Teksti
Video
Pelit ja leikit
Kilpailu
Äänitallenne
Tehtävä
Tietokirjallisuus
Opettajan ohje

Unohtunut salasana?

 

Oppimistavoite

{{learningObjectiv.description}}

Tehtävä on nyt palautettu

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentti

Tehtävät

{{assignment.Comment}}

Fru Mors løgnerier

ItemImage (1).jpg
Äänentoisto

(Uddrag)

Første aften

Der findes børn som godt kan lide historier, og Ungen er én af dem. Hun bor i en lejlighed i byen sammen med sin mor. Hver aften skal der ske en masse kedelige ting før de kommer til godnathistorien. Rense næse, børste tænder og den slags. Ungen gider ikke, men det skal hun. Det har Dronningen bestemt.


Nå, men nu ved du hvem der bor i lejligheden: Ungen og så hendes mor. De bor øverst oppe, lige under taget. Fra deres vinduer kan de se skyerne, der driver afsted over byens tage, og de kan også se brandstationen nede hjørnet, hvor de store, røde biler venter bag glasruderne. Under dem bor fru Larson, og længere nede bor Kaj Jensen, der er vicevært.

Ved siden af døren til deres lejlighed hænger der en fin, rød postkasse. Fru Mor, står der den. Det er nemlig dét Ungens mor hedder. Nogle gange har posten et brev med, hvor der står: Kære Fru Mor, jeg synes du er verdens bedste. Kærlig hilsen en fan.


- Hvad er en fan? spørger Ungen en dag.
- Det er sådan én, der beundrer mig, smiler fru Mor.
- Men hvem er det?
- Det ved jeg ikke, smiler hun. - Postbudet måske.
- Han kender dig jo ikke, protesterer Ungen.
- Næe, smiler fru Mor, men han har sikkert kigget ind gennem brevsprækken og set hvor sød jeg er!


Men dén tror Ungen ikke , hun har aldrig nogensinde set postbudet sidde hug ved brevsprækken. Fru Mor løgner, det er både sikkert og vist. Der er bare én ting Ungen ikke forstår: Hvem er så den fan, der skriver breve til hendes mor?

En aften beder Ungen til Gud og spørger om han vil sørge for at hun også får et fanbrev med posten. Ungen ved præcis hvad der skal stå i brevet: Kære Unge, jeg synes du er verdens bedste. Kærlig hilsen en fan.

Men næste dag ligger der ikke noget brev til hende i postkassen, og hun overvejer om der er et eller andet hun har gjort forkert. For atet fanbrev skal man være god til noget, det er klart. God til at være mor, for eksempel. Eller god til at hyle.

Ungen er rigtig god til at hyle, for hun har trænet en del. Hun kan hyle så højt at naboerne tror hun får tæv. Så banker de døren og spørger hvad i alverden der foregår, og fru Mor siger ingenting, hun henter bare fanbrevene. Så kan de jo selv se.

Kære Fru Mor, står der, jeg synes du er verdens bedste. Kærlig hilsen en fan.
- Ja ja, mumler Kaj Jensen, der er vicevært, så siger vi det.
- Kom lille Nuller-mand, sukker fru Larson og trækker ned ad trappen med sin hvide puddelhund. - Hjemse-dasse kom.

Bagefter, når naboerne er gået, bliver Ungen altid stille. Hun står ved tagvinduet og kigger ned brandstationen, hvor de store røde biler venter bag glasruderne. Porten glider op, og den største brandbil af dem alle kører ud af garagen. Den er så blank at den gnistrer i sollyset. Næsten lydløst lister den op ad gaden og stopper lige foran hendes hus. I bilen sidder hendes far med brandhjelm og økse i bæltet, og han vinker og vinker.

Ungen er lyshåret, men om sommeren, når solen har skinnet hende, bliver hun helt hvidhåret. Ørerne stritter lidt og stikker ud gennem håret, øjnene er blå, og munden er næsten altid i gang med at tale. Hun ligner slet ikke fru Mor, selvom de er i familie. Fru Mors hår kruser og minder om en fuglerede, og engang så Ungen to grønne undulater stikke hovedet ud af hendes hår. Det var midt under en godnathistorie, Fru Mor var i gang med at fortælle om gamle dage, og pludselig var undulathovederne lige midt i det krusede hår, med åbne næb som om de håbede en brødkrumme.
Bagefter, da de var forsvundet, var det næsten som om det aldrig var sket. Det hele var gået så hurtigt.

