Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler

Anguniakkat

{{learningObjectiv.description}}

Suliaq tunniunneqarpoq

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Oqaaseqaat

Suliassat

{{assignment.Comment}}

print

Imermik nukissiorneq pillugu

Omvandkraft.jpg

 

Norgemi, Sverigemi, Finlandimi Islandimilu innaallagissiornermik erngup nukia pingaaruteqartuuvoq. Norgemi imermik nukissiorfiit innaallagissiornerup tamangajaat nammappaa, Finlandimi 20 procentip miss. matussuserneqarluni, Sverigemi affaata missaa Islandimilu 80 procenti missaa. Imermik nukissiorneq akikitsuuvoq ajornanngitsuullunilu taamaattumillu nunap oqaluttuarisaaneranut pingaaruteqartuulluni. Akikitsumik innaallagissiorsinnaanerup ilaatigut malitsigisaanik, aatsitassanik tunisassiornissaq nukissamik pisariaqartitsisoq pilerinartuuvoq, soorlu aluminiumimik.

Imermik nukissiorneq CO2-mik aniatitsiffiunngilaq, kisianni pinngortitami pissutsit immikkuullarissut pisariaqartinneqarput. Tassaasinnaavoq qorlortoq imaluunniit kuussuaq sakkortooq. Imermik nukissiorfilioraanni erngup nikerarnera torneqartarpoq. Nunani Avannarlerni imermik nukissiorfik tassaagajuttarpoq sapuseq, imeq kuttoq sapusiorlugu. Taamaaliornikkut taseq pilersinneqartarpoq. Taava imeq tasermit turbine innaallagissiortoq aqqutigalugu kuussaaq. Aamma allanik sanaartortoqartarpoq sapusiamik pisariaqartitsinngitsumik, taamaallaalli kuussuup sarfaa turbinemik kaavititsinermut atorneqarluni.

Nukissiorfiup nukissaq imermit atortarpaa, taanna immamit alanngornikuuvoq qaqqarsuarnilu sialuttut nittaalartullu nakkangaanikuulluni. Qaqqarsuit portusuujupput portunerisalu imeq ammut kuutsittarpaa. Taamaaliornikkut nukissaq aamma seqinermit nukissiorneruvoq, seqernup imeq aalanngortimmagu.

 

Sapusiornerit

Naak imermik nukissiorneq gassinik kiassaataasunik pilersitsiffiunngikkaluartoq, angisuunik sapusiorneq pinngortitamut annertuumik sunniuteqarsinnaapput. Siullermik erngup sukkassusia unikaallatsinneqartarpoq aalisakkallu kuukkut aqqutissaaleqilerlutik suffisarfimminnut. Tamanna iluarsiiviginiarneqartarpoq aalisakkanut majoorfissanik pilersitsisarnikkut, tasinngortitat sullorsuillu aqqutigalugit aalisakkat ingerlaarsinnaanngorlugit. Norgemi aalisakkat majoorfissaat 500 missaat nalunaarsorneqarput.

Sapusiornermi aamma nunaminartarujussuit illoqarfittallit uumasoqarfiilluunniit ulinneqartarput. Taamaattumik aamma tamatigut sapusiornermi isumaliorluartoqassaaq pilersaarusiorlunilu. Nunani avannarlerni imermik nukissiorneq naammassisutut isigineqarpoq – sanaartoqqittoqarsinnaanngilaq.

 

 

Nunarsuarmi imermik nukissiorfiit annersaat

Nunarsuatsinni imermik nukissiorfiit annersaat Kinamiippoq taaneqartarluni Qooqquni Pingasuni Sapusiaq. Taanna ukiumut 18.460 MW-mik pilersuisinnaavoq – taamaalilluni imermik nukissiorfiit annersariinnanngilaat – kisianni nukissiorfiit suulluunniit annersaat. Nukissiorfik naammassineqarpat naammassisaqarsinnaasusia tassaassasoq 22.500 MW naatsorsuutigineqarpoq. Tasinngortaq 600 km-nik isorartuneru voq imermik 39,3 km? imaqassalluni.

Nukissiorfik sakkortuumik uparuartorneqarpoq, sanaartornermut atatillugu nunarujussuaq qassunneqarmat. Tamassuma malitsigisaanik kinamiut 1 million sinnerlugit nuuttariaqarsimapput. Aamma uparuartorneqarpoq sanaartornermi itsarnitsat aseruaneqartut taamatullu avatangiisinut malitsissaasut pinngortitamut annertugineqarlutik.
 

Anorimik nukissiorneq ilanngullugu

Imermik nukissiorfinnut pioreersunik atuilluarnissaq pitsaanerulersinniaraanni, erngup sapusiorneqartup nukissatut toqqorsivittut atorneqarsinnaavoq. Anormik nukissiorneq sinneqaraangat, anorimit nukissaq imermik maqitsissutaasinnavoq. Imermik nukissiorfiit taamaattut maqitsivinnik taaneqartarput. Taamaaliornikkut qulakkerneqassaaq innaallagissamik atuinerup nalaani sialukinneranilu imeqarluarnissaa.



