Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler

Anguniakkat

{{learningObjectiv.description}}

Suliaq tunniunneqarpoq

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Oqaaseqaat

Suliassat

{{assignment.Comment}}

print

Pinngortitami gassi pillugu

Klassetrin 7.-10. klassit Fag Naturfag Læringsfokus Stof og energi Tema Ressourcer Emne Kemi Fossilt brændsel Type Atuagassaq
omnaturgas.jpg

 

Pinngortitami gassi oqaatigineqarsinnaavoq tassaasoq uulia akuiarneqanngitsoq gassiusoq. Tassaavoq salliusumik Metan – CH4 – kisianni aamma svovlbrintimik annertuumik – H2S – kiisalu CO2, Kvælstof aamma imermik aalaq akoralugit. 

Pinngortitami gassi nunap iluani pissusissamisoortumik nassaassaavoq, uuliap qanittuaniikulasuulluni akuulluniluunniit. Qillerinikkut maqinneqartarpoq, gassip naqitsinerata nunap qaavanut pitittarlugu. Naqitsineq aalajangersimasoq qulakkeerniarlugu gasseqarfik imermik maqitsiffigineqartarpoq. Aamma CO2 gasseqarfimmut maqinneqarsinnaanersoq oqallisaavoq silaannarmut anianissaa pinngitsoortinniarlugu. Misileraanerilli eqqarsaatigisanit imaannaannginnerupput periuserlu suli atorneqanngilaq.

 

Gassi suminngaaneerpa?

Pinngortitami gassi uuliatulli pinngorpoq. Gassi naasut uumasullu sinnikuinit pinngorpoq, issunik issusuunik oqimaatsunillu ukiuni millionilikkaanni naqinneqarluni. Pinngortitami gassi ersinngilaq aammalu immini tipeqarani. Norge Nordsømi gassimik isumalluutissaqarpoq annertuunik nunarsuarmilu tunisassiortut annerit arfineq-aappassaraluni, taamaakkaluartoq Norgep tunisai nunarsuarmi tunisassiarineqartut 3 procentiinnaraat.

Norgemi tunisassiat taamaallat procenti 1 Norgemi namminermi atorneqarpoq aammalu Norgemi atuineq annikitsuinnaavoq. Sverige peqatigalugu gassimik atuineq 2 procentit inorpaat. Finlandimi gassimik atuineq 11 procentiuvoq Danmarkimilu 30 procent sinnerlugu. Norgep atuinikitsuunerani annertooq Europap sinneranut tunineqarsinnaavoq. EIA (US Energy Information Administration) Europap pisariaqartitaata 20 % Norgemit pilersuutigineqarpoq. Pingaartumik Tysklandip aamma Tuluit Nunaata tunisassiornerup 50% sinnerlugu pisiarisarpaat.

Gassimi nukissaq illuni toqqaannartumik kiassarnermut nerisassiornermullu atorneqarsinnaavoq, biilini ikummatissatut innaallagissiornermilu. Nunarsuatta nukissamik atuinerata sisamararterutaa gassimik matussuserneqarpoq.

CO2-mik aniatitsineq gassimik atuinermi annikinneruvoq

Gassimik atuinerup annertusiartornera avatangisiinut iluaquteqarpoq, gassi nunap iluanit ikummatissanit minguinnerpaajummat. Ikuallannerani gassi uuliamit 25-30 %-imik annikinnerusumik aammalu aamarsuarnit 50 %-imik annikinnerusumik CO2-mik aniatitsisarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq pinngortitami gassi nunarsuaq tamakkerlugu ukiuni 70-ini atorneqarsinnaasoq, kisianni ullumikkut skiferinit gassimik piiaanerup annertusiartornerani, kisitsit taanna marloriaataa sinnerlugu annertunerusinnaavoq.

Gassip iluaqutaa alla tassaavoq svovl annikitsuinnaq akorimmagu. Taamaattumik gassimik ikuallaaneq annikitsuinnarmik seernartoqarpoq, seernartumik siallertitsisinnaasoq. Gassimik ikuallaaneq aamma arsakoqanngilaq, pujoralaqarani soorlu aamarsuartut ikuallaanermi.

 

Nunat Avannarliit – aamma Europa tamakkerlugu gassimut ruujorit

Norgemit – aamma Danmarkimit aamma gasseqarfiusumit – gassi Nordsøip naqqata iluanit maqinneqartarpoq. Tassanngaanit ruujorinik aaqqissuussineq aqqutigalugu atuisunut agguaanneqarpoq. Ullumikkut ruujorit Europa tamakkerlugu aqqusinersuartulli aaqqissugaapput. Gassip aqqutaat sanaartorfiit qanittuinut pisarput, tassani gassi atorluarneqarsinnaalluni. Gassit aqqutaat illunut ataasiakkaanut inukitsuni akisuallaassaqaaq.

