Martin Lund
{{learningObjectiv.description}}
{{assignment.Comment}}
INTRODUKTION
Teamet Udfordringer og kampe behandler forskellige livskampe og dilemmaer. Hvordan overvinder man hverdagsudfordringer, når de dukker op? Hvad er en superhelt/hverdagshelt? Og hvilke konsekvenser kan overdrivelser og sludder medføre, når en fjer pludseligt er blevet til fem høns?
Udfordringer og kampe er en blanding af humor og alvor. Materialet giver et godt udgangspunkt for samtaler om, hvordan sladder bliver til mobning og bare vokser sig større, dyreetik, personlige udfordringer og det at virkeliggøre sine drømme, selvom andre ikke tror på, at det er muligt.
FORMÅL
Formålet med temaet Udfordringer og kampe er, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige livskampe og får perspektiver på, hvordan man kan overkomme dem. Eleverne får mulighed for at reflektere over hovedpersonernes kampe, og hvad de selv ville gøre i deres situation.
I temaet møder eleverne nabosprogene dansk, norsk og svensk, samt finsk og islandsk. De tilknyttede opgaver åbner op for at arbejde med både sprog og indhold. Temaet vil i sin helhed bidrage til at styrke elevernes nabosprogs- og kulturforståelse.
TEMAETS OPBYGNING
Udfordringer og kampe består af fire kortfilm, to uddrag af noveller og et eventyr. Man behøver ikke at arbejde med alle materialer i temaet. Norden i Skolen foreslår to forløb: 'Kampen' og 'Udfordringen'. Du kan som lærer vælge et af forløbene eller vælge frit mellem materialerne i temaet, alt efter hvad som er mest relevant for din klasse.
Forløb 1: ’Kampen’
Forløb 2: ’Udfordringen’
OPGAVER OG LYDORDBOG
Alle enkeltmaterialer har én opgavetype tilknyttet, som både lægger op til selvstændigt arbejde og gruppearbejde. I opgaverne er der fokus på både sprog, kultur og traditionelle analyseopgaver.
I teksterne ligger der en integreret lydordbog, hvor eleverne kan vælge at benytte hjælpen. Ved at trykke på ordene, som er orange, åbnes en boks, hvor man kan høre ordene og se oversættelsen på bokmål, dansk, nynorsk og svensk.