hun kom ind i salen.
Nej, det vidste tiggerkonen ikke.
"Hun siger du kan hjælpe mig med at blive med barn, hvis du vil," sagde dronningen.
"Dronningen skulle ikke høre hvad en tiggerunge siger," sagde konen og gik sin vej.


Dronningen blev vred og ville jage den lille pige bort, men pigen holdt sit, at hvert ord hun havde sagt, var sandt.
"Dronningen skal bare skænke op for min mor, så hun bliver i godt humør, så skal hun nok give dronningen råd," sagde pigebarnet.


Det ville dronningen prøve. Tiggerkonen blev hentet op endnu en gang og blev trakteret med både vin og mjød, så meget hun ville have, og det varede da heller ikke længe, før hun fik tungen gled.


Så kom dronningen igen frem med sit spørgsmål.
"Et råd kan jeg godt give,” sagde tiggerkonen. "Dronningen skal lade bære to kar med vand ind en aften, hun vil lægge sig. I dem skal hun vaske sig og siden slå vandet ind under sengen. Når hun ser under den om morgenen, vil der vokse to blomster, en smuk og en styg. Den smukke skal hun spise, den stygge skal hun lade stå. Men glem ikke det sidste!" sagde tiggerkonen.


Ja, dronningen gjorde som konen havde rådet henne; hun lod vandet bære op i to kar, vaskede sig i vandet og slog det ind under sengen, og da hunefter om morgenen, voksede der to blomster der; den ene var styg og fæl og havde sorte blade, men den anden var så lyserød og smuk, at hun aldrig havde set magen, og den spiste hun straks. Men den smukke blomst smagte så godt, at hun ikke kunne lade være: hun spiste også den anden. - "Det kan vel hverken gøre fra eller til," tænkte hun.


Efter en tid kom dronningen i barselseng. Først fødte hun et pigebarn som havde en grydeske i hånden og red en gedebuk; styg og fæl var hun, og med det samme hun kom til verden, råbte hun: "Mor!"


"Er jeg din mor, så Gud nåde og trøste mig!" sagde dronningen.
"Det skal du ikke være ked af, for der kommer snart en til som er smukkere," sagde pigen bukken.


Og lidt efter fødte dronningen et lille pigebarn til; hun var så smuk og yndig at ingen nogensinde havde set så smukt et barn; og hende kan man nok forstå, at dronningen var glad for.


Den ældste kaldte de Pjaltehætte, fordi hun var så fæl og pjaltet, og havde en hætte som hang i pjalter omkring hovedet; hende ville dronningen nødig se, og tjenestepigerne prøvede at lukke hende ind i et andet rum; men det nyttede ikke noget, der hvor den yngste var, der ville hun også være, og aldrig kunne deskilt pigerne fra hinanden.


Da de begge var halvvoksne, var der en juleaften hvor det blev et forfærdelig spektakel og postyr svalegangen udenfor dronningens rum. Pjaltehætte spurgte, hvad det var der larmede og ramlede ude svalgangen. "Å, det er ikke værd at du spørger om det," svarede dronningen, men Pjaltehætte gav ikke op, hun ville vide alt, og så fortalte da dronningen at det var nogen troldkællinger, som holdt julegilde der ude. Pjaltehætte sagde at hun ville ud og jage dem bort, og lige meget hvor meget de andre bad hende lade være, så hjalp det ikke, hun måtte og skulle ud og jage troldkællingerne; men hun bad dronningen om at holde alle dørene lukkede, så ikke en eneste dør stod klem. Så gik hun i gang med sin grydeske, og begyndte at jage troldkællingerne væk, og nu blev der en larm ude svalegangen, som du aldrig har hørt magen til; det knagede og bragede som om hele huset skulle til at ramle sammen. Men hvordan det nu ellers gik til, så var der alligevel en dør som kom til at stå lidt klem, og så ville søsteren titte ud og se hvordan det gik med Pjaltehætte, så hun stak hovedet ud gennem dørsprækken. Husj! så kom der en troldkælling farende, hev hovedet af hende og satte et kalvehoved i stedet, og prinsessen begyndte straks at rundt inde stuegulvet og brøle. Da Pjaltehætte kom ind igen og så søsteren, skældte hun ud og var vred, fordi de ikke havde passet bedre  hende og spurgte, om de syntes det var godt, at søsteren var blevet til en kalv.