Ungen står i vinduet og tænker gamle dage. Dengang var der garanteret masser af mennesker, der gik rundt med fugle i håret. Måske også hendes mormor, Berta.
- Mor, lignede du Berta dengang du var barn?
Fru Mor ryster hovedet.
- Nej, jeg lignede hende overhovedet ikke. Berta var tyk i det og havde korte fingre.
Fru Mor har lange fingre, måske de længste i verden. Ungen ser dem og ville ønske at de grønne undulater fløj ned og satte sig dem. Bare én gang. Så hun var sikker om de fandtes.

Pludselig er det aften og tid til alle de kedelige ting, som Dronningen har bestemt.
- Sid nu stille, siger fru Mor og trækker børsten gennem Ungens hår. Men håret er filtret, og børsten hænger fast. - Av, råber Ungen, mens fru Mor trækker så håret ryger af. Ungen kan se de kæmpestore totter sidde børsten og krølle. Det var præcis sådan indianerne skalperede deres fanger i gamle dage. Måske skal hun nu til at have paryk.
- Så så, nu er det overstået, siger fru Mor. Men hun tager fejl.
- Hvor meget koster de? spørger Ungen.
- Koster hvad? spørger fru Mor.
- Parykkerne!
- Skal du nu have paryk, Unge?
Ungen nikker og tænker at den skal være sort. Sådan lidt Snehvide-agtig i det.

 

- - Javel, siger fru Mor og finder vatpindene frem. - Jeg tror de sorte er de dyreste. Men vi kan selvfølgelig spørge fru Larson.
- Hvad ved hun om parykker?
- Hun går da selv med én, siger fru Mor. - For to år siden var fru Larson nemlig til frisør, og den frisør hed Knalle og var tidligere bokser og meget, meget stærk. Da frisør Knalle trak børsten gennem fru Larsons hår røg det hele af, og fru Larson græd som pisket. Det gjorde Knalle også, altså græd. Den eneste, der bevarede fatningen, var Nuller, hendes lille hvide puddelhund. Nuller gøede og logrede med halen, og fru Larson forstod hvad den sagde.
- Hvad sagde den, mor?
- Nuller sagde at den havde masser af hår og gerne ville dele det med fru Larson. Og derfor endte det hele sådan, at frisør Knalle lavede en paryk af hvide hundehår til fru Larson, og det er den hun går med den dag i dag.
Fru Mor smiler. Det gør hun tit når hun fortæller. Det er faktisk slet ikke så svært at få hende til at fortælle, hvis bare man har en lille tåre i øjet. Man kan også prøve at se kær ud. Og som en sidste udvej kan man skrue helt op for hyleknappen.
- Fortæl noget mere, mor. Om gamle dage!
- I gamle dage, da jeg var barn, siger fru Mor og stikker en vatpind ind i Ungens øre. - Tænk, dengang fik ingen renset ører, for ham der skulle opfinde vatpinden var slet ikke født endnu. Men det gjorde ikke så meget, for Berta, min mor, fandt noget andet at bruge mine ører til. Hun puttede havejord i dem og dryssede efter med nogle karsefrø. Så vandede hun det hele godt, og en uge efter havde jeg den fineste, grønne karse i begge ører. Det var virkelig pænt.
Ungen nikker.
- Det var faktisk også ret smart med den karse, siger fru Mor, for så havde jeg jo noget at komme mine æggemadder. Henne i skolen havde læreren en saks, som jeg lånte, og så klippede jeg karse til alle mine venner, for de havde også æggemadder med. Dengang fandtes der ikke ostehaps og frugtpålæg, kun æg. Så derfor var det godt at min mor såede så meget karse og at mine ører var så store.

Ungen ser fru Mor, der stadig smiler. Måske kan hunen historie mere for den samme vatpind. Og det er jo også bare rimeligt, når man tænker alt det besvær børn i dag har med vatpinde. I gamle dage var børn meget heldigere. Dengang fandtes der ikke engang tandbørster!

- Hvad skete der mere i gamle dage, mor?
- Det kan du høre om når vi ligger henne i sengen.
- Nu, siger Ungen.
- Henne i sengen, siger fru Mor.
- Ellers hyler jeg.
- Vel gør du ej.