Nunat avannarliit amerlanersaat Norgemit aamma Danmarkimit gassimik pisarput, kisianni Finlandip gassip annersaa Ruslandimit pisarpaa. Gasseqarfiit annersaat Ruslandimiipput – nunarsuatta gasseqarfiisa 40 %-ii. Nunarpassuit Ruslandimit gassimik eqqussuinissartik pinngitsoorsinnaanngilaat tamannalu akerleriinnernik pilersitsisarpoq nunat isumaqatigiinngikkaangata.

Skifergas

Skifergas tassaavoq gassi skiferinit tunisassiarineqartoq. Skifer tassaavoq marraq manngersunngorluni naqitaq uumassusilinnik akoqartoq. Skifergassip gassi assigiinnarpaa tassaasoq metan. Skifergassimit isumalluutissat nunap iluani itisuumiipput skiferimi pinngorfigisaminni.

Nordsømi gassi kalkimit aamma sioqqanit skiferit qaavaniittunit piiaarneqarpoq. Skifergassili skiferimi namminermi mattussaaqqasarpoq.

Skifergassimik atorluaaniarneq maanna aamma nakkunneqartorujussuuvoq, nassaassat annertummata. Pingaartumik USA-mi tamaviaartoqarpoq nunanit allanit gassimik uuliamillu eqqussuineq pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Skifergassimik piiaanermi USA-p nunanik allanik pinngitsoorsinnaannginnera annikillisinnikuuaa kisianni aamma akerliusorpassuaqarpoq, skifergassimik piiaanermi periuseq pinngortitamik aserorterinermut pisuutinneqarmat.

Hydraulisk fracking – skifergassimik piiaanermi periuseq

Hydraulisk fracking imaluunniit hydrauliskimik aserorterineq tassaavoq periuseq skiferimit gassimik piiaanermi atorneqartoq. Periuseq tassaavoq imermik (90% miss.), sioqqanik (9,5% miss.) kemikaliallu assigiinngitsut (0,5% miss.) sakkortuumik maqitsineq. Naqitsinerup skiferi qupititissavaa, taamaalillunilu gassi skiferimiittoq iperarneqassalluni. USA-mi avatangiisinik illersuiniaqatigiiffiit ilaatigut tikkuarpaat kemikaliat atorneqartut imeq issorlu nunap iluaniittut mingutssikkaat. Skiferi aamma uranimik, radiumik qinngornitalimmik, akoqarpoq taavalu skifergassimik atuinermi CO2 annerusoq silaannarmut aniatinneqassalluni. USA-mi aamma annilaangatigineqarpoq fracking nunap sajunneranut pissutaasinnaasoq. Danmarkimi 2014-imi frackingimik misileraanissaq akuersissutigineqarpoq aammalu tassani avatangiisinik illersuiniaqatigiiffiit misileraanernut ernummateqarlutik.

 

 

Naturgas kan siges at være råolie i gasform. Det består primært af Metan - CH4 - men indeholder også varierende mængder af svovlbrinte – H2S – samt CO2, Kvælstof og vanddamp.


Naturgas findes naturligt i undergrunden, meget ofte tæt ved eller i sammenhæng med lagre af olie. Det hentes oftest op af jorden ved boringer, hvor trykket får gassen til at stige op mod overfladen. For at sikre et konstant tryk, pumpes lagrene, hvor gassen ligger, ofte fulde af vand. Man diskuterer også, om man kan pumpe CO2 tilbage i de hulrum, hvor naturgassen ligger og på den måde undgå udslip til atmosfæren. Forsøgene har dog vist sig mere vanskelige at gennemføre end man troede, og metoden er derfor ikke brugt endnu.


Hvor kommer gassen fra?


Naturgas er dannet på næsten samme måde som olie. Gassen er dannet af plante- og dyrerester, som er blevet presset sammen af tykke og tunge jordlag i millioner af år. Naturgas er usynlig, og den lugter ikke i sig selv. Norge har meget store ressourcer af naturgas i Nordsøen og er verdens syvende største producent, men alligevel udgør Norges andel kun 3 procent af verdens samlede produktion.


Kun knap 1 procent af produktionen i Norge bruges i selve Norge og forbruget af gas i Norge er tilsvarende lille. Sammen med Sverige udgør forbruget af naturgas lidt under 2 procent. I Finland udgør naturgas 11 procent og i Danmark over 30 procent. Med Norges meget lille forbrug kan en stor del eksporteres til resten af Europa. Norge leverer iflg. EIA (US Energy Information Administration) 20 % af Europas behov for naturgas. Primært til Tyskland og England, som aftager over 50 % af produktionen.


Energien i gassen kan udnyttes direkte i husholdningen til opvarmning og madlavning, til brændstof i biler og til at fremstille elektricitet. Naturgas dækker ca. en fjerdedel af verdens energiforbrug.


