Teksti
Video
Pelit ja leikit
Kilpailu
Äänitallenne
Tehtävä
Tietokirjallisuus
Opettajan ohje

Unohtunut salasana?

 

Oppimistavoite

{{learningObjectiv.description}}

Tehtävä on nyt palautettu

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentti

Tehtävät

{{assignment.Comment}}

Espen elsker Elin

forever-771012_960_720.jpg

Det var tidlig på våren, i marsog sola fløt inn over klasserommet. Det luktet blyantspissing, joggesko og kritt.

 

På vindusrekka var det varmt og altfor lyst, Espen gjespet. Han var ikke særlig god til å leseog det var det de gjorde nå. Han håpet det ikke blei hans tur idag.

 

Klokka hans viste at det ennå var lenge til det ringte ut. Det løp noen over skoleplassen, han ønsket det var han! Espen lente hodet i hånda og lagde en krusedull med kulepennen i margen  leseboka. Mor hadde øvd med han i går som hun pleide. Hvis stykkene var korte, huska han dem ganske godt og trengte ikke bry seg med de dumme, små bokstavene som bytta plass hver gang han ikke passet på.

 

Blri leste Espen for blir, og Dulo for Ludo.

 

Det var jo bra teit, han visste det sjøl, men det bare blei sånn så fort han ikke passet veldig på.

 

Ingen i klassen leste så dårlig som han.

 

De gikk i femte nå, og mange lånte svære stabler av bøker med seg hjem fra biblioteket, og skrøt av hvor mye de hadde lest siden sist.

 

Espen var god i matte, men han skrøt ikke av det!

 

Han var best i klassen til å drible og nikke fotballen ogsåog kunne fire grep  den elektriske gitaren til broren sinmen hjalp det når han skulle lese høyt!

 

Sola stakk, og Espen gjespet.

 

På raden ved siden av satt det nesten bare jenter. Først satt Trude, så satt Cathrine, og bak henne var det Ingrid, og så kom Elin, og så kom Kristine, og så kom Gro.

 

Epsen lagde flere kruseduller i boka.

 

Elin var det peneste han visste. Hun hadde verden lengste, gule hestehale og mørkebrune øyne. Den blandingen var sjeldendet var Espen sikker på.

 

Og så hadde hun ørsmå gullringer i ørene.

 

Det var så mange som likte Elin, mer enn likte også! Ikke bare han.

 

Og han torde ikke si det.

 

Han klusset mer i boka. Det var blitt en blå kanin med lange ører.

 

Han var i grunnen ganske god til å tegneom han skulle si det sjøl, bare han slapp denne lesinga. Ord var dumme. Han kunne godt greid seg uten, tenkte han og satte hale  kaninen. Fotball og elgitar. Han skulle klart seg med detog så en penn til å tegne litt med, sånn iblant. Og gjøre mattestykker – når han blei lei av fotballen og spillinga.

 

Det kniste slik  jenterekka. Hva dreiv de  med nå?

 

Han kikket opp.

 

De kastet lapper til hverandre mens læreren sto med ryggen til og skreiv  tavla.

 

Jenter kaster alltid lapper! Han skjønte ikke at de gadd.

 

Elin, skreiv pennen hans i margen. Espen elsker Elin.

 

Oi, her blei det ikke bare blå kaniner!

 

Han klusset over så fort han kunne, svett i panna under luggen, så fort opp igjen.

 

Trude kastet en lapp til Ingrid, og Ingrid tok den og ville kaste den videre til Kristine. Den for høyt i lufta over hodet  Elin, og der strakte Elin hånda opp og stoppet denog så  falt den  gulvet med et lite smell.

 

Læreren snudde seg.

 

 – Rolig nå, sa han. – Jeg vil ikke ha noen lappekasting. Var det en lapp jeg så?

 

Jentene satt helt stille og sa ingenting. Elins ansikt var plutselig dyprosa under panneluggen. Espen handlet uten å tenkehan satte foten fram og tråkket  lappen, trakk joggeskoen til seg med det vesle sammenbretta papirstykket under.

 

Læreren kikket  jentene, én etter én.

 

 – Nei vel, sa han og snudde seg mot tavla igjen.

 

Da bøyde Espen seg og tok opp lappen, bretta den opp.

 

Elin elsker Espen stod det.

 

Han svelget. Støttet hodet i hånda, stirret i pulten. Så kikka han fort  lappen igjen. Det sto der ennåElin elsker Espen. Lave knis fra jenterekka, han våget et lynsnart blikk: Elin hadde hodet i hånda, hun ogsåog kinnene var røde.

 

Men hun smilt! Han så det, Elin smilte!

 

Å, ord er pene, de, tenkte han og bretta lappen sammen, puttet den i lomma.

 

Ord er pene!

Kirjaudu sisään lukemaan lisää

Kirjailija: Kjersti Scheen

Tehtävät

  • 1Opgaver

    Gruppe med fire:

    • Fordel opgaverne i gruppen: én er oplæser, én skriver svære ord ned, én genfortæller bagefter, én stiller fem spørgsmål til teksten.  
    • Slå de svære ord op sammen.

     

    • Hvad synes I om novellen?
    • Hvad synes I om slutningen?
    • Prøv at lave nogle foreslag til, hvad der ellers kunne stå på papirlappen?
    • Skriv en ny slutning på novellen hver for sig i gruppen, og læs den op for hinanden.
    • Vælg én, som I synes var bedst - begrund hvorfor.
    • Læs den bedste op for hele klassen.