Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Suliaq pillugu atuakkiat
Ilinniaetitsunut ilitsersuut

Glemt password?

 

Anguniakkat

{{learningObjectiv.description}}

Suliaq tunniunneqarpoq

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Oqaaseqaat

Suliassat

{{assignment.Comment}}

Det er Knud som er død

Var jeg en Rype i Dag, løfted jeg Vingen til Slag,

fyldte jeg Lungen med Luft og fløj baade Nat og Dag

over et vinterligt Hav som sortner bag hvidligt Skum,

gennem den mørke Decembers skyomtumlede Rum.


Kun som en Rype i Storm, Kastebold for al Blæst,

men med et Uvejrs Budskab fløj jeg da mod Nord-Vest.

Hjertet sprængfærdigt af Smerte, maned jeg saa fra mit Bryst

Sangen, der snart som et Uvejr tuder langs Grønlands Kyst.


Videre skulde den tone over den halve Jord,

følge Kamikkernes Fodtrin og Slædernes smalle Spor,

tude i Hudson-Bugten helt ud til King William’s Land,

hviske i hver en Boplads langs Jordens yderste Rand.


Alle hans gamle Venner skulde da ruskes af Blund,

Pilekvisten og Klaringen, Auá med den snehvide Hund,

alle de skønne Piger med brede og skinnende Smil

skulde forvirret staa op og glemme det sorgløse Hvil.


Alle skulde de vækkes. Sorgen er knap begyndt.

Snart skal den brede sig ud til Alaskas fjerneste Pynt.

Den store Fortryller er død! Den store Troldmand er død!

Hørte I alle min Sang? Forstod I, hvad den betød?


Øer og Lande og Floder ligger med Islænker lukket.

Glæden, som varmed jer alle, den brændende Glæde er slukket.

Frys, som vi andre fryser i Dag uden Ild og Glød,

for nu er han død. Det er Knud, som er død.


Forstaar I?

Loginerit takusaqarnerorusullutit

Allattoq: Tom Kristensen

Ukioq allanneqarfia: 1933

Perorsaanermut tunngassutininnut ilitsersuisoq: Anne Sofie Skemt Hjuler

Suliassat

  • 1Ind i teksten
    • Undersøg, hvem Tom Kristensen var.
    • Find ud af, hvad konteksten for digtet er. Hvem er den Knud, som der skrives om, og hvad lavede han?
  • 2Ned i teksten
    • Hvad er en rype, og hvad gør det for digtets perspektiv, at fortælleren forestiller sig selv som en sådan?
    • Hvad sker der helt konkret i digtet?
    • Hvad er det for en natur, der beskrives? Hvilken stemning bidrager den med?
    • Hvad er formålet med digtet?
  • 3Ud af teksten
    • Digtet er kanoniseret, og det danske band The Minds of 99 udgav i 2014 en stort set ordret version af digtet som musiknummer. Lyt til deres sang og diskutér, hvorfor digtet - der jo ellers er skrevet ind i en meget specifik historisk kontekst - har fået en udødelig status.
  • 4Ekstra opgave
    • Skriv selv en elegi over noget eller nogen, du har mistet. Det kan være et menneske fra din familie, eller én du har aldrig har kendt, og det kan være en ting eller en begivenhed, du har mistet eller er gået glip af. Tænk på at kopiere elegiens patosladede stemning.