CO2 udledningen er mindre med naturgas


Den stigende anvendelse af naturgas giver visse miljøfordele, eftersom naturgas er den reneste af de fossile brændsler. Ved forbrænding udleder naturgas 25-30 % mindre CO2 end olie og 30-50 % mindre end kul. Man regner med, at der globalt er naturgas til ca. 70 års forbrug i de naturgasreserver, man kender til i dag, men med det stigende fokus på udvinding af naturgas også fra skifer, vil dette tal sandsynligvis blive mere end fordoblet.


En anden fordel ved naturgas er, at den kun indeholder ganske lidt svovl. Derfor giver forbrænding af naturgas ikke så meget syre, der kan ende som syreregn. Desuden giver forbrænding af naturgas hverken aske, støv eller andre partikler til luften, som det er tilfældet med specielt kul.


Gasrør i hele Norden – og Europa


Naturgassen fra Norge – og fra Danmark, som også har gasreserver - hentes primært i Nordsøens undergrund. Herfra sendes gassen ud til forbrugerne via et gigantisk rørsystem. I dag forgrener rørene sig som store motorveje hele vejen gennem Europa. Gasledningerne går ud til tæt bebyggede områder, hvor man kan udnytte gassen optimalt. Det ville være for dyrt og kompliceret at grave gasledninger ud til enkelte huse i tyndt befolkede områder.


De fleste nordiske lande får naturgassen fra Norge og Danmark, men Finland får en stor del af sin naturgas fra Rusland. I Rusland findes verdens største reserver af Naturgas – ca. 40 % af verdens beholdning. Mange lande er meget afhængige af, at importere gas fra Rusland, og det har ofte skabt konflikter, hvis landene er blevet uenige.


Skifergas


Skifergas er naturgas, der produceres fra skifer. Skifer er hårdt sammenpresset ler og mudder med et meget højt organisk indhold. Skifergas svarer til naturgas og består primært af metan. Skifergasressourcerne er oplagret dybt nede i undergrunden i de skiferformationer, hvor den er dannet.


Den gas der produceres i Nordsøen udvindes fra kalk- og sanddepoter, der findes over skifferen.  Skifergassen er derimod indespærret i selve skiferen.


Lige nu er der meget fokus på også at udnytte skifergassen, fordi der findes meget store mængder. Specielt i USA, har man været meget ihærdig fordi man længe har været afhængig af at importere gas og olie fra andre lande. Det har gjort USA mindre afhængig af andre lande at udvinde skifergas, men det har også rejst en storm af protester, fordi metoden man udvinder skifergas på bliver beskyldt for at ødelægge naturen.


Hydraulisk fracking – teknik til udvinding af skifergas


Hydraulisk fracking  eller hydraulisk frakturering er en teknik, som bruges til at udvinde gas fra skifer. Teknikken består i, at man ved højt tryk pumper en blanding af vand (ca. 90 %), sand (ca. 9,5 %) og forskellige kemikalier (ca. 0,5 %) ned i borehullet. Det høje tryk bevirker, at skiferlaget sprækker op, og det gør det muligt for den gas, som findes i skiferlaget, at komme fri fra hvor den har været fanget i skiferlagene.  I USA peger miljøgrupperne blandt andet på, at brugen af kemikalier i processen forurener grundvandet og jorden. Skifer indeholder desuden Uran, som er radioaktivt og brug af skifergas vil yderligere forstærke CO2 udledningen til atmosfæren. I USA er man også bange for, at aktiviteten ved fracking kan forårsage jordskælv. I Danmark blev der i juni 2014 givet tilladelse til at gøre forsøg med fracking og også her er mange miljøgrupper ængstelige for forsøgene.

Loginerit takusaqarnerorusullutit

Suliassat

  • Toqqagassat amerlasuut

  • Sammisami suliaq

    • 1Sammisami suliaq

       

      Beskriv processen for konventionel fremstilling af gas og for produktion af skifergas. Hvad er forskelle og ligheder, fordele og ulemper?

    • 2Sammisami suliaq

       

      Tegn et kort over Europa og find ud af, hvor de store gasfelter findes. Markér dem på kortet. Søg derefter på nettet og find ud af, hvor rørene, der forbinder landene, er. Illustrér med billeder af boreplatforme, rørledninger, gasbehandlingsanlæg og gaskraftværker. Fortæl, hvilken funktion de fire elementer har.

    • 3Sammisami suliaq

       

      Lav en illustration af en gasboreplatform og beskriv, hvordan gassen produceres og hentes op fra lommerne under havbunden.

  • Ikinngutigiittut klassi

    • 1Ikinngutigiittut klassi

       

      Lav en spørgeundersøgelse i klassen. Hvor mange får deres varme fra naturgas? Hvor mange har selv et naturgasfyr derhjemme, og hvor mange får deres varme fra centrale naturgasværker (kraftvarme eller centralvarme).


      Sammenlign med jeres venskabsklasse. Hvad er forskelle og ligheder? Hvad koster det at varme huset op i jeres venskabsklasse sammenlignet med hos jer selv?