Egon Mathiesen
{{learningObjectiv.description}}
{{assignment.Comment}}
INTRODUKTION
Temaet Lille Nord er en samling af kendte tegnefilm og sange for de yngste elever i skolen. Filmene er lige til at vise og opgaverne er enkle og kan let bruges i klassen. Eleverne vil blandt andet opleve de danske klassikere Vitello og Aben Osvald, den svenske klassiker Alfons Åberg, samt den norske nationalsangs forfatter Bjørnstjerne Bjørnson.
FORMÅL
Formålet med temaet Lille Nord er, at elever på de yngste klassetrin stifter bekendtskab med nabosprogene dansk, norsk og svensk på en enkel og relevant måde. Eleverne får mulighed for at se, lytte og synge med på nabosprog. Temaet kan med fordel anvendes i samarbejde med musiklæreren.
TEMAETS OPBYGNING
Lille Nord består af korte tegnefilm, børnesange og et digt med opgaver til. Man kan, hvis det giver mening for elevgruppen, bruge underteksterne, som ligger på ni nordiske sprog. Man behøver ikke at arbejde med alle materialer i et tema. Norden i Skolen foreslår to forskellige forløb: Nordiske klassikere og Nordisk lyrik. Du kan som lærer vælge et af forløbene eller vælge frit mellem materialer i temaet, alt efter hvad som er mest relevant for din klasse.
Forløb 1: 'Nordiske klassikere'
Forløb 2: 'Nordisk lyrik'
OPGAVER OG LYDORDBOG
Alle enkeltmaterialer har én opgavetype tilknyttet. I opgaverne er der både fokus på sprog, kultur og tekstanalyse.
I teksterne ligger der en integreret lydordbog, hvor eleverne kan vælge at benytte hjælpen. Ved at trykke på ordene, som er orange, åbnes en boks, hvor man kan høre ordene og se oversættelsen på bokmål, dansk, nynorsk og svensk.