"Nå – men så må jeg jo redde hende," sagde hun.
Hun forlangte atet godt udrustet skib af kongen; men styrmand og mandskab ville hun ikke have, hun ville sejle alene med søsteren, og det måtte de til sidst lade hende få lov til.


Pjaltehætte sejlede bort og rejste lige hen til det land, hvor troldkællingerne boede, og da hun var kommet til anløbsbroen, sagde hun til søsteren, at hun skulle blive skibet og være helt stille; men selv red Pjaltehætte gedebukken op troldkællingernes slot. Da hun kom derop, stod et af vinduerne åbent, og derhun søsterens hoved stå i vindueskarmen; så red hun i fuldt firspring ind i svalgangen og nappede hovedet og skyndte sig af sted med det. Troldkællingerne styrtede efter hende og ville have hovedet tilbage, og de var så mange at de sværmede og flokkedes om hende; men bukken skubbede og stangede med hornene, og selv slog hun med grydeskeen, ogmåtte flokken af Troldkællinger give op. Og Pjaltehætte kom ned skibet igen, trak kalvehovedet af søsteren og satte hendes eget hoved i stedet, så søsteren blev til menneske som før; og så sejlede hun langt, langt bort til et fremmed kongerige.


Kongen i det riget var enkemand og havde kun en eneste søn.


Da han fik øje det fremmede skib, sendte han bud ned til stranden for atat vide hvor det kom fra, og hvem det var som ejede det; men da kongens folk kom derned, kunne de ikkeøje en levende sjæl skibet bortset fra Pjaltehætte - hun red rundt omkring dækket, frem og tilbage bukken, så hårtjavserne stod om hovedet henne. Folkene fra kongsgården var forundrede over dette syn, og spurte om det ikke var flere ombord. Å jo, hun havde en søster med sig, sagde Pjaltehætte. Hende ville folkene da gerne se, men Pjaltehætte sagde nej; "hende får ingen se uden kongen, hvis han kommer selv," sagde hun, og red omkring bukken så det dundrede i dækket.


Da nu tjenerne kom tilbage til kongsgården og fortalte om det, de havde set og hørt skibet, ville kongen straks af sted og se hende, som red bukken. Da han kom, hentede Pjaltehætte sin søster, og hun var så smuk ogpæn, at kongen med det samme blev rent forgabt i hende. Han tog dem begge med sig op slottet, og søsteren ville han have til dronning, men Pjaltehætte svarede nej, hende kunne kongen ikke nogen måde, medmindre kongesønnen ville have Pjaltehætte. Det kan du tro at kongesønnen nødig ville, så styg som Pjaltehætte så ud; men kongen og alle i kongsgården plagede ham så længe, at han omsider gav sig og lovede, at han ville tage hende til dronning, men nødig gjorde han det og ked af det var han.


Så blev der forberedt bryllup, der blev både brygget og bagt, og da alt var færdig, skulle de køre til kirke; men prinsen syntes det var den tungeste tur til kirken, han havde taget i hele sit liv. Forrest kørte kongen med sin brud; hun var så smuk ogpæn, at alle folk standsede ogefter hende, så længe de kunne øjne hende; bagefter kom prinsen ridende ved siden av Pjaltehætte, hun travede af sted gedebukken med grydeskeen i hånden, og for ham føltes det snarere som om at han var vej til sin begravelse, end at han red i sit eget bryllup; så sørgmodig så han ud, og ikke et ord talte han.


