Kim LeineNuuk, november 2004. Regnen skyder ned i glimtende diagonaler fra mørket over mig. De træløse sletter mellem blokkene er for længst blevet slikket rene for sne og er tilpansret af et lag uforgængelig is. Vinden er i sydvest, et insisterende tryk fra turbulenserne over Daviesstrædet.

Formålet med opplegget, er å innta en utforskende tilnærming når vi leser diktet «Natur» av den svenske dikteren Ola Hansson.

Helle HelleMin gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger siden og fandt hendes lig i sengen ved siden af sig. Obduktionen viste en hjertefejl, som ingen havde vidst noget om.

Stig DagermanDet är en lätt dag och solen står snett över slätten. Snart skall klockorna ringa, ty det är söndag. Mellan ett par rågåkrar har två unga hittat en stig som de aldrig förut gått och i slättens tre byar blänker fönsterrutorna. Män rakar sig framför speglarna på köksborden och kvinnor skär gnolande upp bröd till kaffet och barn sitter på golven och knäpper sina livstycken.

Oliver Lovrenski1ste dag på jobb 2 en ting var om jonas ble rana av tolv eldre sjofere med machete og fly og tanks og til siste slutt han kjempa med nebb og henda som mektig kriger, men nei kunden rett og slett sa, jeg glemte flusa jeg må hente de, og jonas svarte, ja nei men supert det, jeg bare venter her, org surprise surprise, karen ikke kom tilbake

Novellen er en kort og fiktiv fortelling, som ofte tar for seg en viktig hendelse i en persons liv. Tradisjonelle noveller følger gjerne en klassisk dramaturgimodell med en økende spenningskurve og et klimaks, før vi får vite hvordan det hele ender. I andre noveller er slutten gjerne åpen, og vi som lesere må kanskje tenke oss til selv hvordan det går videre med hovedpersonen. 

Athena FarrokhzadMin familj anlände hit i en marxistisk idétradition Min mor fyllde genast huset med prydnadstomtar Vägde plastgranens för- och nackdelar mot varandra

Naiha KhiljeeJeg har set tungen tage kvælertag på de bedste blandt os De af os der sluger fremmedsproget som acetone og mærker smerten rense synderne med hvert Æ, Ø og Å

Veronica Salinas– Tenk på hvordan dere lærte morsmålet, sier læreren. Vi hermer etter lydene rundt oss. – Fokuser på uttalen først, sier hun. Jeg gjentar alle lydene jeg hører. Jeg gjentar ordene inni meg. Om igjen og om igjen.

Norden har länge varit en plats präglad av individuell frihet. Men hur står sig denna frihet i kärleksrelationer och i omgivningens förväntningar på dig i dessa? I denna uppgift diskuterar du moraliska vägval och samvete, satt i en nordisk kontext.

Samer är Europas enda ursprungsfolk. Majoriteten av de omkring 100.000 samer bor i Sverige och Norge, men det bor även några tusen i Finland samt i Ryssland. Nordens historia och nordisk politik har i århundraden påverkat samernas levnadssätt men samerna har också bidragit till den nordiska kulturen. Att lära sig mer om samerna är alltså ett sätt att lära sig mer om Norden.

De skandinaviske sprog (norsk, dansk og svensk) ligner hinanden så meget, at man kunne omtale dem som skandinaviske dialekter af det samme sprog. Men eftersom der er tre forskellige skriftsprog, og de er hovedsproget i deres respektive lande, så omtales de som separate sprog. Men hvordan ser det ud med slang i Norden? Bruger vi samme slang, eller har vi vores helt egne slangord i henholdsvis Norge, Danmark og Sverige?

