Tekstur
Video
Spæl og leikur
Kapping
Ljóðupptøka
Uppgáva
Yrkisbókmentir
Læraravegleiðing

Gloymt loyniorð?

 

10-09-2015

Ressourcer og Råvarer- Kornafgrøder

Ressourcer og Råvarer- Kornafgrøder

Hvor kommer maden fra?

Nyt og gratis undervisningsmateriale til alle skoler i Norden om Ressourcer og Råvarer.

En undersøgelse fra 2013 viser, at 1/3 af alle børn og unge ikke hjælper til med madlavningen i hjemmet - og samtidig er forbruget af færdigt forarbejdede fødevarer stigende. Det betyder, at mange skolebørn i dag ved langt mindre om, hvor den mad, de spiser, kommer fra - end for bare en generation siden.

Norden i Skolen sætter derfor med et nyt tema fokus på ressourcer og råvarer og søsætter samtidig Kampen mod Madspild. Når vi ved mere om de ressourcer, vi bruger, bliver vi nemlig også bedre til at tage vare på dem. De nye temaer fortæller om fremtidens muligheder for bæredygtig fiskeri, skovbrug, husdyrhold og kornafgrøder og lægger sig op af målene i de nordiske skolers læreplaner i biologi, samfundsfag og natur og teknik.

Når fortiden bliver fremtiden

Jørn Ussing Larsen er en ildsjæl, der i sit mere end 40-årige virke i bageriet Aurion i den nordligste del af Jylland i Danmark har været en af de drivende kræfter bag genindførslen af gamle nordiske konsorter. Virksomheden leverer i dag til hele Norden, og historien om Aurion er samtidig historien om en langsom erkendelse af, at nogle af de udfordringer landbruget står overfor i dag med faldende kornkvalitet, øgede udledninger til nær- og vandmiljøet og vanskeligheder ved at få økonomien til at hænge sammen kan løses ved at tænke på nye måder.

Bageriet Aurion tog i 1984 eget mølleri med vindmølle i brug, og produktionen er løbende blevet udvidet over årene, så der i dag forarbejdes mere end 500 tons korn om året. Sorterne indeholder sære navne som enkorn, emmer, spelt, svedjerug og kamut.

Undervisningsmaterialet på Norden i skolen bliver tilgængeligt den 11. november 2015, og her vil eleverne kunne møde nye og gamle kornsorter, lære om hvordan genopdagelsen af de gamle kornsorter kan være med til at etablere et bæredygtigt kornbrug i Norden og lære om begreber som biodiversitet og bæredygtighed at kende.

Som Jørn Ussing siger: ”Danske konventionelle avlere klager over, at vi ikke kan dyrke brødkorn i Danmark, da kvaliteten ikke bliver god nok; et protein indhold på 8,4 % er stærkt utilfredsstillende for dem. Men er det så ikke uretfærdigt, at vi med gamle kornarter kan levere et proteinindhold, der er ca. det dobbelte, som f.eks. ølandshvede og spelt, emmer, dalarhvede. Udbyttet bliver mindre, men vi kan godt lave super kvalitet, ved forbedrede dyrkningsteknikker og en relativ lav kvælstoftilførsel og derved mindre miljøbelastning.”

Biodiversitet og næringsindhold

På Aurion deltager de hvert år i forskellige forskningsprojekter. En af de største overraskelser var, da de i 2003 fandt ud af at deres mel indeholdt mere E-vitamin end andet mel, selvom det blev sigtet og en stor del af kliddet blev fjernet. Og forskningen i brug af de gamle kornsorter går endnu videre.

Norden i Skolen har i foråret også besøgt Anders Borgen, der forsker i, hvordan de gamle kornsorters modstandsdygtighed mod sygdomme kan være et alternativ til brug af sprøjtegifte i landbruget.

Han viser rundt på sin ejendom ved Mariager Fjord og fortæller om arbejdet. I et moderne landbrug skal alt helst være helt ens, siger han. Så kan brugen af gødning og sprøjtemidler, der bruges doseres og tilpasses præcist den enkelte sort. Det betyder, at kornet ikke længere dyrkes for sit næringsindhold, sin smag eller sin evne til at gro i det nordiske klima, men primært for sin modstandsdygtighed, og hvor mange aks det enkelte strå kan bære. I et økologisk landbrug forholder det sig lige omvendt, og ifølge Anders Borgen er det måske fremtiden for landbruget. Når Anders udvikler sorter, baseret på de gamle kornsorter, så gælder det for ham om at have så stor variation som muligt. Det viser sig nemlig, at på den måde vil der altid være korn, som er modstandsdygtigt, og samtidig betyder variationen også, at indholdet af næringsstoffer er forskelligt – og at den føde, vi i sidste ende som mennesker indtager, bliver mere varieret.
Det er en helt ny måde at tænke på. Sammenholder man resultaterne fra dette arbejde med de 40 år i bageriet Aurion, er der ingen tvivl. Fremtiden er i fortiden. Kvaliteten bliver bedre, miljøet mindre belastet og økonomien bedre.


Læs mere om årets nye tema og tilmeld din skole til Kampen mod Madspild lige her.