"Hvorfor siger du ikke noget?" spurgte Pjaltehætte, da de havde redet et stykke.
"Hvad skulle jeg da snakke om?" svarede prinsen.
"Du kan jo spørge, hvorfor jeg rider den grimme gedebuk," sagde Pjaltehætte.
"Hvorfor rider du den grimme gedebuk?" spurte kongesønnen.
"Det er slet ikke en grim gedebuk, svarede Pjaltehætte. ”Det er den ædleste hest en brud kan ønske sig", og i det samme blev bukken til en hest, og det den mest statelige, kongesønnen havde set i sit liv.


Så red de et stykke igen, men prinsen var stadig lige tavs og kunne ikkeet ord frem. Så spurte Pjaltehætte igen, hvorfor han ikke talte, og prinsen svarede, at han ikke vidste, hvad han skulle snakke om; så sagde Pjaltehætte: "Du kan jo spørge, hvorfor jeg rider med denne grimme grydeske i hånden."
"Hvorfor rider med denne grimme grydeske i hånden?" spurte kongesønnen.
"Er det en grim grydeske? Det er den fineste sølvvifte, som nogen brud kan ønske sig,” sagde Pjaltehætte, og i det samme blev grydeskeen til en sølvvifte så blank, at den skinnede.


Så red de et stykke igen, men kongesønnen var stadig lige tavs og sagde ikke et ord. Lidt efter spurgte Pjaltehætte igen hvorfor han ikke talte, og denne gang sagde hun, at han skulle spørge, hvorfor hun havde den grimme grå hætte hovedet.
"Hvorfor har du den grimme grå hætte hovedet spurgte kongesønnen.
"Er det grim hætte? Det er jo den blankeste guldkrone nogen brud kunne ønske sig," svarede Pjaltehætte, og med det samme var den det.


Nu red de et langt stykke igen, og prinsen var tavs og sad der uden hverken mål eller mæle ligesom før; så spurgte hans brud ham igen om hvorfor han ikke talte, og bad ham spørge hvorfor hendes ansigt hun var så gråt og stygt.
"Ja, hvorfor er dit ansigt så gråt og stygt?" spurgte kongesønnen.
"Er jeg styg? Du synes søsteren min er smuk, men jeg er ti gangesmuk," sagde bruden, og da kongesønnen så henne, var hunsmuk, at han syntes, der ikke kunne være smukkere jomfru i hele verden. Så kunne det nok være, at prinsen fik munden gled, og ikke længere red og hang med hovedet.


Så fejrede de bryllup både godt og længe, og sidenhen rejste både kongen og prinsen, hver med sin brud, til kongedøtrenes far, og der fejrede de bryllup igen, så det ingen ende ville tage. Hvis du skynder dig til kongsgården, så er der måske stadig en dråbe bryllupsøl tilbage.

Kirjaudu sisään lukemaan lisää

Kustantaja: Norden i Skolen

Kirjailija: Asbjørnsen & Moe

Julkaistu: 2015

Kuvat

Asbjoernsen_a_Moe_Foto_Wilse_Folkemuseet.jpg

Tehtävät

  • 1Opgaver

    Fælles:

    • Lyt til eventyret på norsk bokmål.
    • Hvad handlede eventyret om? Gengiv med stikord på tavlen.
    • Hvad var let at forstå?
    • Hvilke ord var svære at forstå? - skriv ordene på tavlen.
    • Fordel de svære ord mellem eleverne og brug ordbog til at finde betydningen - skriv dem på tavlen.
    • Lyt til eventyret igen.
    • Hvordan var det at forstå anden gang?

    Grupper:

    • Find ud af, hvem Asbjørnsen og Moe var.
    • Hvorfor er de to personer kendte i Norge i dag?
    • Find ud af, hvilke folkeventyr, de har samlet - kender I nogle?