Men Ungen hyler, nøjagtig som hun har lovet. Og snart tropper naboerne op i døren og spørger hvad i alverden der foregår. Fru Mor siger ikke noget, hun henter bare fanbrevene. De er efterhånden lidt nussede, men man kan godt se der står at hun er verdens bedste.
Bagefter, da de er alene igen, skynder Ungen sig at komme i nattøjet. Hun kan se sin mor at hun er træt af altid at skulle finde de fanbreve frem. Meget træt.
- Jeg tror det er far, siger Ungen. - Han skriver brevene for at redde dig fra fru Larson.
Fru Mor ryster hovedet.
- Far bor jo ikke hér mere. De er ikke fra ham.
Ungen kravler i seng og trækker dynen op til halsen.
- Hvad hedder historien, mor?
- Jeg ved slet ikke om der er nogen historie, svarer Fru Mor.
Men det er der. Selvfølgelig er der en historie. Det gælder bare om at være kær. Sådan rigtig kær med store, bedrøvede øjne og hovedet lidt skrå.
- Okay, siger fru Mor lidt efter. - Historien hedder Noget i øret.
- Hvorfor handler alting om ører i dag?
- Ører er bare meget vigtige, siger fru Mor. - Men det er ikke alle, der ved det.
- Næe, siger Ungen, man kan jo ikke vide alt. Men er du sikker at historien er fra rigtig gamle dage?
- Den er nærmest fra oldtiden, siger fru Mor. Og så begynder hun at fortælle.

Kirjaudu sisään lukemaan lisää

Kirjailija: Ulrikka Strandbygaard

Kustantaja: Forlaget TORGARD

Äänittäjä: Søren Laub

Kuvat

ItemImage (1).jpg

Tehtävät

  • 1Kielen ja kulttuurin ymmärtäminen

    Paritehtävä:

    • Kuuntele ja lue tarinan ensimmäinen kappale (dialogiin asti)
    • Merkitse tekstistä vihreällä sellaiset tanskankieliset sanat, jotka voit tunnistaa ruotsin (tai jonkun toisen tuntemasi) kielen perusteella ja alleviivaa punaisella sanat, jotka kuulostavat täysin vierailta.
    • Vertailkaa vihreitä/ punaisia sanoja tekstissä. Minkä värisiä sanoja tekstissä on eniten? Ottakaa selvää sanoista, joita ette lainkaan ymmärrä.
    • Kuunnelkaa tarinaa eteenpäin, (dialogi rivit 34-40)
    • Toistakaa tanskankielistä tekstiä – miltä se tuntuu?
    • Esittäkää vuoropuhelu yhdessä parin kanssa.

     

    Yksin/pareittain:

    • Etsi tietoa kirjailija Ulrikka Strandbygaardista.
  • 2Johdatus
    • Tarinan päähenkilöt ovat rouva Äiti ja Ungen. Kunnelkaa tarina loppuun ja vastatkaa kysymyksiin:
      • Millaisessa talossa he asuvat?
      • Millaista postia rouva Äiti saa?
      • Millaista postia Ungen toivoo iltarukouksessaan?
      • Katsellessaan ikkunasta ulos Ungen kuvittelee asioita. Millaisia?
      • Millaisia tarinoita rouva Äiti kertoo omasta lapsuudestaan?
      • Mitä Ungen tekee saadakseen ruva Äidin kertomaan lisää tarinoita?
  • 3Syventäminen

    Yhdessä:

    • Tutustukaa tarkemmin rouva Äidin kertomaan episodiin riveillä153-166 – mitä seuraavat sanat tarkoittavat?

    en vatpind

    havejord

    karsefrø

    vandede

    en uge

    pænt

    æggemadder

    ostehaps

    frugtpålæg

    • Millaisia ajatuksia ja tuntemuksia tarina herättää?
    • Piirrä kuvasarja tapahtumasta.
  • 4Tulkinta

    Yksin:

    • Muistatko omasta lapsuudestasi mielikuvituksellisia tarinoita, itse keksittyjä tai toisten kertomia?
    • Kirjoita itse mielikuvitustarina siitä, millaista oli ennen vanhaan, kun ei ollut 

    olemassa…

    hammasharjoja

    kännyköitä

    sähkölamppuja

     

    Yhdessä:

    • Jakakaa tarinat keskenänne. Äänestäkää luokan parhaat valheet ja villeimät tarinat.