I Norge, Sverige, Finland og på Island er vandkraft afgørende for produktionen af elektricitet. I Norge dækker vandkraft næsten hele elektricitetsproduktionen, mens Finland får dækket ca. 20 procent, Sverige ca. halvdelen og Island henved 80 procent. Vandkraft er både billig og simpel og har derfor også haft afgørende betydning for landenes historie. Adgangen til billig elektricitet har blandt andet betydet, at det har været attraktivt at producere råvarer, som kræver meget energi at fremstille f.eks. aluminium.


Vandkraft udleder ikke CO2 i forbindelse med produktionen, men den kræver til gengæld specielle naturforhold for at fungere. Det kan være vandfald og rivende floder. Når der bygges et vandkraftanlæg udnytter man den kraft der er i vandets bevægelse. Et typisk vandkraftværk i Norden består af en dæmning, hvor det strømmende vand kan dæmmes op. På den måde skabes en kunstig sø. Vandet kan så ledes ud af søen gennem turbiner, der producere elektricitet.  Der findes også andre typer anlæg, som ikke kræver en dæmning, men blot udnytter den rivende fart i vandet til at drive turbinerne.


Et vandkraftværk henter energien fra vand, som er fordampet fra havet og faldet som nedbør i bjergene. Bjergene ligger højt, og højdeforskellen driver vandet nedad. På den måde er vandenergi også soleenergi, fordi det er solen, der får vandet til at fordampe.


Opdæmninger


Selvom vandkraft ikke udleder drivhusgasser, så kan opførelsen af store vandkraftanlæg alligevel godt have store konsekvenser for naturen. For det første bremses vandets fart og fiskeliv kan have vanskeligt ved at trække op gennem vandet og finde gydepladser og formere sig. Man prøver at kompensere for dette ved at bygge såkaldte fisketrapper, som giver fiskene adgang til højereliggende områder enten gennem tunneler eller bassiner, der ligger som trappetrin efter hinanden. I Norge var der i 2002 registreret ca. 500 fisketrapper.


Opdæmninger kan også oversvømme store områder, hvor der ligger byer eller bor dyr. Derfor skal det altid overvejes og planlægges nøje, når der bygges vandkraftværker. I Norden anses udbygningen med vandkraft at være så godt som færdig – der skal altså ikke bygges mere.


Verdens største vandkraftværk


Verdens største vandkraftværk ligger i Kina og hedder De Tre Slugters Dæmning. Det kan producere 18.460 MW om året – hvilket faktisk ikke bare gør det til verdens største vandkraftværk – men det største kraftværk i verden af alle typer. Når værket er fuldt udbygget er den forventede kapacitet på 22.500 MW. Den opdæmmede sø, eller vandreservoiret er mere end 600 km langt og kan rumme 39,3 km³ vand.


Værket har været stærkt kritiseret, fordi man i forbindelse med byggeriet har oversvømmet et enormt område. Det har betydet at over 1 million kinesere har været nødt til at flytte. Det er også blevet kritiseret, at bygningen af værket har ødelagt arkæologiske områder, ligesom der er frygt for de miljømæssige konsekvenser af det store indgreb i naturen.

 

Samspil med vindenergi


En måde at udnytte de eksisterede vandkraftanlæg bedre på, er at bruge de store opdæmmede vandreserver som en slags energilager. Når der er overskud af vindenergi, kan vindenergien bruges til at pumpe vand op i bassinerne, hvor den kan ligge og vente på at blive brugt. Den slags vandkraftanlæg kaldes for pumpekraftværker. Sådan sikres det, at der er høj nok vandstand i vandbassinerne i tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør.

Loginerit takusaqarnerorusullutit

Suliassat

  • Toqqagassat amerlasuut

  • Sammisami suliaq

    • 1Sammisami suliaq

       

      Find et kort over Norden. Hvor er de store vandkraftværker placeret? Fortæl, hvorfor værkerne er placeret, hvor de er.

    • 2Sammisami suliaq

       

      Hvordan fungerer et vannkraftværk? Tegn og beskriv.

    • 3Sammisami suliaq

       

      Hvilke energiformer er de reneste? Ranglist dem og forklar, hvorfor I har valgt, som I har.

  • Ikinngutigiittut klassi

    • 1Ikinngutigiittut klassi

       

      Vandkraft er en af de vigtigste energikilder i Norden. Det fungerer ved, at vandet dæmmes op og derefter ledes igennem en turbine. Find et rigtigt vandløb og byg en dæmning eller lav en model. Film resultatet og send det til jeres venskabsklasse. Hvad er det sværeste i forhold til at holde vandet tilbage?

    • 2Ikinngutigiittut klassi

       

      Diskutér konsekvenserne af udbygningen af vandkraft og skriv argumenterne for og imod ned. Skal vandkraft udbygges mere i Norden? Send jeres argumenter til jeres venskabsklasse. Er I enige?