Danskisut, svenskisut, norskisut savalimmiormiusullu allassimasut assigiinngissutaat qanoq annertutigippat? Sungiusarnermi matumani ilaatigut allaaserisaq naatsoq, tassa atuakkap "Populärmusik från Vittula" aallaqqaasiutaa atuassavarsi. Allaaserisat sanilliunnerisigut oqaatsit akornanni assigiissutaasut assigiissutaasullu nassaarisinnaavasi. Skandinaviami oqaatsit tassaasut danskisut, norskisut svenskisullu nunap sanilerisap oqaasiisut taaneqartarput. Nunani avannarlerni oqaatsit marluk allat skandinaviami oqaatsinut: islandermiusut savalimmiormiusullu oqaatsinut assingusut atorneqarput. Qanga

Nunani avannarlerni pingasuni taakkunani nunat immikkoortui kiattoqarfiullutillu issittoqarfiupput. Illoqarfiit pingaarnersaat pingasut tamarmik kiattoqarfinniipput, taamaattumillu siunissami silap pissusaanit taamatukanneq sunnertinnissaat naatsorsuutigisariaqarluni. Suliassami matumani taamaattoqarnersoq imaluunniit sumiiffinni taakkunani illoqarfiit pingaarnerit pingasut sumiiffigisaanni nunap pissusaasa assigiinnginneri pissutigalugit allaanerussanersoq paasiniarneqassapput.

Sammisaq nunani avannarlerni oqaatsinut ilisarititsineruvoq, matumani oqaatsit oqaluttuarisaaneratigut assigiissutsit assigiinngissutsillu eqqarsaatigalugit nunani avannarlerni killerni oqaatsit immikkut isiginiarneqassapput. Oqaatsit, atuakkiat politikkilu sammivigalugit isigineqassapput, savalimmiormiusut allaaserisaq nutaaq Nunat Avannarliit nersornaasiuttagaannut innersuunneqarsimammat taamaattumillu islandermiusut norskisullu nutserneqarsimasoq, allaaserisaq (taalliaq “Kúgvin” Marjun Syderbø Kjelnæsimit suliarineqartoq) aallaavigalugu oqaatsini pingasuni taakkunani saqqummersinneqassammat. Siullermik allaaserisaq sammineqassaaq misissoqqissaarnissaa siunertaralugu kingornalu ersiutit "ikinngutigiittuusaartullu" nikerarneri siunertaralugit savalimmiormiusut, islandermiusut nynorskisullu assigiinngissutsit assigiissutsillu ilinniartitsissutigineqassapput.

Tupilak tassaavoq ileqquusumik saarngimik ilusilersugaq siornatigut piginnaanilittut isigineqartartoq. Amerlasuut ersinakujussinnaapput taamaakkaluartorli kusanartupilussuullutik. Sungiusarneq atuartunik peqataasitsinertut kulturimillu allamik misigisassaqartitsinertut aaqqissuunneqarsimavoq. Misigisatigut taakkunatigut kalaallit kulturiannik ilisimasaqalernissaq taamaallaat anguniagaanngilaq aammali pissanganartunik, isumassarsiortunik namminnerlu eqqarsaatiminnut isumassarsititsissallutik. Atuarfimmi ilikkakkatik namminneq angerlarsimaffimminni inuunerminnut atassusernissaannut kalaallillu kulturiannut atassuteqarnertik pitsanngorsassavaat.

Hva er kodeveksling? Når noen blander ulike språk eller varianter av et språk i samme samtale, sier vi at de kodeveksler. Kodeveksling er vanligst i muntlig språk, men forekommer også i skriftlig-muntlige tekster som tekstmeldinger og chat. Veksling mellom språk kan foregå i en og samme setning.

Atuartut "isumasioqatigiinnermi" peqataanissaannut nunaniillu avannarlerniit allaniit klassimik naapitsinissaannut periarfissinniarlugit suliassatut siunnersuut klassinut ikinngutigisanut suliarineqarsimavoq. Najuulluni ataatsimiittoqarsinnaanngippat ilinniartitsisup suliassaq digitalinngorlugu naleqqussarsinnaavaa. 

Marjun Syderbø KjelnæsBestemor høgtida av og til kua i kjellaren den varme kroppen i mørket under kammerset der dei sov veslesøstra hennar og ho da dei var småjenter